< Hoseas 11 >

1 Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
“Because Israel [is] a youth, and I love him, Out of Egypt I have called for My Son.
2 Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Ba'alerne, tænder for Billederne Offerild.
They have called to them correctly, They have gone from before them, They sacrifice to lords, And make incense to carved images.
3 Jeg lærte dog Efraim at gaa og tog ham paa Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.
And I have caused Ephraim to go on foot, Taking them by their arms, And they have not known that I strengthened them.
4 Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Aag over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.
I draw them with cords of man, With thick cords of love, And I am to them as a raiser up of a yoke on their jaws, And I incline to him—I feed [him].
5 Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.
He does not return to the land of Egypt, And Asshur—he [is] his king, For they have refused to return.
6 Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slaaer og hærge i hans Fæstninger.
The sword has been grievous in his cities, And it has ended his bars, and consumed—from their own counsels.
7 Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og raaber man til det: »Op, op!« — staar ingen op.
And My people are hanging in suspense about My returning, And to the Most High they call, Together they do not exalt.
8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.
How do I give you up, O Ephraim? Do I deliver you up, O Israel? How do I make you as Admah? Do I set you as Zeboim? My heart is turned in Me, My sympathy has been kindled together.
9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.
I do not do the fierceness of My anger, I do not turn back to destroy Ephraim, For I [am] God, and not a man—The Holy One in your midst, and I do not enter in enmity.
10 HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,
They go after YHWH—He roars as a lion, When He roars, then the sons from the west tremble.
11 bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse, lyder det fra HERREN.
They tremble as a sparrow out of Egypt, And as a dove out of the land of Asshur, And I have caused them to dwell in their own houses,” A declaration of YHWH.
12 Efraim omgiver mig med Løgn, Israels Hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slaar han sig sammen.
“Ephraim has surrounded Me with feigning, And the house of Israel with deceit. And Judah is again ruling with God, And [is] faithful with the Holy Ones!”

< Hoseas 11 >