Hoseas 10
1 En frodig Vinstok var Israel, som bar sin Frugt, jo flere Frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des skønnere Støtter.
Israil baraⱪsan bir üzüm telidur; U ɵzi üqün mewǝ qiⱪiridu; Mewisi kɵpǝygǝnseri u ⱪurbangaⱨlarnimu kɵpǝytkǝn; Zeminining esilliⱪidin ular «esil» but tüwrüklirini yasidi.
2 Deres Hjerte var glat, saa lad dem da bøde! Han skal slaa Altrene ned, lægge Støtterne øde.
Ularning kɵngli ala; Ularning gunaⱨkarliⱪi ⱨazir axkarilinidu; U ularning ⱪurbangaⱨlirini qeⱪip ƣulitidu, Ularning but tüwrüklirini buzuwetidu.
3 De siger jo nu: »Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?«
Qünki ular pat arida: «Bizdǝ padixaⱨ yoⱪ, qünki Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪmiduⱪ; Padixaⱨimiz bar bolsimu, u bizgǝ nemǝ ⱪilip beridu?» — dǝydiƣan bolidu.
4 Med Ord slaar de om sig, gør Mened og indgaar Forbund, saa Ret bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.
Ular gǝplǝrni ⱪiliweridu, ǝⱨdini tüzüp ⱪoyup yalƣandin ⱪǝsǝm iqidu; Xunga ular arisidiki dǝwalixixlar etizdiki qɵnǝklǝrgǝ xumbuya ünüp kǝtkǝndǝk bolidu.
5 For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ængstes, ja, over den skal dens Folk og dens Præster sørge, jamre over deres Skat, thi den bortføres fra dem;
Samariyǝdǝ turuwatⱪanlar «Bǝyt-Awǝn»ning moziyi üqün ƣǝm-ǝndixigǝ qüxidu; «[Bǝyt-Awǝn]»[dikilǝr] dǝrwǝⱪǝ uning üstigǝ matǝm tutidu, Uning «butpǝrǝs kaⱨin»lirimu uning üqün xundaⱪ ⱪilidu; Ular «Bǝyt-Awǝn»ning «xan-xǝripi» üqün azablinidu, Qünki u sürgün ⱪilindi!
6 som Gave til Storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun Skændsel, Israel Skam af sin Afgud.
Bǝrⱨǝⱪ, xu nǝrsǝ «Jedǝlhor padixaⱨ» üqün ⱨǝdiyǝ ⱪilinip, Asuriyǝgǝ kɵtürülüp ketilidu; Əfraim iza-aⱨanǝtkǝ ⱪalidu, Israil ɵz «ǝⱪli»din hijil bolidu.
7 Samarias Konge slettes som Skum paa Vandets Flade.
Samariyǝning bolsa, padixaⱨi dengiz dolⱪunliri üstidiki hǝxǝktǝk yoⱪilip kǝtti;
8 Øde er Afgudshøjene, Israels Synd, og paa deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: »Skjul os!« til Højene: »Fald ned over os!«
«Awǝn»diki «yuⱪiri jaylar», yǝni «Israilning gunaⱨi» bitqit ⱪilinidu; Ⱪurbangaⱨlirini tikǝn-jiƣanlar basidu; Ular taƣlarƣa: «Üstimizni yepinglar!», dɵnglüklǝrgǝ: «Üstimizgǝ ɵrülüp qüxünglar!» — dǝydu.
9 Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man: »Krig skal ej naa os!« Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem;
— I Israil, Gibeaⱨning künliridin baxlap sǝn gunaⱨ ⱪilip kǝlding; Ixlar xu peti turiwǝrdi; Rǝzillikning baliliri üstigǝ ⱪilinƣan jǝng ularni Gibeaⱨta besiwǝtmidimu?
10 Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brøde.
Mǝn haliƣinimda ularni jazalaymǝn; Ular ikki gunaⱨi tüpǝylidin ǝsirgǝ qüxüxkǝ toƣra kǝlgǝndǝ, Yat ⱪowmlar ularƣa ⱨujum ⱪilixⱪa yiƣilidu.
11 En tilvænnet Kvie var Efraim, tærskede villigt, Aaget lagde jeg selv paa dens skønne Hals; for Ploven spændte jeg Efraim, Juda for Harven.
Əfraim bolsa kɵndürülgǝn bir inǝktur, U haman tepixkǝ amraⱪ; Mǝn uning qirayliⱪ gǝdinini upraxtin ayap kǝldim; Biraⱪ ⱨazir uningƣa boyunturuⱪ selip ⱨǝydǝymǝn; Yǝⱨuda yǝr ⱨǝydisun! Yaⱪup ɵzi üqün yǝrni tirnilixi kerǝk.
12 Saa eders Sæd i Retfærd, høst i Fromhed; bryd eder Kundskabs Nyjord og søg saa HERREN, til Retfærds Frugt bliver eder til Del.
Ɵzünglarƣa ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn teringlar, Meⱨir-muⱨǝbbǝt iqidǝ ⱨosul alisilǝr; Boz yeringlarni qanap eqinglar; Qünki Pǝrwǝrdigarni izdǝx waⱪti kǝldi, — Ta U üstünglarƣa ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni yaƣdurƣuqǝ!
13 I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slaar Lid til dine Vogne og mange Helte,
[Biraⱪ] silǝr rǝzillikni aƣdurdunglar, Ⱪǝbiⱨlik ⱨosulini ordunglar, Yalƣanqiliⱪning mewisini yedinglar; Qünki sǝn ɵz yolungƣa, yǝni baturliringning kɵplükigǝ ixinip tayanding;
14 skal Kampgny staa i dine Byer og alle dine Borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel paa Stridens Dag. Moder skal knuses hos Børn.
Ⱪowmliring arisida quⱪan-sürǝn kɵtürülidu; Xalman jǝng künidǝ Bǝyt-Arbǝlni bǝrbat ⱪilƣandǝk, Barliⱪ ⱪorƣanliring bǝrbat ⱪilinidu; (xu küni [Bǝyt-Arbǝldiki] ana-balilar tǝngla parǝ-parǝ ⱪiliwetilmigǝnmu?) —
15 Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge ved Morgengry gøres til intet.
Əmdi uqiƣa qiⱪⱪan rǝzilliking tüpǝylidin, Ohxax bir kün sening bexingƣa qüxürülidu, i Bǝyt-Əl! Tang sǝⱨǝrdila Israilning padixaⱨi pütünlǝy üzüp taxlinidu.
