Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Mu zikhumbu ziwombo ayi mu zinzila ziwombo, Nzambi wuyolukila mutsi khulu, bakulu beto mu nzila yi mimbikudi.
Vayi mu bilumbu biabi bi tsuka Nzambi wutuyolukila mu Muanꞌandi, mutu wowo kabieka mvingidi wu bima bioso ayi mu niandi kavangila bima bioso. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Muana beni wulembo monikisa lezama ku nkembo wu Nzambi ayi niandi mfikula yimonisa bumboti bumutu buandi. Niandi weta kindisa bima bioso mu mambu mandi ma lulendo. Bu kamanisa kubika tsukudulu yi masumu; buna wuvuanda ku Diyilu va koko ku lubakala lu Nzambi, nkua ngolo yoso.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Buna niandi wulutila zimbasi mu luvalu bila dizina di katambula dilutidi dizina di zimbasi.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?” og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?”
Muaki kuidi mbasi mbi yoyi Nzambi kakamba: ngeyo widi Muanꞌama, minu ndibutidi mu lumbu kiaki Voti diaka: Minu ndiela ba dise diandi ayi niandi wela ba muanꞌama e?
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.”
Bosi bu kakotisa mutu wutheti wu butuka va nza, wubuela tuba ti: Bika zimbasi zioso zi Nzambi zifukama va ntualꞌandi.
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue”;
Mu diambu di zimbasi, niandi wutuba ti: Niandi wunkitulanga zimbasi ziandi phemo ayi bisadi biandi minlaki mi mbazu.
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Vayi mu diambu di Muana, niandi wutuba ti: A Nzambi, kundu kiaku ki kipfumu kinzinganga mu zithangu zioso. Nkawꞌaku wu busonga widi nkawa wu kipfumu. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.”
Wunzolanga masonga vayi wunlendanga mambimbi. Diawu Nzambi, Nzambi aku, kasobudila ayi kamonisa khini yi nzitusu viokila yoyi kamonisa bakundi baku.
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Wubuela diaka: A Pfumu, va thonono ngeyo wuvanga zifundasio zi ntoto ayi diyilu divangulu mu mioko miaku.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Biela bungana vayi ngeyo wela zinga mu mimvu mi kamimani; Biela nuna banga minledi.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.”
Wela bizinga banga bu nzingulungu nledi ayi biela sienza vayi ngeyo wusienzanga ko ayi mimvu miaku milendi suka ko!
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?”
Ayi kuidi mbasi mbi katuba ti: Vuanda va lubakala luama nate ndiela mana kitula bambeni ziaku diatulu ki malu maku.
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
A ziawu zisi ko ziphevi zinsadilanga Nzambi, zifidusu mu diambu di sadila batu bobo bela vinginina kiuka ki phulusu e?
