Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Tienlâi han Pathien'n ei richibulngei kôm a dêipungei mangin zora tamtak le lam tamtakin chong a lei misîr ngâia,
aniatachu sûnnûktieng ngeia hin chu ei kôm a Nâipasal mangin thurchi a misîr zoi. Ama taka han Pathien'n vânnuoi hi a sina, ama hah sûn nûktaka chu neinunngei murdi chang let rangin a thang ani zoi. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Ama han Pathien roiinpuina vâra min êla Pathien angna tatak dônin rammuol pumpui ama sinthotheina chongin a minding ani. Miriemngei sietna renga ngâidamna a sin pe suonûkin, Pathien Ânsângtak sinthothei kut changtieng invâna a hon sung zoi.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Pathien'n Nâipasal hah vântîrtonngei nêka riming roiinpui uol a lei pêk anghan ama ha vântîrtonngei nêka inlal uola sinin a hong om zoi.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
Hi chong hi Pathien'n vântîrtonngei tute kôm ti tet ngâi mak, “Nangma ka Nâipasal ni ni; aviensûn hin na Pa ko hongni zoi,” Mapên han Pathien'n tu vântîrton chungroi khom misîrin, “Keima hi a Pa nîng ka ta, Male ama hah ka Nâipasal nîng a tih,” ti chong hi ti ngâi mak.
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
Aniatachu Pathien'n a Nâipasal lutîr hah rammuola a juongtîr rang lâiin, “Pathien vântîrtonngei murdi'n Ama chubai an mûk ngêt rang ani,” a ti ani.
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
Aniatachu vântîrtonngei chungroi chu Pathien'n hi anghin a ti, “Pathien'n a vântîrtonngei mantha a sin ngâia, male a tîrlâmngei chu meidonin a sin ngâi.”
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Nâipasal chungroi rêk chu Pathien'n a tia, “O Pathien ne Rêngram chu kumtuong kumtuongin om tit a tih! Ni mingei chunga satnân roi ne jêk ngâi ani. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
Adik ni midita male, adikloi chu nu mumâk ngâi. Masikin Pathien, na Pathien han nang thangin na champuingei nêkin miritna le râisâna nang a pêk uol ok zoi ani hi,”
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
“Nangma, Pumapa, aphut han pilchung ni sina, male invânngei khom nu kut ngêtin ni sin ani a ti sa.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Ma ngei hah lân mang an ta, aniatachu nangma chu om tit ni tih; anni ngei ha chu puonsilngei angin la lîmpai an tih.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
Kâncholinchuol anghan la thep ngei na ta, male anni ngei ha pounngei angin la thûl nîng an tih. Aniatachu nangma chu zoratin ni ni ngâiin ni nia, male ni ringna khom hek tet no nih.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
Pathien'n a vântîrtonngei tute kôm hi chong hi ti tet ngâi mak: “Na râlngei ne ke sirpha darnân ka dar mâka chu Ka changtieng hin insung roh,” ti hi.
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Nônte, vântîrtonngei hi imo an ni? Anni ngei ha chu ratha, Pathien sintho ngei an nia, sanminringna man rang ngei san ranga ama'n a tîr ngei an ni.
