Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
ⲁ̅ϦⲈⲚ ⲞⲨⲐⲞ ⲚⲢⲎϮ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲘⲎϢ ⲚⲤⲘⲞⲦ ⲒⲤϪⲈⲚ ϨⲎ ⲀⲪⲚⲞⲨϮ ⲤⲀϪⲒ ⲚⲈⲘ ⲚⲈⲚⲒⲞϮ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲒⲠⲢⲞⲪⲎⲦⲎⲤ.
ⲃ̅ⲈⲠϦⲀⲈ ⲆⲈ ⲚⲦⲈⲚⲀⲒⲈϨⲞⲞⲨ ⲚⲀⲒ ⲀϤⲤⲀϪⲒ ⲚⲈⲘⲀⲚ ϦⲈⲚⲞⲨϢⲎⲢⲒ ⲪⲀⲒ ⲈⲦⲀϤⲬⲀϤ ⲚⲔⲖⲎⲢⲞⲚⲞⲘⲞⲤ ⲚⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦϤ ⲀϤⲐⲀⲘⲒⲈ ⲚⲚⲒⲈⲚⲈϨ (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
ⲅ̅ⲈⲦⲈ ⲚⲐⲞϤ ⲠⲈ ⲠⲒⲘⲞⲨⲈ ⲚⲦⲈⲠⲈϤⲰⲞⲨ ⲚⲈⲘ ⲠⲤⲘⲞⲦ ⲚⲦⲈⲦⲈϤϨⲨⲠⲞⲤⲦⲀⲤⲒⲤ ⲈϤϤⲀⲒ ϦⲀ ⲠⲦⲎⲢϤ ϦⲈⲚⲠⲤⲀϪⲒ ⲚⲦⲈⲦⲈϤϪⲞⲘ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦϤ ⲀϤⲒⲢⲒ ⲚⲞⲨⲦⲞⲨⲂⲞ ⲚⲦⲈⲚⲒⲚⲞⲂⲒ ⲀϤϨⲈⲘⲤⲒ ⲤⲀⲞⲨⲒⲚⲀⲘ ⲚϮⲘⲈⲦⲚⲒϢϮ ϦⲈⲚⲚⲎ ⲈⲦϬⲞⲤⲒ.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
ⲇ̅ⲈⲀϤϢⲰⲠⲒ ⲈϤⲤⲰⲦⲠ ⲈϨⲞⲦⲈ ⲚⲒⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ⲚⲦⲀⲒⲘⲀⲒⲎ ⲘⲠⲒⲢⲎϮ ⲈⲦⲀϤⲈⲢⲔⲖⲎⲢⲞⲚⲞⲘⲒⲚ ⲚⲞⲨⲢⲀⲚ ⲈⲞⲨⲞⲚ ϢⲒⲂϮ ⲘⲘⲞϤ ⲈϨⲞⲦⲈⲢⲰⲞⲨ.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
ⲉ̅ⲈⲦⲀϤϪⲞⲤ ⲄⲀⲢ ⲚⲚⲒⲘ ⲚⲐⲚⲀⲨ ϦⲈⲚⲚⲒⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ϪⲈ ⲚⲐⲞⲔ ⲠⲈ ⲠⲀϢⲎⲢⲒ ⲀⲚⲞⲔ ⲀⲒϪⲪⲞⲔ ⲘⲪⲞⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲠⲀⲖⲒⲚ ϪⲈ ⲀⲚⲞⲔ ⲈⲒⲈϢⲰⲠⲒ ⲚⲀϤ ⲈⲨⲒⲰⲦ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲐⲞϤ ⲈϤⲈϢⲰⲠⲒ ⲚⲎⲒ ⲈⲨϢⲎⲢⲒ.
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
ⲋ̅ⲈϢⲰⲠ ⲆⲈ ⲞⲚ ⲀϤϢⲀⲚⲒⲚⲒ ⲘⲠⲒϢⲞⲢⲠ ⲘⲘⲒⲤⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈϮⲞⲒⲔⲞⲨⲘⲈⲚⲎ ⲈϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲘⲀⲢⲞⲨⲞⲨⲰϢⲦ ⲘⲘⲞϤ ⲦⲎⲢⲞⲨ ⲚϪⲈⲚⲒⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ.
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
ⲍ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲐⲂⲈ ⲚⲒⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲪⲎ ⲈⲦⲀϤⲐⲀⲘⲒⲞ ⲚⲚⲈϤⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ⲚϨⲀⲚⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲞⲨⲞϨ ⲚⲈϤⲢⲈϤϢⲈⲘϢⲒ ⲚⲞⲨϢⲀϨ ⲚⲬⲢⲰⲘ.
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
ⲏ̅ⲈⲐⲂⲈ ⲠϢⲎⲢⲒ ⲆⲈ ϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲠⲈⲔⲐⲢⲞⲚⲞⲤ ⲪⲚⲞⲨϮ ϢⲀ ⲈⲚⲈϨ ⲚⲦⲈⲠⲒⲈⲚⲈϨ ⲞⲨⲞϨ ⲠϢⲂⲰⲦ ⲘⲠⲤⲰⲞⲨⲦⲈⲚ ⲠⲈ ⲠϢⲂⲰⲦ ⲚⲦⲈⲦⲈⲔⲘⲈⲦⲞⲨⲢⲞ. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
ⲑ̅ϪⲈ ⲀⲔⲘⲈⲚⲢⲈ ϮⲘⲈⲐⲘⲎⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲔⲘⲈⲤⲦⲈ ⲦⲞϪⲒ ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲀϤⲐⲀϨⲤⲔ ⲚϪⲈⲪⲚⲞⲨϮ ⲠⲈⲔⲚⲞⲨϮ ⲚⲞⲨⲚⲈϨ ⲚⲐⲈⲖⲎⲖ ⲈϨⲞⲦⲈ ⲚⲎ ⲈⲦϦⲀⲐⲞⲨⲰⲔ.
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
ⲓ̅ⲞⲨⲞϨ ⲒⲤϪⲈⲚ ϨⲎ ⲠϬⲞⲒⲤ ⲚⲐⲞⲔ ⲀⲔϨⲒⲤⲈⲚϮ ⲘⲠⲔⲀϨⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲒϨⲂⲎⲞⲨⲒ ⲚⲦⲈⲚⲈⲔϪⲒϪ ⲚⲈⲚⲒⲪⲎⲞⲨⲒ.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
ⲓ̅ⲁ̅ⲚⲐⲰⲞⲨ ⲤⲈⲚⲀⲦⲀⲔⲞ ⲚⲐⲞⲔ ⲆⲈ ⲔϢⲞⲠ ⲞⲨⲞϨ ⲤⲈⲚⲀⲈⲢⲀⲠⲀⲤ ⲦⲎⲢⲞⲨ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨϨⲂⲞⲤ.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
ⲓ̅ⲃ̅ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨⲈⲢϢⲰⲚ ⲬⲚⲀⲔⲞⲖⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲤⲈⲚⲀϢⲒⲂϮ ⲚⲐⲞⲔ ⲆⲈ ⲚⲐⲞⲔ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲈⲔⲢⲞⲘⲠⲒ ⲘⲠⲀⲨⲘⲞⲨⲚⲔ.
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
ⲓ̅ⲅ̅ⲈⲦⲀϤϪⲞⲤ ⲄⲀⲢ ⲚⲚⲒⲘ ⲚⲐⲚⲀⲨ ϦⲈⲚⲚⲒⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ϪⲈ ϨⲈⲘⲤⲒ ⲤⲀⲞⲨⲒⲚⲀⲘ ⲘⲘⲞⲒ ϢⲀϮⲬⲀ ⲚⲈⲔϪⲀϪⲒ ⲤⲀⲠⲈⲤⲎⲦ ⲚⲚⲈⲔϬⲀⲖⲀⲨϪ.
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
ⲓ̅ⲇ̅ⲘⲎ ⲚⲀⲒ ⲦⲎⲢⲞⲨ ϨⲀⲚⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲚⲢⲈϤⲪⲰϢⲈⲚ ⲀⲚ ⲚⲈⲈⲨⲞⲨⲰⲢⲠ ⲘⲘⲰⲞⲨ ⲈⲨⲆⲒⲀⲔⲰⲚⲒⲀ ⲈⲐⲂⲈ ⲚⲎ ⲈⲐⲚⲀⲈⲢⲔⲖⲎⲢⲞⲚⲞⲘⲒⲚ ⲚⲞⲨⲚⲞϨⲈⲘ.
