Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Yampa teh Cathut ni profetnaw hno laihoi mintoenaw koe aphunphun lahoi lawk a dei.
Hatei, atu hnukteng e atueng nah, a Capa hno laihoi maimouh koe lawk a dei. Cathut ni Capa teh hnocawngca e râw kacoekung lah a rawi. Hote a Capa lahoi talaivan hai a sak. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Capa teh, Cathut e bawilennae raeng hoi a coungnae kamnuek sak e lah ao. Ama e bahu hoi kakawi e a lawk hnosakthainae lahoi a cawngca pueng hah acak sak teh, maimae yonnae pueng hai ama roeroe ni a thoungsak hnukkhu, kalvan vah Bawilennae aranglah a tahung.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Kalvannaw e min hlakvah min a lentoe dawkvah kalvantaminaw hlak hai ka lentoe e lah ao.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
Bangkongtetpawiteh, nang teh ka Capa lah na o, sahnin vah nang teh na khe tie thoseh, kai teh ahnie na pa lah ka o han, ahni hai kaie Capa lah ao han tie thoseh, telah kalvantaminaw koe tet pouh boihoeh.
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
Hahoi, Cathut ni a camin hah talaivan a patoun navah Cathut e kalvantami pueng ni ahni teh bawk awh naseh telah a ti.
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
Hahoi, kalvantaminaw hoi kâkuen lah, Bawipa ni a kalvantaminaw teh kahlî patetlah thoseh, a thaw katawknaw teh hmaipalai patetlah thoseh a coung sak, telah a ti.
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Hateiteh, a Capa hoi kâkuen lah a dei e teh, Oe Cathut, Na bawitungkhung teh a yungyoe a kangning. Na Uknaeram teh na lannae hoi lawkcengnae ram lah ao. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
Nang teh lannae hah na lungpataw teh, kathounghoehe hnonaw hah na hmuhma. Hatdawkvah, Oe Cathut, na Cathut ni na huikonaw hlak nang teh lunghawinae satui na awi toe telah a ti.
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Cakathoung dawkvah bout a dei e patetlah, Oe Bawipa, nang ni apuengcue vah talai hah na sak, hahoi kalvannaw teh na kutsaknaw doeh.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Hatei, na kut sak hnonaw pueng teh kamko nakunghai, nang teh ayungyoe na kangning. Hno cawngca pueng teh khohna patetlah koung a pawn awh.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
Bawipa ni hote hnonaw teh kâkhu e hni patetlah a kalawng teh, hotnaw teh khohna patetlah a kâthung han. Bawipa teh kâthung mahoeh. A hringnae hai abaw tie awm hoeh telah a ti.
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
Hothloilah, Cathut ni bang patet e kalvantami koe maw na tarannaw hah na khok toungnae lah kata hoehroukrak kaie aranglah, tahung loe atipouh boi vaw.
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Kalvantaminaw pueng teh rungngangnae râw ka coe hane naw khetyawt hanelah, patoun e thawtawkkung muithanaw nahoehmaw.
