Hebræerne 9
1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Chonginkhit masa khom chubaimûkna balamngei le miriem sin chubaimûkna mun a lei dôn ani.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
Puon-in an sina, khâltan pêninta hah Mun Inthieng an tia. Ma sûnga han meiserdarna le dosâng leh Pathiena an pêksai vâipôlngei hah an oma.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
Puondûng inikna nûktieng han Mun Inthiengtak an ti hah aom.
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
Asûnga han mirimhoi hâlna mun rângkachak mâichâm le rângkachaka minluon Chonginkhit sumduk a oma, Ma sûnga han “Manna” omna rângkachak sungkola ngei, Aaron sunrol abuo hôn cher ngei le chongpêkngei a chunga ânziek lungpêk inik ngei hah an om.
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
Ma sumduk chunga han Pathien roiinpuina minlangin iringparân mantha dôn ngei hah sietnangei ngâidamna muna an mantha pharin an om sa. Aniatachu, atûn chu ma thurchi ha chu akip akôiin rilsensâi zora la ni mak.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Ha neinunngei hah hi anghin an lei minsûk ani. Ochai ngei hah anîngtin apêninta puon-in sûng han an sintum sin rangin an se ngâia,
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
aniatachu asûnginta Puon-in han chu Ochai Inlaltak vai kêng akuma voikhat thisen chôi ngêtin a lût ngâi. Ma thisen a chôi hah ama rang le mipui ngeiin an riet loi kâra sietna an sinngei ruthûlin Pathien kôm an pêk ngâi.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Hi minsûkna ngei murdi renga hin Ratha Inthiengin ânthârtakin a minchu ngâia; apêninta Puon-in hah a la omsûng kâr chu Mun Inthiengtak lampui hah lân ong mak.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
Maha atûnlâi mintêkna ani. Aomtie chu neinunpêkngei le sa inbôlnangei Pathien kôma pêk han a biekpu ngei mulungrîl min chukphar thei maka,
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
sâk rang, nêk rang le minthieng-minthârna balam tamtak roi ngei vai ani sikin. Mangei murdi hah pêntienga balam korong an nia, Pathien'n chongpêk athar a pêk mâka mang rang ani.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Aniatachu Khrista chu neinun sa ngei hi taka lei omsai piel Ochai Inlaltakin a juong ani. Puon-ina sin a thona ngâi ha a roiinpui uol le achukphara; miriem sin puon-in nimak, ma hih rammuola sinngei lâia nimak tina ani.
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
Khrista hah Mun Inthiengtaka voikhatin a lûtpat lâihan, inbôlna rangin kêlngei le sielngei thisen chôi maka, ama thisen nanâk chôiin eita rangin kumtuong sanminringna a man zoi ani. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
Kêlngei le sechalngei le setuoi ngei hâlminvâmin mi innim chunga an rethe luon an taksa innimna a minsâi pe ngei theia a minthieng thei ngeiin te,
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
Khrista thisen vangin te athei uol ok rang na! Kumtuong Ratha ruoinân Pathien kôm ama nanâkin inbôlna achukpharin ânpêk zoi sikin, Pathien ring sin ei tho theina rangin a thisenin thina mintung ngâi ngei sin renga ei sielesarietna minthieng a tih. (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Hi sika hin Khrista hih chonginkhit athar minsûkpu ani, Pathien'n a koi ngei hah kumtuong satvurna ânkhâm an man theina ranga ani. Maha anitheina chu chonginkhit masa a la om sûnga miriemngei minchâina renga kelsuoa, thina a lei omsai sikin ani. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Chongmâk roi chu a mâkpu hah athi le thiloi enmindik bak anâng,
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
chongmâkpu a la ringsûngin chu ite amangna la om loiin a thi suonûkin kêng amangna a la om ngâi.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
Ma sika han chonginkhit masa khom hah thisen an mang tena kêng mang a la chang ani.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Amotona Moses'n Balam Chongpêkngei hah mipui ngei kôm a phuong baka. Masuole chu sechalngei le kêlngei thisen hah tui leh minpolin, hyssop machang le samul sen mangin Balam Lekhabu le mipui ngei murdi hah a thika.
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.”
An kôm, “Mahi Pathien'n nin jôm ranga nangni a pêk Chonginkhit nammindetpu thisen hah ani” a tia.
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Ma angdên han Moses'n Puon-in Inthieng le biekna mangruongei murdi khom hah thisen a thik sa.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Adiktakin, Balam dungjûiin neinunngei murdi hih thisenin a minthieng thei leta, male sietnangei chu thisen suok vaiin kêng ngâidam ani thei.
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Ma neinunngei, invâna a taktaka a om rimilngei hah ma anghan minthieng an ni rang ani. Aniatachu invâna neinunngei ha chu inbôlna sa uol ok an nâng ani.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Asikchu Khrista chu miriem sin Mun Inthieng atak rimila han lût mak. Atûna Pathien makunga ei ruthûla ân dingna invân khin a lût kelen ani.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Juda Ochai Inlaltak han sa thisen chôiin Mun Inthiengtak han kumtin a se ngâia. Aniatachu Khrista chu ama nanâk inpêk rangin voi tamtak lût maka,
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
ma anghan nino senla chu rammuol sinphut renga voi tamtak a tuong rang ani zoi. Manêkin, atûn zora mong rangtoa hin ânbôlna sika sietna a minhek theina rangin voikhatin a juon lang ani. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Mitin voikhat chu thi ngêt an ta, masuole Pathien'n an chungroi jêkin om an tih.
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
Ma angdên han Khrista khom ha mi tamtakngei sietna min hek rangin voikhat inbôlnân pêk ani zoi. Sietna min hek rang ni khâi loiin ama lei ngakngei sanminring rangin avoi niknân juon lang nôk atih.
