Hebræerne 7
1 Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,
Arah Melkijadek ah Salem luuwang angta nyia Echoong Thoon Rangte suh heh romwah angta. Abraham raamui theng nawa luuwang baji ah jen thin ano ngaak wang taha di, Melkijadek ah heh damdi chomui ano romseetam kota,
2 hvem ogsaa Abraham gav Tiende af alt, og som, naar hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst ogsaa Salems Konge, det er: Freds Konge,
eno Abraham ih marah toonta dowa asithiik ah heh suh kota. (Melkijadek liiha phangkhoh thoon ah “Kateng Luuwang”; erah damdi heh ah Salem Luuwang angthoi, “Semroongroong Luuwang uh eli eta.”)
3 uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, han forbliver Præst for bestandig.
Melkijadek nuh nyia hewah adoleh hete hewih men tiit loong ah raangthin muh; hetup hesaat nyia hetek hemat tiit uh raangthin muh. Heh ah Rangte Sah likhiik ang ano saarookwe raangtaan ih romwah angla.
4 Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.
Sok thaak an, heh ah timthan rak angta. Sengte sengwah Abraham hemen herang pan angta, eno heh ih raamui theng nawa chota dowa asithiik ah heh suh kota.
5 Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, faa Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgaaede af Abrahams Lænd;
Leewi sutoom satoom romwah ang rumta loong asuh, Hootthe ih asithiik Ijirel mina loong jin nawa suk suh baat rumta, erah langla Abraham sutoom satoom nengneng mina jiin nawa suk thuk rumta.
6 men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.
Melkijadek ah Leewi sutoom satoom tah angta, enoothong marah suh Rangte ih kakhamta wah ah Abraham, jiin nawa asithiik ah thaang ano romseetam kota.
7 Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.
Romseetam chote thaknang ibah romseetam kotte wah rah elong, erah liiha rah tenchi angtheng tah angka.
8 Og her er det dødelige Mennesker, som tage Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.
Asithiik toonte romwah loong ah etek ete mina; enoothong rangteele ni baat ha likhiik Melkijadek ih asithiik toonta aba, heh ething eh tongte.
9 Ja, saa at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;
Eno, weeli ibah Abraham ih asithiik kota adi Leewi (Asithiik katoon rumta sutoom satoom ah) eh uh ekot eta.
10 thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.
Timnge liidih Leewi ah maang tup angta, enoothong Melkijadek chomuita di hete hewah Abraham sak ni eje angta.
11 Hvis der altsaa var Fuldkommelse at faa ved det levitiske Præstedømme (thi paa Grundlag af dette har jo Folket faaet Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstaa efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?
Ijirel mina suh kota Hootthe jun di, romwah ah Leewi jaat apaat nawa angtheng. Amadi, leewi nok hah romwah loong mootkaat ah epun angta bah, belam Aroon jaatang likhiik lah ang thang Melkijadek jaatang likhiik we dong jamtheng tah taat angta.
12 Naar nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed ogsaa en Omskiftelse af Loven.
Timnge liidih romwah jaatang lek taano bah hootthe nah uh jirep ah elek etheng ang ah.
13 Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare paa Alteret.
Eno arah di liiha, seng Teesu ah jaat hoh paat hoh nawa angta, hejaat hepaat ngo uh romwah tataat thaak mota.
14 Thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.
Erah thoontang ih ejat eha heh ah Juda jaat apaat nawa tupta; eno Moses ih romwah loong tiit baatta adi arah jaat apaat tiit ah baat muh.
15 Og det bliver end ydermere klart, naar der i Lighed med Melkisedek opstaar en anden Slags Præst,
Arah tiit ah jat suh elaang ih hoonla; Melkijadek likhiik romwah maama dong taha.
16 som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.
Heh ah romwah ih hoonta, mina banlam nawa ih tah hoonta, enoothong lathoonka roidong chaan aphaan jun ih hoon thukta.
Timnge liidih Rangteele ni liiha, “An Melkijadek lalidoh roitang raangtaan ih romwah ang uh.” (aiōn g165)
18 Thi vel sker der Ophævelse af et forudgaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt
Erah raangtaan ih banlam hak ah ethin haat eha, timnge liidih erah banlam ah kamkam lah ang koka no nyia timdi uh lapun koka no tah maak rumta.
19 (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
Mamah liidih Moses Hootthe ih tim uh tapun thukta. Eno amadi laalom theng eseethoon ah koh tahe, marah lam ih Rangte reeni thok li erah ah.
20 Og saa vist som det ikke er sket uden Ed,
Erah damdi, Rangte ih thoomhoon arah eje. Romwah wahoh ang thukta adi arah likhiik thoomhoon tajeeta.
21 (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: „Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid”): (aiōn g165)
Enoothong Jisu ah thoomhoon jun ih romwah ang thukta adi Rangte ih heh suh amah liita, “Teesu ih kamkam eh kakhamta, erah tah ngaak toon ka: An roitang ih romwah angtheng.’” (aiōn g165)
22 Saa vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.
Erah raangtaan ih, arah maama tiit baat ha rah ih Jisu aba nuumiijeng eseethoon.
23 Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive;
Belam uh maama ehoh eje: jaakhoh ni romwah loong wahoh uh hantek ang rumta, timnge liidih neng loong ah mattek erumta, erah thoidi neng mootkaat ah tajen jang mokah rumta.
Enoothong Jisu ba tongla roitang ah, eno heh romwah mootkaat ah ngo suh uh tatoom koka. (aiōn g165)
25 hvorfor han ogsaa kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gaa i Forbøn for dem.
Ngo heh jun ih Rangte reeni wangla erah jen pang suh Jisu ah saarookwe tarong, mamah liidih neng loong suh rangsoom kot raang ih heh ah roitang ething tongla.
26 Thi en saadan Ypperstepræst var det ogsaa, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene;
Erah raangtaan ih seng ih jamhi ah chosuh Romwah Phokhothoon ah Jisu. Heh ah esa; heh tah thika nyia rangdah tah daka; heh ah rangdah mina loong dowa pheehoom ano rangmong loong ni toonsiit wanta.
27 en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.
Heh ah romwah phokhothoon loong wahoh likhiik tah angka; Heh ih sa rookwe jaakhoh heteewah rangdah raangtaan ih eno wahoh loong rangdah raangtaan ih khojoop siik hoon hoonte tah angka, wahoh raangtaan eh uh khojoop siik hoon ah tah jamka. Heh tewah roidong kota adi, khojoop siit hoon ah jaasiit di thoontang roop kota.
28 Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid. (aiōn g165)
Moses Hootthe jun ibah lapun lajun mina ah romwah phokhothoon raang ih juujeeta; enoothong Rangte ih kakhamta adi thoom nep hoonta, eno erah Hootthe lini dong taha, erah langla saarookwe raangtaan ih epunthoon ang arah Rangte Sah ah juuje ha. (aiōn g165)
