Hebræerne 6
1 Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
Bhai kwa nneyo, tushoshe kumajiganyo ga kundandubho ga a Kilishitu, tujende mmujo nkwiijiganya ga ngulupai jetu tukamilishe, tunabhujile kabhili mmajiganyo ga kundandubho, ga leka yangali ya mmbone nikwaakulupalila a Nnungu,
nkali majiganyo ga namuna ya ubhatisho, na ga bhishila bhandu makono, na ga yuka bhawilenje, na ga ukumu ja pitipiti. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
A Nnungu bhapingaga, genego shitutende.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
Pabha bhandunji bhalangashiywenje nipaya shukilo sha kunnungu, nilundana naka Mbumu jwa Ukonjelo,
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
nipaya kunong'a kwa lilobhe lya a Nnungu, na mashili ga shilambolyo shikwiya, (aiōn g165)
6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
kungai niileka ngulupai yabhonji, ikakomboleka kwaatendanga bhaipetanje kabhili. Bhatendanga nneyo, ni mbuti bhanakwaakomelanga munshalabha kabhili Bhanabhabho a Nnungu, na kwaatokomaya pa bhandu.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
Litaka linyelwa ula papagwinji nimeya yalya, ni pwaida ja bhaalima na lyene litakalyo linapegwa mboka na a Nnungu.
8 men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
Ikabheje limeyaga mibha na likonde likapwaa, lyene litakalyo pulibha tome na loshwa na mpelo gwakwe kujokwa moto.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
Ikabheje ashaambwiga ajangunji, nkali tuubheleketa nneii, twangali lipamba kwenu mmanganyanji, tumumanyi kuti nnikaguyanga itendi ili ya mmbone nkatapulwanjeje.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Pabha a Nnungu ni bha aki, bhenebho bhakalibhala liengo linkutendanga na kupinga kwenunji kunnanguyenje kwa lina lyabho pabha nnakwaajangutilanga bhandunji bha ukonjelo na launo nnakwaajangutilanga.
11 Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
Na uwe putupinga kila mundu atumbile nneyo peyo mpaka kumpelo, nkupinga yene inkukulupalilangayo imalile.
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
Bhai nnakolanje ukata, ikabhe mmanganje malinga bhene bhaakulupalilanga nikuikakatimila, niilishi miadi ja a Nnungu.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
Pabha a Nnungu pubhaapele a Bhulaimu miadi, bhashinkulumbila kwa lina lyabho bhayene, pabha jwakwa ali nkulungwa kupunda a Nnungu jwa kunnumbila,
14 „Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.‟
bhalinkuti, “Kweli shinimpe mboka na lubheleko lwalugwinji.”
15 Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
A Bhulaimu bhakalindilileje kwa kuikakatimila nigubhapatile miadi ja a Nnungu jila.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
Pabha bhandunji pubhaalumbilanga bhanakwaalugulanga bhali bhakulungwa kupunda ashaayenenji, nkukong'ondela gabheleketwe kupinga peya mitau.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
Na bhalabho a Nnungu pabha bhashinkupinga kulangula kubhandu ga miadi jabho, kuti bhakatendebhuka mmalobhe gabho, gubhakong'ondele kwa lumbila.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
Bhai ipali indu ibhili, miadi na lumbila, ikakomboleka tendebhuka pabha a Nnungu bhakaabheleketa unami. Kwa nneyo uwe twaabhutushile, tunatagwa ntima tupunde kamulila ngulupai itubhishilwe.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
Jene ngulupaiji jinakutupa mashili malinga nanga shijikuti kuujimika ntumbwi. Jene ngulupaiji jinapelenganya lukungushi lwa pa nnango mpaka pa ukonjelo kaje.
