Hebræerne 6
1 Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
Kulwejo, chikasiga chinu chiigiye kubhwambilo ingulu ye misango ja Kristo, jichiile okubha no bhukalaliye okulubhilila obhukomee, chisige lindi kutao olufuka lwokuta okusoka mumilimu jinu jitana bhuanga ne likilisha ku Nyamuanga,
nolo olufuka lwa meigisho go bhubhatijwa, nokubhatulako amabhoko, obhusuluko bhwa bhafu, na indamu ya kajanende. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
Ne chikola bhinu labha Nyamuanga akekilisha.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
Kulwokubha itakutulikana kubhanu bhabhwene obhelu okwamba, bhanu bhalabhile obhukonde bhwa mulwile, nibhakolwa kubha bhasangisi bha Mwoyo Mwelu,
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
na bhanu bhalabhile obhukonde bhwa ligambo lya Nyamuanga nokubha na managa gomwanya gunu oguja, (aiōn g165)
6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
nibheya nibhagwa itakutulikana lindi okuta. Inu nikwainjuno ati bhamubhamba lindi Omwana wa Nyamuanga mala kabhili mumyoyo jebhwe, nibhamukola chinu cha kujimya abhwelu.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
Kulwokubha amayalu ganu galamiye ingubha inu eigwa bhuli katungu ingulu yago, nisosha ebhiyambwa bhyakisi kubhanu bhakolele emilimu kumayalu, abhabhona amabhando kusoka ku Nyamuanga.
8 men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
Nawe ikebhula amawa na manyansi, itana nsonga lindi ili muntambala yo kwiimwa. Obhutelo bhwayo ni kusingalisibhwa.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
Nolo kutyo echiloma kutyo, bhasani bhendwa, echibhabhwilaa amagambo gakisi ganu gabheile emwe na magambo ganu geile omwelulo.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Kulwokubha Nyamuanga atali mulangilangi hata alabhilwe emilimu jemwe na kulwelyenda linu mwolesishe kulwalisina lyae, kulinu mwabhakolee abhekilisha naoli muchabhakolela.
11 Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
Neswe echenda muno bhuli umwi wemwe abhone okwelesha amanaga galiya galiya okukinga kubhutelo kwokwiikanya.
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
Chitakwenda mubhe bhalenga, nawe mubhe bhamwi bhanu bhali nomulago gwo kulya omwandu kulwainjuno ye likilisha no kwikomesha.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
Kulwokubha Nyamuanga ejile amuyana Abrahamu omulago, alaiye kwo mwoyo gwae, kulwokubha atakalaiye kuundi wona wona unu ali mukulu okila omwene.
14 „Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.”
Aikile ati, “Nichimali enikuyana amabhando, enilwongesha olwibhulo lwao okukila olwo.”
15 Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
Kulwainjila inu, Abrahamu alamiye chinu aliga alagilwe kwo kulinda kwo kwigumilisha.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
Kulwokubha abhanu abhalaila kumwene unu ali mukulu kukila abhene, nakubhene obhutelo bhwo okubhambala ni kubhutelo bhwo kugakumisha.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
Omwanya gunu Nyamuanga alamuye okwolesha kwa abhwelu kubhali bho mwandu bho mulago obhwiganilisha bhakisi bhunu bhutakuinduka, alyolesishe kwe chilailo.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
Akolele kutyo koleleki kwe bhinu bhibhili bhinu bhitakuinduka, bhinu kwibhyo Nyamuanga atakutula kwaika lubheyi, eswe bhanu chibhilimiye obhwiseleko chibhone okufungama okugwatilila kwa managa obhwiikanyo bhunu bhuteheyo imbele yeswe.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
China obhwiikanyo bhunu lwakutyo insikyo yokusimbagilisha emyoyo jeswe, obhwiikanyo bhunu obhwingila mulubhaju lwa munda inyuma ya litambala.
