Hebræerne 6
1 Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
Khritjan mawng akcük ngtheinak cun jah hawih hüt lü ngtheinak üng dämduh vaia malam da mi cit vai u. Akcük ngtheinaka kyakie Pamhnam jumnak,
baptican mawng mtheinak ja kut mtaihnak; akthia thawhnak be ja angläta ngthumkhyahnake am käh mi tünei be vai u. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
Malam da mi cit vai u! Pamhnam naw a täng ta ahin mi jah pawh vai u.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
Ami jumeinak hawihkie cun ihawkba ngjutcam law be khaie ni? Pamhnama kvai üng ve khawikie; Khankhawa dawnak pi mdep u lü Ngmüimkhya Ngcima bänak pi yahkie;
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
Ami naw Pamhnama ngthu hin dawki tia pi ksing u lü pha law khaia johita kcün pi cayahkie ni. (aiōn g165)
6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
Ami jumeinak hawihkie ni! Ngjutnak da ami law be tü vai am thawn khawh, isetiakyaküng Pamhnama Cakpa cun kutlamtunga taih be tü u lü khyang ksunga ani cun ngkeeisakie ni.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
A khana kyakia khawk’a mjawnkia nglei cän Pamhnam naw dawnak pe lü sawnglinkiea phäh adung dämsaki cun acunea phäh summang phyaki ni.
8 men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
Nghlinge ja mphyawe ami luh law üng nglei hin ia am kyah; Pamhnam naw a yünce vai kyühei phya lü mei am mkhihnak kham khai ni.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
Ka püie, ahikba pyen üngpi nami jumnaka mawng ta kami ksing päng u ni. Daw bawkia dawkyanake nami küikyannak naw kanaki tia kami ksingki.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Pamhnam hin ngsung ve. Nami bia khut, nami kphyanak ani nami kpüi üng nami mdan ja khritjan akcee nami jah petmsawte cun am jah mhnih.
11 Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
Akdäma kami hlüei ta matcim naw akpäihnak veia nami mtuneinak am bi ua, acun üngva nami äpei cun akcanga pha law khai.
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
Nami dam vai am hlüei u ngü, lüpi jumei u lü ami mlung msaükiea kba ve u lü Pamhnam naw a ning jah peta khyütam cän doei ua.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
Pamhnam naw Abraham khyütam a pet üng i khyütam ti cun ng'yünnak pawhki. Ania kthaka am däm bawkia kyase amäta ngming cun sumei lü ng'yünnak pawhki.
14 „Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.‟
Ani naw, “Na mjükphyüi khawhah ning pe lü dawnak ka ning pet khai tia khyütam a pet,” tia a pyen.
15 Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
Abraham cun a mlung msaükia kyase Pamhnama khyütam cun yaheiki.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
Ng’yünnak mi pawh üng mimäta kthaka däm bawkia ngming matmat mi sumei üng ngcuhngkaihe avan hüpkie.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
A khyütam yah khaie veia ania mkhüh itüha pi anghlai vai am täng lü a ngsing vai Pamhnam naw hlüeikia kyase a khyütama khana ng'yünnak a mkawp law sih.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
Pamhnam käh hlei lü am a nghlainak theia mawng mjü nghngih veki. Ani am üpawmnak hmuhki mi kthamahkia kyase mi maa a jah tak peta äpeinak cun akceta mi kcüngei vai u.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
Ahina äpeinak mi tak hin mi saka ngphuneinak mäi ni. Ahin hin üpawm lü cangki ni, ahin cun Khankhaw temple k'uma angcimnaka kalaka pi khe lü citki.
