Hebræerne 6
1 Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
Eshe Krstos jangosh shin shin noosh imets danman shuutsomaants k'ayik'rar, s'een wottso maants beshone, k'irts finatse naandrone err Ik'o amnon neediyetsatsere tuur aani need'ik'ayone,
Ikinwere aatsots gupi jango, ashaats kish gedo, k'irotse tuwi jango, dúre dúr angshi jangosh wotit dano aani need'ik'ayone. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
Doonzon tooh han k'alitwone.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
Bo imnetiyo k'az k'rts ashuwotsi Ik'o mandan aaniyosh faleratse. Ashaanots haniye shin shááno bek'rne, daratsnowere imeyiru imo shawshdek'rne, S'ayin shayratse kaydek'tswotsi woterne boteshi.
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
Ik' sheeng aap'onat weet dúri angon shawshdek'rne boteshi, (aiōn g165)
6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
Jamaniyere il bo imnetiyatse shuutso maants boaanitka wotiyal bo botookon Ik'o Na'o aani jitetwotsnat ash shinatse bín bo ketitwotse boon naandre etomnadan aainyo faleratse.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
Ayoto bi'atsats oot'iru awsho ushiru datsu, bí'ats maay shookts ashuwotssh k'awnts detstso imiru datsu deero Ik'oke daatsitwaniye.
8 men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
Angitsonat daaz angitson b bos'itka wotiyalmó k'awnts deshake bwotiti, kárn aawotsnowere c'asheetwane, b s'uwonwere tawon mis'e b́ wotiti.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
Shuneets eshwotso! dab mank'o tkeewiyalorni, it itkashit kasho dowet k'ants keewo it detsdek'tso arik b́wottsok'oniye no dankee.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Ik'o kááwon angshkee, mansh it fintsonat shinowere andowere s'ayinwotsi tep'osh b́shúútsosha etaat it kitsts shuno bateratse.
11 Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
It unetswor jangdek'at it kotiru keewo desh itdek'fetsosh kup'arr b́ s'uwi aawo b́ borfetsosh it kup'o it kitsitwok'owe noteewniri,
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
No tewnirwere bo imnetiyonat k'amoon kup'arr boosh jangiyets keewo naatet ashuwotsi it aritwok'owa bako jik' mangwotsi it wotitwok'owaliye.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
Ik'o Abrahamsh b́ jangiwor bín b́ taaritwo b́ tookoniyere bogo k'osho konwor bí altsotse hank'o ett b́tookon b́ taari,
14 “Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.”
«Arikon neen deritwe, nnaronowere ayituwe.»
15 Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
Abraham k'amoon kott bísh jangiyets keewo daatsre.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
Ash ashuwots bo taaror boyere bogts shúútsone bo taarfoniye, bo keewonowere taaron kup'irr bo dagotse fa'a moosh jamonowere bo ishfooni.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
Eshe mank'oon Ik'o b́ keewts keewo wonerak b́wottsok'o kitsosh geeyat b́ jangitso naatetwots b́ jangits taaro boosh b́ kup'iyi.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
Ik'o hank'on wonerawotsnat bo jangosh b́ kooraw git keewwotsi, manotswere jangiyonat taaron noosh imre, git keewanotsatse tuutso no shinatse fa'o noosh b́ jangitso kup'shr desh dek'o nofalitwok'o, ááshoko daatsosh b́ maants wos'tswots no een angikup'o daatsitwone.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
Jangeyirwan no kashosh shek'eraw kup' wotts mehlik'iya eteetsok'oyiye, Iyesusn no jangts jango Ik' meyitsi degoniyere beshar gitsots kinditwe.
