< Hebræerne 5 >

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Lino un'tekesi umbaha, juno alyasalulivu kuhuma mu vaanhu vamo, asalulivue kukwima vwimila aveene mu finu fighanulivua nu Nguluve neka vaghele kuhumia kwa jumo uluvonolo ni dhabihu vwimila inyivi.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Ndaponu ivombagha kuvu kola avayasu navanyalukani ulwakuva ghwope vunsungutile uvuvotevote.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
Vwimila vwa iili, aghanilue kuhumia ilitekelo vwimila inyivi sake ndavule ivomba munyivi sa vaanhu.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
Nakwale umuunhu juno ikuvukalalila uvwoghopua uvu vwimila umwene jujuo, looli pambele, uNguluve anoghile an'kemele, ndavule jilyale kwa Haruni.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
Nambe uKilisite nakipelila uvwoghopua mwene kwa kuvomba mwene piva n'tekesi m'baha. Pauluo,”Uve ulumwanango, umusyughu nili Nhaata ghwako.”
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
Lulivule ijova kange ikisala ikinge, “Uve ulin'tekesi ghwa kuvusila ulwakuti mukihwani kya Melkizeki.” (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Unsiki ghwa kighono kya mwene mu mbili, akifunyile na kuvasumila, alyansumile u Nguluve na masosi, kwemwene ivwesia pikumwavula kuhuma muvufue. Vwimila vwa vukola vwa mwene kwa Nguluve, alyapulikisivue.
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
Vwimila ulwakuti alyale Mwana, akamanyila ku kwitika imbombo sino sikampumwisi.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
Akakwilanila musila iji akavombeka ku vaanhu vooni juno ikumwitika vwimila vwa vwavuke uvwa kuvusila kusila, (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
ulwa kubaghulua nu Nguluve ndavule u n'tekesi um'baha pa lwa Melkizedeki.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Tuli na minga agha kujova vwimila uYesu, loolo lutalamu pikuvolelela ulwakuva umue mulivolo va kupulikisia.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Ulwakuuti unsiki ugho lukavanoghile kuva vavulanisi, lukyale ulwa kuuti kuli luvumbulilo lwa vaanhu kuvavulanisia imbulanisio sa vwavuke vwa lutengulilo lwa ndaghilo sa lisio lya Nguluve. Mufumbilue utusiva nakwekuuti ikyakuliabikyumu.
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Ulwakuva ghweghwoni juno ikupula utusiva nalinuvutavulilua mu mhola sa vwakyag'haani, ulwakuva badu mwana.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Kukighavo ikinge, ikyakulia ikinge kye kya vaanhu avagojo, vala vano ulwakuva vali nuvutavulilua vuvanave kughanulania uvwakyang'haani nuvu hosi vavulanisivua kukagula amanofu nuvu hosi.

< Hebræerne 5 >