Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Јер сваки поглавар свештенички који се из људи узима, за људе се поставља на службу к Богу, да приноси даре и жртве за грехе,
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Који може пострадати с онима који не знају и залазе; јер је и он под слабошћу.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
И зато је дужан како за народне тако и за своје грехе приносити.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
И нико сам себи не даје части, него који је позван од Бога, као и Арон.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
Тако и Христос не прослави сам себе да буде поглавар свештенички, него Онај који Му рече: Ти си мој син, ја Те данас родих.
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
Као што и на другом месту говори: Ти си свештеник вавек по реду Мелхиседековом. (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Он у дане тела свог мољења и молитве к Ономе који Га може избавити од смрти с виком великом и са сузама приношаше, и би утешен по својој побожности.
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
Иако и беше Син Божји, али од оног што пострада научи се послушању.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
И свршивши све, постаде свима који Га послушаше узрок спасења вечног. (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
И би наречен од Бога поглавар свештенички по реду Мелхиседековом.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
За ког бисмо вам имали много говорити што је тешко исказати; јер сте постали слаби на слушању.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Јер ви који би ваљало да сте учитељи по годинама, опет потребујете да учите које су прва слова речи Божије; и постадосте да требате млека, а не јаке хране.
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Јер који се год храни млеком, не разуме речи правде, јер је дете.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
А савршених је тврда храна, који имају осећања дугим учењем обучена за разликовање и добра и зла.
