< Hebræerne 5 >

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Konojel kꞌu ri kinimaꞌqil ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios, chikixoꞌl ri achyabꞌ kechaꞌ wi rech jeriꞌ kakitzuj sipanik cho ri Dios rumal ri makaj.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Rech jeriꞌ ri Dios kutoqꞌobꞌisaj kiwach ri man kꞌo ta ketaꞌmabꞌal xuqujeꞌ ri e sachinaq kanoq, rumal kuchomaj chi ri winaq e junam rukꞌ areꞌ man kꞌo ta kichuqꞌabꞌ.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
Rumal riꞌ, rajawaxik wi chi ri chꞌawenel cho ri Dios kutzuj sipanik cho ri Dios rumal ri umak xuqujeꞌ rumal ri kimak ri tinimit.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
Man kꞌo ta jun chike ri achyabꞌ ri xaq pa rech wi kukꞌam ri patanijik rech kux chꞌawenel cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq, xane are ri Dios kachꞌabꞌen apanoq jetaq ri xkꞌulmatajik rukꞌ ri Aarón.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
Je xuqujeꞌ ri Cristo man xaq ta pa rech wi xubꞌan chꞌawenel cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq, xane are ri Dios xraj chi jeriꞌ kakꞌulmatajik, are ri Dios xbꞌin che: At, at nukꞌojol kamik xinux atat
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
Xuqujeꞌ pa ri Tzꞌibꞌatalik kubꞌij: At, at chꞌawenel wi cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq jetaq ri xuxik ri Melquisedec. (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Ri Cristo are xkꞌojiꞌk cho ri uwachulew xubꞌan chꞌawem rukꞌ mochꞌochꞌem xuqujeꞌ rukꞌ oqꞌej, xuta che ri Dios chi kakol che ri kamikal, xtataj kꞌu ri uchꞌawem rumal cher xubꞌano rukꞌ mochꞌochꞌem.
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
Pune ukꞌojol ri Dios, xretaꞌmaj ri nimanik rumal ri kꞌaxkꞌolal.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
Are xtoꞌtaj ri Cristo chubꞌanik ronojel ri karaj ri Dios, xuxik kolonel rech jeriꞌ xuya kikoltajem konojel ri kenimanik. (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
Rumal riꞌ ri Dios xubꞌan che ri Cristo chi xuxik kinimal chꞌawenelabꞌ pa kiwiꞌ ri winaq jetaq ri xuxik ri Melquisedec.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Sibꞌalaj kꞌo na kaqabꞌij chirij we jastaq riꞌ, kꞌax kꞌu ubꞌixik chiꞌwe rumal cher kꞌax kibꞌan chuchꞌobꞌik.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Rajawaxik ya waꞌ we ta ix aꞌjtijabꞌ chik, xa kꞌu rajawaxik kixtijox chi na junmul rech kakꞌut na chiꞌwach ri qas tzij rech ri Dios ri man kꞌax ta uchꞌobꞌik. Pa juleꞌ taq tzij chik, ix xaq jeꞌ leche na kitijo, man kixkwin ta na kitij ko taj jastaq.
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Ri xaq xwi leche kutijo, man qas ta retaꞌm riꞌ ri kubꞌij ri tzij rech sukꞌal, jer kꞌo jun laj nitzꞌ akꞌal ri kꞌa katuꞌn na.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Are kꞌu ri ko taq jastaq tijowik rij, xaq xwi ri winaq ri e nimaꞌq chik ketijowik, are waꞌ ri winaq ri kekwinik kakichꞌobꞌ ri utz xuqujeꞌ ri man utz taj, jeriꞌ rumal cher naqꞌatal chike kakichꞌobꞌ rij ri jastaq.

< Hebræerne 5 >