< Hebræerne 5 >

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Kulwokubha bhuli mugabhisi mukulu, unu auhye okusoka agati ya bhanu, asolelwe okwimelegulu kubhinu bhinu ebhilubhana na Nyamuanga, koleleki abhone okusosha ebhiyanwa ne bhyogo ingulu ye bhibhibhi.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Katula okwifulubhyenda kwo bhufula na bhamumu na bhabhambasi kulwokubha omwene ona ajongewe no bhulenga.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
Kwainsonga eyo, jimwiile okusosha echiyanwa ingulu ye bhibhibhi bhyae lwakutyo kakola kubhibhibhi bhya bhanu.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
Na atalio omunu unu kagega echibhalo chinu ingulu yae omwene, nawe nibhusibhusi, abhilikilwe na Nyamuanga, lwakutyo aliga ali Haruni.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
Nolo Kristo atekusishe omwene kwokwikola mugabhisi mukulu. Nawe Nyamuanga aikile kumwene ati, “Awe nawe omwana wani, lelo nabha Esomwana wao.”
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
Nilwakutyo kaika lindi mulubhaju olundi, “Awe nawe omugabhisi kajanende lwa kutyo aliga ali Melkizedeki.” (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Omwanya gwa katungu kae chinyamubhili, asabhaga no kusabhila, amusabhile Nyamuanga kwa masiga, kumwene unu katula omukisha okusoka mukufwa. Kulwainsonga yo bhwololo bhwae ku Nyamuanga, onguhye.
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
Nolwo kutyo aliga ali mwana, eigiye okugwa kumagambo ganu gamunyashaga.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
Akumisibhwe na kwa injila inu akolelwe kubhuli munu unu kamwikilisha kubha nsonga yo mwelulo gwa kajanende, (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
kwo kwaulwa na Nyamuanga kuti mugabhisi Mukulu okusiga Melkizedeki.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
China mamfu agokwaika ingulu ya Yesu, nawe nibhikomee okubhelesha kulwokubha emwe muli bhalenga bho kungwa.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Nolo kutyo kwo mwanya gunu yaliga jibheyile kubha bheigisha, bhuchalio obhukalalie bhwo kubheigisha ameigishogo kwamba ga ligambo lya Nyamuanga. Omwenda amata okusiga ebhilyo bhikomee.
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Kulwokubha ona ona unu kanywa amatala atana bhusombokewe mumisango jo bhulengelesi, kulwokubha achali mwana.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Kulubhaju olundi, ebhilyo ebhikomee nikubhanu abhakulu, bhaliya kunsonga yo bhwenge bhwebhwe abhaula obhulengelesi no bhubhibhi bheigisibhwe okumenya elyekisi na libhibhi.

< Hebræerne 5 >