Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Hagi miko pristi vahera vahepinti zamavare'za huzamantage'za Anumzamofo avurera vahe'mokizmi zamagi eri'za mani'ne'za Anumzamofontega museza kre sramana vunente'za, kumiku kresramana vunte eri'za vahere.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Hagi antahizazmi omne vahe'mo'zane kankuma hazagraza vahe'mokizimia agazone huzamanteno zamaza nehiane, na'ankure agra anahukna huno hanavea omnene.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
E'i ana agafare agra'a kumikura kresramana nevuno, vahe'mokizmi kumikura kresramana vugahie.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
Ama ana eri'zana mago vahe'mo'a agra'a e'norianki, Aronima huntegeno eri'neaza huno, Anumzamo huzamantege'za e'nerize.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,”
Hu'negu Kraisi'a pristi vahe mani'noe huno agra'a azerintesga osu'neanki, azerintesgama hu'neana Anumzamo Agriku huno, Kagra menina, Nagri mofavre manisankena, Nagra Negafana manigahue hu'ne. (Sam-Zga 2:7)
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: “Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,” (aiōn g165)
Hagi mago kaziga avontafepina Anumzamo'a huno, Kagra manivava pristi, Melkisedeki kna hunka manigahane hu'ne. (Sam-Zga 110:4) (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Jisasi'ma ama mopafima mani'neno'a, fripinti Agri'ma azama hanimonfonku, Anumzamofontega kezatino zavineteno, nunamu huno antahinegegeno, Anumzamo'a nunamuma'a antahi ami'ne, na'ankure Agra Anumzamofo antahimizana me'negeno'e.
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
Jisasi'a, Anumzamofo mofavre mani'neanagi, Agrama atazama eri'nea zampinti, kema antahino amage antezana rempi huno antahine.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
E'i ana atazama eri'nea agofetu Anumzamo'a fatgo nere huntegeno, maka Agri'ma amage'ma antaza vahe'mokizmirera, manivava hanagu zmahokenea zamofo agafa'a mani'ne. (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
Hagi ko Anumzamo'a huno, Melkisedeki mani'neankna Ugota Pristi ne' efore hugahie huno hunte'nea nere.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Rama'a ama nazamofo nanakea me'negeta tamasmi'naku hunanagi, eriama'ma huno tamasmi'amo'a amuhohie, na'ankure kema ame hutma antahi ama hu'zamo'a amuho huneramante
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Menina ko rempi hu'zami vahe manizaresinagi, tamagra zahufa aminte mofavregna nehutma hanave ne'zana negara osu'nazankita, avontafepintira Anumzamofo zankura mago'ane fruma hu'nesiaza rempi huramigahaze.
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Ami rima nenaza vahe'mo'za mofavregna hu'nazankita, fatgo avu'avazane havi avu'avazane hu'za antahi amara nosaze.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Hu'neanagi hanave ne'zana, nenama hu'ne'za, fatgozanki havizanki hu'za kenima nehu'za, fatgozama nehaza vahe'mokizmi nezane.
