Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
ⲁ̅ⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲟⲩϫⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲉϣⲁⲩⲕⲁⲑⲓⲥⲧⲁ ⲙⲙⲟϥ ⲉϫⲛ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϫⲉ ⲉϥⲉⲧⲁⲗⲉ ⲇⲱⲣⲟⲛ ⲉϩⲣⲁⲓ ϩⲓ ⲑⲩⲥⲓⲁ ϩⲁ ⲛⲟⲃⲉ
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
ⲃ̅ⲉⲩⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟϥ ⲉϣⲡϩⲓⲥⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲟ ⲛⲁⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲡⲗⲁⲛⲁ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲱⲱϥ ϫⲉ ϥϣⲟⲟⲡ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲛⲧϭⲱⲃ
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧⲥ ϣϣⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉϣⲁϥⲧⲁⲗⲟ ⲉϩⲣⲁⲓ ϩⲁ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲛϥⲧⲁⲗⲟ ϩⲱⲱϥ ϩⲁⲣⲟϥ ⲛⲧⲉⲉⲓϩⲉ ϩⲁ ⲛⲉϥⲛⲟⲃⲉ
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
ⲇ̅ⲛⲉⲣⲉ ⲡⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲡⲟⲩⲁ ϫⲓ ⲛⲁϥ ⲁⲛ ⲙⲡⲧⲁⲉⲓⲟ ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲩⲉⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲛⲁⲁⲣⲱⲛ
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
ⲉ̅ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲙⲡⲉⲭⲥ ⲛⲧⲁϥϯ ⲉⲟⲟⲩ ⲛⲁϥ ⲟⲩⲁⲁϥ ⲁⲛ ⲉⲧⲣⲉϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲉⲛⲧⲁϥϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲡⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡⲁϣⲏⲣⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲓϫⲡⲟⲕ ⲙⲡⲟⲟⲩ
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
ⲋ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲟⲛ ⲉϣⲁϥϫⲟⲟⲥ ϩⲛ ⲕⲉⲙⲁ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡⲟⲩⲏⲏⲃ ϣⲁ ⲉⲛⲉϩ ⲕⲁⲧⲁ ⲧⲧⲁⲝⲓⲥ ⲙⲙⲉⲗⲭⲓⲥⲉⲇⲉⲕ (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
ⲍ̅ⲡⲁⲓ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲧⲉϥⲥⲁⲣⲝ ⲁϥϫⲓⲥⲉ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ϩⲉⲛⲥⲟⲡⲥ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲕⲱⲣϣ ⲛⲛⲁϩⲣⲛ ⲡⲉⲧⲉⲟⲩⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲧⲟⲩϫⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲟⲩ ϩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲁϣⲕⲁⲕ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲣⲙⲉⲓⲏ ⲁⲩⲱ ⲉⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧϩⲟⲧⲉ
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
ⲏ̅ⲕⲁⲓⲡⲉⲣ ⲉⲡϣⲏⲣⲉ ⲡⲉ ⲁϥⲥⲃⲱ ⲉⲡⲥⲱⲧⲙ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲛⲧⲁϥϣⲟⲡⲟⲩ
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲁϥϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲱϥ ⲛⲁⲓⲧⲓⲟⲥ ⲙⲡⲉⲩϫⲁⲓ ⲛϣⲁ ⲉⲛⲉϩ (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
ⲓ̅ⲉⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲕⲁⲧⲁ ⲧⲧⲁⲝⲓⲥ ⲙⲙⲉⲗⲭⲓⲥⲉⲇⲉⲕ
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
ⲓ̅ⲁ̅ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲉⲣⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲟϣ ⲛⲁⲛ ⲉϣⲁϫⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲉϥⲙⲟⲕϩ ⲉⲃⲟⲗϥ ⲉⲧⲃⲉ ϫⲉ ⲁⲧⲉⲧⲛϣⲱⲡⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲟⲟⲛⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛⲙⲁⲁϫⲉ
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
ⲓ̅ⲃ̅ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲉϣϣⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲉⲣⲥⲁϩ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲉⲩⲟⲉⲓϣ ⲧⲉⲧⲛⲣⲭⲣⲓⲁ ⲟⲛ ⲛϯ ⲥⲃⲱ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲟⲩ ⲛⲉ ⲛⲉⲥⲧⲟⲓⲭⲓⲟⲛ ⲛⲧⲁⲣⲭⲏ ⲛⲛϣⲁϫⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲧⲉⲧⲛϣⲱⲡⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲣⲭⲣⲓⲁ ⲛⲟⲩⲉⲣⲱⲧⲉ ⲛⲟⲩϩⲣⲉ ⲁⲛ ⲉⲥϫⲟⲟⲣ
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
ⲓ̅ⲅ̅ⲟⲩⲟⲛ ⲅⲁⲣ ⲛⲓⲙ ⲉⲧϫⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲱⲧⲉ ⲟⲩⲁⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲡⲉ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲛⲧⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲟⲩⲕⲟⲩⲓ ⲅⲁⲣ ⲡⲉ
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
ⲓ̅ⲇ̅ⲧⲁ ⲛⲓⲧⲉⲗⲓⲟⲥ ⲇⲉ ⲧⲉϩⲣⲉ ⲉⲧϫⲟⲟⲣ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲃⲉ ⲑⲉⲝⲓⲥ ⲉⲩⲛⲧⲁⲩ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲛⲉⲩⲁⲓⲥⲑⲏⲧⲏⲣⲓⲟⲛ ⲉⲩⲅⲩⲙⲛⲁⲍⲉ ⲉⲇⲓⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲛⲧⲙⲏ ⲧⲉ ⲙⲡⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲙⲛ ⲡⲡⲉⲑⲟⲟⲩ
