Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Taminaw thung dawk hoi rawi lah kaawm e vaihma kacuenaw pueng teh poehno poe hane hoi yon thuengnae hah taminaw han Cathut koe ka thueng hanelah rawi e lah ao.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Ama roeroe hai thayounnae a tawn dawkvah, panuenae ka tawn hoeh e naw hoi lam kapayonnaw koe pahrennae a tawn thai.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
Hatdawkvah, taminaw e yon hoi amae yon hanlah thuengnae sak hanelah a panki.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
Cathut ni Aron a kaw e patetlah kaw e tami laipalah, apinihai hote thaw bari kaawm e teh tawk thai awh hoeh.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
Hot patetvanlah, Khrih haiyah, Vaihma Kacue lah amahmawk ka kâtawm e nahoeh. Nang teh ka Ca lah na o. Sahnin vah nang teh na khe toe, telah ka tet e ni a tawm toe.
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
Cakathoung ni a dei e, nang teh Melkhizedek patetlah yungyoe e vaihma lah na o, tie patetlah ao. (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Khrih teh talai van ao navah, duenae koehoi rungngang thai kung koevah mitphi hoi puenghoi a hram laihoi ratoumnae a sak teh, takinae koehoi kâhatnae a hmu dawkvah,
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
ahni teh Cathut Capa lah kaawm ei nakunghai patang khangnae lahoi lawkngainae a kamtu.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
Hottelah kuepnae koe a pha hnukkhu, lawk ka thai niteh ka yuem e naw pueng yungyoe rungngangnae kapoekung lah ao. (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
Melkhizedek patetlah Cathut ni Vaihma Kacue telah a kaw e lah ao.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Hotteh, Melkhizedek e kong dawk kaimouh ni dei hane moi ao, hatei, nangmouh teh hnâ na thai panuek awh hoeh dawkvah dei hane hroung a ru.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Bangkongtetpawiteh nangmouh teh a kumtha lahoi teh kacangkhaikung lah na o awh hanelah na o awh toe. Hatei, akungtuen e Cathut lawk hah ayâ koehoi bout kamtu hanlah ao dawkvah, bu kate na cat laipalah sanutui na ka net e lah doeh na o awh rah.
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Sanu tui dueng ka net e tami teh camo lah ao rah dawkvah, lannae hoi ka kâkuen e lawk panuethainae tawn hoeh.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Bu kate tie teh, thoehawi kapek thainae a tawn teh, poukthainae, panuethainae lahoi cuenae koe lah kaawmnaw hane doeh.
