Hebræerne 4

1 Lader os derfor, da der endnu staar en Forjættelse tilbage om at indgaa til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.

Eshe, bí noosh b́ imetu kashdek'i beyokok kindosh noosh jangiyetso andoor b́besherafa'otse ititse konúwor kashdek'i beyok manok kindo b́ datsrawo b́ oorerawok'o nounetswor no'atso korde'one.

2 Thi ogsaa os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.

Sheeng doo shishi keewo bo boshishtsok'o noowere shishrone, ernmó bo boshishts aap'o amanat dek'o bok'aztsotse boosh eegor k'alratse.

3 Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: „Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile, ‟ omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.

B́ fino, shin datsu bí azor tuut s'uuk b́wotiyalor, «Taa boosh ti imet kashdek'okok b́jamon kindratsno etaat fayat taarre» bí ettsok'on andoor no bín amanirwots Ik'o noosh b́ imet kash dek'i beyokmanits kinditwone.

4 Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: „Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.‟

Beyok ikoke shawatl aaw jangosh, «Ik'o b́ fin jamáátse shawatl aawotse kashb́dek'i» ett guut'ere.

5 Og fremdeles paa dette Sted: „Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.‟

Mank'owere hanoke aani «Taa ti imts kashdek'okok b́ jamon kindratsnee» etfe.

6 Efterdi der altsaa staar tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:

Doo shishiyets keewman shin shin shishtswots bísh alewo bok'aztsotse boosh imet kashdek'ok manok kindratsnee, b́wotefermó manits bokinditwok'owa eteets ik ikwots fa'ane.

7 Saa bestemmer han atter en Dag: „I Dag, ‟ siger han ved David lang Tid efter, (som ovenfor sagt): „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!‟

Manwere shin shin eteetsok'on «Hambets b́ k'ááro it shishor, it nibo k'aztso k'ayere.» et Ik'o ay dúroniye il Dawit weeron b́ keewts aap'o «Hambetsa» ett s'eegts aawo k'osh aawo Ik'o beezree.

8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da Vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.

Iyasu boosh kashdek'o imre wotink'e, Ik'o ando aaniy «Hambetsa» err k'osh aawi jango keewrawnk'ee b́ teshi.

9 Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.

Eshe Ik'i ashuwotssh sanbat aawi kashdek'o oor fa'ee.

10 Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, Ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

Ik'o b́ finatse kashb́dek'tsok'o mank'o Ik'o b́ imet kashdek'ok kinditwo b́ finatse kashdek'etwee.

11 Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.

Mansh konwor ashmanots ale k'azi areyo shoyde b́ dihrawok'o, Ik'oki kashdek'ok kindosh kup'de'oone.

12 Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.

Ik'i aap'otso beyat beek wotat aaninwere finkee, git weeron shash detsts shikoniyere bogts shashe, kashonat shayiron, shas'onat jeemplon b́ galeefetsosh k'ut'itkee, nibi gitsotse ááshts hasabinat tewnon p'ec'de'er angshitkee

13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi staa til Regnskab.

Ik'o shinatse ááshit azeetso eegonwor aaliye, bí ááwatse jam keewo sháánonat araats wotarr be'etke, noowere no aatet b́ shinaatsne.

14 Efterdi vi altsaa have en stor Ypperstepræst, som er gaaet igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!

Eshe daarwotsits k'ut'beshat dambaan daromaants amkindts eeno kahni naashwotsatsi k'aabo nodetstsotse no imnetiyo kup'ide'er deshde'one, kahniwotsatsi naashi k'aabonwere Ik'i na'o Iyesusiye.

15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.

No nodetsts kahni naashwotsatsi k'aabo noo angi maawatse noosh maac' k'ew falitke, bí jamkeewon nokok'oye b́ fadeyi, wotowaere iku morro fineratse.

16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Eshe mhreto daatsr tep'o noosh b́geyit aawon s'aato nodaatsitwok'o s'aato b́daatsetwok Ik' be joorok ik shatalon t'iinone.