Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Amwe bhaholo ougolosu abhantu bhabhakwiziwe bhahumwanya, sebhaji uYesu, Utumwa nu punti ogosi uwahuposhele wetu.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Aligolosi hwa Ngolobhe wasalulilwe, nashiomisa aligolosu nantele na mwibhanza na mnyumba ya Ngolobhe.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Kwahuye uYesu abhaziwe huje heshima Gosi ashile oha uMusa, hwahuje ola wazenga enyumba ahwaziwa ahweneheshima ingonsi ashile enyumba eyoo.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Kila nyumba ezengwa numntu fulani olawaizenga kilahatu yuNgolobhe.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Lyoli uMusa aligolosu nashiutumwa mnyumba yoti iyaNgolobhe afumiya ulusemeshezyo ahusu gaiyanga ensiku zyezi hweza.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Oyo uKristi mwana wawenye enyumba ya Ngolobhe ante tilinyumba yakwe. Kashile tibhahatilile katibhadigane na daajeshiza adaajee.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Hwahuje nashi Ompepo Ofinjile sayanga sanyunu nkamubhahovye izulyakwe,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
Ugajeubheshe omwoyo gwaho abhebhome nashi Izilaeli sabhawombile embibhi nashipawajalibiwaga hwipoli.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Ogugwali mda gwa aisebhenyu pabhabhombile imbibhi sababu yandenje numda gwensiku zila alobaini wagalole amadala gane.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Nane senasogwelwe ipapo eelaa. Naynjile, 'Watega wilawila mmoyo gabho nasabhamenye amadala gane.
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
Nashishila sanalapile hwikuni lyane sagawaihwinjila mlusobhezyo lwane.”
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
Mwenyaje bhaholo usijeugabha numwoyo uhwinu kutoposhele umowenyu, umwoyo gwegwa ibhala hutali nane ne Ngolobhe wali nubhomi.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Embalabha mkombposanye wilawila kila mntu muwamwabho ilikilalisiku lwamkwizi wa lelo mzilihaje huje uwemwetu omo ashibhe bhome hwilenga elye mbimbi.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Hwahuje ate tilibhana vakristi katibhakhatane tenti nenguvu afumile huwadilo hadi hu mwisho.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
Hweli enjajile sanyunu nkamtejezwe izulyane mganje bhesheamoyo genyu mabhome, nashi abha Izilaeli sabhabhombile embibhi.
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Bhananu bhamwovyeze Ongolobhe nahulesha sagabhali bhabhala uMusa abhalogozyaga afume hu Misri?
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Na bhananu Ongolobhe abhavitililwe humaha arobaini? Sewali pandwemo nabhala bhabhabhombile embibhi bhala amabele gabho gafwiye nagone hula hujangwani?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Bhananu abhalapie Ongolobhe hujesaga bheze hunjile muwiza wakwe nkashile sebhabhala wasagawaposheye?
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Tilola hye zagabhazizye awinjile muwiza wakwe sagawaposheye.
