< Hebræerne 3 >

1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Kwa nneyo mmaakulupalila ajangunji, mmandunji bha ukonjelo nshemilwenje, na a Nnungu, nibha bhandunji bhabho malinga uwe mwaaganishiyanje a Yeshu ni a Ntume na Bhakulungwa Bhaabhishila bhutukwaalunguya.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Bhashinkubha bhaakulupalika kwa a Nnungu bhaabhishile bhatende liengo lila, malinga a Musha shibhashite kulupalika nnyumba jowe ja a Nnungu.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
A Yeshu bhanapinjikwa kuishimika kupunda a Musha, malinga nkushenga nyumba anaishimika kupunda nyumba jiyene.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Pabha kila nyumba pujishengwa naka mundu, ikabheje a Nnungu ni bhaashenga bhapengenye indu yowe.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
A Musha bhashinkukulupalika nnyumba jowe ja a Nnungu, bhalibheleketa ga indu ipinga kwiya lugulwa.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Ikabheje a Kilishitu bhanakulupalika nnyumba ja a Nnungu malinga Mwana akwete ukulungwa. Uwe twaashayene ni nyumba jabho, tupundaga kola makangala na tama nkwaakulupalila a Kilishitu.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Kwa nneyo, malinga shaabheleketa Mbumu jwa Ukonjelo, “Monaga lelo mpilikanangaga lilobhe lyangu,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
nnanonopanje mitima jenunji, mbuti shibhatendilenje ashinakulu bhenunji pubhaakanilenje a Nnungu lyubha lya lingwa, kuanga kula.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Kwekula ashinakulu bhenunji bhashinkuninganga, Nkali bhaibhweninji itendi yangu yaka makumi nsheshe!
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Kwa lyene ligongolyo nashinkulutumbalila lwene lubhelekolo gunjite, ‘Mobha gowe bhanapuganyikanga, Bhakaakagulanga mipanda Jangu.’
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
Bhai, nkutumbala gunumbile, ‘Bhakajinjilanga pa shipumuli shangu.’”
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
Bhai ashaalongo ajangunji, mwiteiganje anapagwe munkumbi gwenunji jojowe jwa ntima gwangali gwa mmbone na ukaakulupalila, ukwaabhambala a Nnungu bhakwete gumi.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Ikabheje kutagana ntima mobha gowe, kila pwiikushemwa “Lelo”, nkupinga mundu jojowe munkumbi gwenunji anatembwe na yambi nibha jwa mitau.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Pabha uwe tubhowe tunalundana na a Kilishitu ibhaga tubhikaga mmitima ngulupai jitukwete mpaka kumpelo.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
Majandiko ga ukonjelo gakuti, “Monaga mpilikanangaga lilobhe lyabho lelo, Nnanonopanje mitima jenunji. Malinga shimwatendilenje mobha gumwaakanilenje a Nnungu.”
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Igala ashigani bhapilikenenje lilobhe lya a Nnungu nikwaakana? Nngabha bhowe bhalongoywenje na a Musha kopoka ku Mishili?
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Na kabhili, ni ashigani bhaatumbeyenje a Nnungu yaka makumi nsheshe? Nngabha bhowe bhalebhilenje niwanganga nng'anga bhala?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Kabhili, ashigani bhubhalumbile kuti, “Bhakajinjilanga pa shipumuli shangu,” ikabhe bhalebhilenje bhala?
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Bhai, tubhwene kuti bhangajinjilanga pa shipumuli kwa ligongo lya ungakulupalila gwabhonji.

< Hebræerne 3 >