Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Maram aduna Tengban Mapuna koubiraba senglaba ichil inaosa, eikhoina thajariba thajaba adugi Purohitlen oinaba Tengban Mapuna thabirakpa Jisuda wakhal thambiyu.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Tengban Mapugi yumda Moses-na thabak toubada thajaba yaba oikhibagumna Jisusu masigi thabak asi tounaba khandokpiba Tengban Mapugi maphamda thajaba yaba oikhi.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Adubu yum saba mi amana mahakna saba yum adudagi henna ikai khumnaba phangbagumna, Jisuna Moses-tagi yamna henna ikai khumnaba matik chai.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Yum khuding kanagumba mi amana sabangaktani, adubu pot pumnamakpu sakhiba mahak adudi Tengban Mapuni.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Moses-ti Tengban Mapugi yumda manai ama oina thajaba yaba oikhibani aduga Tengban Mapuna tungda haigadabasing adugi maramda mahakna haibani.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Adubu Christtadi Tengban Mapugi yumgi thou puba Machanupa oina thajaba yaba oibani. Eikhoina eikhoigi thouna amasung eikhoina chaothokchariba asa aduda eikhoina tasengna chetna pairabadi eikhoi mahakki yum oire.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Maram aduna Thawai Asengbana masi haibagumbani, “Ngasi nakhoina Tengban Mapugi khonjel tarabadi,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
nakhoigi napa napusingna lamjao lamhangda leiringei numit aduda Tengban Mapugi maiyokta lamhenduna Ibungobu chang yengkhiba adugumna nakhoigi thamoi kansin-ganu.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Tengban Mapuna hai, chahi niphu eina touba thabaksing makhoina ukhrabasu, mapham aduda makhoina eibu chang yengkhi amasung changyeng toukhi.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Maram aduna mirol aduda eina saoduna haikhi, ‘Makhoina mathamoida matam pumnamakta serannana chatli amadi eigi yathangsingbu illu yade.’
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
Maram aduna eina saoduna wasakkhi, ‘Eina makhoida potthaba piramgadaba lam aduda makhoi keidoungeidasu changlaroi.’”
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
Ichil inaosa, ahingba Tengban Mapudagi nakhoina leithokkhidanaba nakhoi kana amatada phattaba amadi thajadaba thamoi leitanaba nakhoi cheksillu.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Adubu nakhoi kana amatabu papna minamduna thamoi kalhandanaba, Mapugi puyada yaoba “Ngasi” hairiba wahei asina eikhoiga mari leinariba makhei, numit khudinggi nakhoi amaga amaga mateng pangnagadabani.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Eikhoida ahoubada leikhiba thajaba adu eikhoina aroiba phaoba chetna pairabadi eikhoi pumnamak Christtaga saruk yaminnaba oire.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
Mapugi puyana masi hai, “Ngasi nakhoina Tengban Mapugi khonjel tarabadi, nakhoigi napa napusingna Tengban Mapugi maiyokta lamhenkhibagumna nakhoigi thamoi kansin-ganu.”
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Tengban Mapugi khonjel takhiba amadi Ibungogi maiyokta lamhenkhiba makhoising adu kanano? Makhoi pumnamak adu Egypt-tagi Moses-na puthokpirakkhiba makhoising aduni.
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Kanagi mathaktano Tengban Mapuna chahi niphu saokhibadu? Pap touduna lamjao lamhanggi lamdamda siduna takhiba makhoising aduni.
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
“Eina makhoida potthaba piramgadaba lam aduda makhoi keidoungeidasu changlaroi” haina Tengban Mapuna wasakkhiba adu kanagi maramdano? Tengban Mapugi maiyokta lamhenkhiba makhoising adudani.
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Maram aduna thajadabagi maramna makhoina lam aduda changba ngamkhide haiba eikhoina ure.
