Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Hessa gisho, Xoossay xeegida geeshsha ishato, nu ammanon Godaa gidi xeegiya hawaariyanne kahine halaqaa Yesuusa be7ite.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Musey Xoossaa Keetha ubban ammanettidayssada Yesuusikka bana doorida Xoossaas ammanettidayssa.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Keethe keexeyssi keethafe aadhdhi bonchchetteyssada Yesuusi Museppe aadhdhiya bonchcho ekkanaw bessees.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Issi issi keethaa keexida asi de7ees, shin ubbaa giigisiday Xoossaa.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Musey Xoossaa Keetha ubban ammanettida aylle gididi, Xoossay sinthafe gaanabaas markka gidis.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Shin Kiristtoosi Xoossa Keethan na7ada ammanettidayssa. Nuuni ekkana gidi naagiya ufayssaa minthidi naagikko Xoossaa keethi gidoos.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Hessa gisho, Geeshsha Ayyaanay geyssada, “Hachchi hintte Xoossay geyssa si7iya wode,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
bazzo biittan paaciya gallas, hintte aawati makkalidayssada, hintte wozanaa minthofite.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Hintte aawati tana paaccidosona; oytamu laythi ta oosuwa be7idosona.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Hessa gisho, ta he yeletethaa hanqettada, ‘Entti ubba wode bantta wozanan baloosona; ta ogiya eribookkona’ yaagas.
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
Hessa gisho, taani ta hanquwan caaqqada, ‘Ta shemppo bessaa ubbaka gelokkona’ yaagas” yaagees.
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
Ta ishato, hinttefe oodenkka, de7o Xoossaafe hinttena shaakkiya iitanne ammanonna wozani doonna mela naagettite.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Hinttefe oonakka nagari balethin, ba wozanaa minthonna mela “Hachchi” yaagettidi xeegettishin gallas gallas issoy issuwara zorettite.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Nu koyro ammanuwa nuuni wurssethi gakkanaw minthi naagikko, Kiristtoosara issife laattana.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
Geeshsha Maxaafan, “Hachchi Xoossay geyssa hintte si7iya wode, he wode entti makkalatethan hanidayssada, hintte wozanaa minthofite” yaagis.
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Xoossay giyabaa si7idi makkaliday oonee? Musey Gibxefe kaalethi kessida ubbaa gidokkonaayye?
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Xoossay oytamu laythi oona hanqettidee? Nagara oothidayssatanne entta ahay bazzo biittan wodhdhi attida asata gidokkonaayye?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Qassi Xoossay, “Ta shemppo bessaa gelekketa” yaagidi caaqqiday, iyaw kiitettonna ixxida asaappe attin oodesse?
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Hiza, entti he shemppo bessaa gelonna attiday ammaniboonna gisho, gideyssa nu be7oos.
