Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
ⲁ̅ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲚⲀⲤⲚⲎⲞⲨ ⲚⲀⲄⲒⲞⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲚϢⲪⲎ ⲢⲚⲦⲈ ⲠⲒⲐⲰϨⲈⲘ ⲚⲦⲈⲦⲪⲈ ⲘⲀⲒⲀⲦⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲘⲠⲒⲀⲠⲞⲤⲦⲞⲖⲞⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲢⲬⲎⲈⲢⲈⲨⲤ ⲚⲦⲈⲠⲈⲚⲞⲨⲰⲚϨ ⲈⲂⲞⲖ ⲒⲎⲤⲞⲨⲤ.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
ⲃ̅ⲪⲀⲒ ⲈⲦⲈⲚϨⲞⲦ ⲘⲪⲎ ⲈⲦⲀϤⲐⲀⲘⲒⲞϤ ⲔⲀⲦⲀ ⲪⲢⲎϮ ϨⲰϤ ⲘⲘⲰⲨⲤⲎⲤ ⲈϨⲢⲎⲒ ⲈϪⲈⲚ ⲠⲈϤⲎⲒ.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
ⲅ̅ⲀⲪⲀⲒ ⲄⲀⲢ ⲘⲠϢⲀ ⲚϨⲞⲨⲞ ⲦⲀⲒⲞ ⲈϨⲞⲦⲈ ⲘⲰⲨⲤⲎⲤ ⲔⲀⲦⲀ ⲪⲢⲎϮ ⲈⲦⲈ ⲞⲨⲞⲚⲦⲀϤ ⲘⲘⲀⲨ ⲚϨⲞⲨⲞ ⲦⲀⲒⲞ ⲈϨⲞⲦⲈ ⲠⲒⲎⲒ ⲚϪⲈⲪⲎ ⲈⲦⲀϤⲐⲀⲘⲒⲞϤ.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
ⲇ̅ⲎⲒ ⲄⲀⲢ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈϢⲀⲨⲤⲈⲂⲦⲞⲦⲞⲨ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲞⲨⲀⲒ ⲪⲎ ⲆⲈ ⲈⲦⲀϤⲐⲀⲘⲒⲈ ⲈⲚⲬⲀⲒ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲠⲈ.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
ⲉ̅ⲞⲨⲞϨ ⲘⲰⲨⲤⲎⲤ ⲘⲈⲚ ϤⲈⲚϨⲞⲦ ϦⲈⲚⲠⲈϤⲎⲒ ⲦⲎⲢϤ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨⲂⲰⲔ ⲈⲨⲘⲈⲦⲘⲈⲐⲢⲈ ⲚⲚⲎ ⲈⲦⲞⲨⲤⲀϪⲒ ⲘⲘⲰⲞⲨ.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
ⲋ̅ⲠⲬⲢⲒⲤⲦⲞⲤ ⲆⲈ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨϢⲎⲢⲒ ⲈϪⲈⲚ ⲠⲈϤⲎⲒ ⲈⲦⲈ ⲀⲚⲞⲚ ⲠⲈ ⲠⲈϤⲎⲒ ⲈϢⲰⲠ ⲀⲚϢⲀⲚⲀⲘⲞⲚⲒ ⲘⲠⲒⲞⲨⲰⲚϨ ⲈⲂⲞⲖ ⲚⲈⲘ ⲠⲒϢⲞⲨϢⲞⲨ ⲚⲦⲈϮϨⲈⲖⲠⲒⲤ ⲈϤⲦⲀϪⲢⲎⲞⲨⲦ ϢⲀ ⲈⲂⲞⲖ.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
ⲍ̅ⲔⲀⲦⲀ ⲪⲢⲎϮ ⲈⲦⲈϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ⲚϪⲈⲠⲒⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲈⲐⲞⲨⲀⲂ ϪⲈ ⲘⲪⲞⲞⲨ ⲈϢⲰⲠ ⲀⲢⲈⲦⲈⲚϢⲀⲚⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈⲦⲈϤⲤⲘⲎ
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
ⲏ̅ⲘⲠⲈⲢϮⲚϢⲰⲦ ⲚϪⲈⲚⲈⲦⲈⲚϨⲎⲦ ⲘⲪⲢⲎϮ ϦⲈⲚⲠⲒϪⲰⲚⲦ ⲔⲀⲦⲀ ⲠⲒⲈϨⲞⲞⲨ ⲚⲦⲈⲠⲒⲠⲒⲢⲀⲤⲘⲞⲤ ⲚϨⲢⲎⲒ ϨⲒ ⲠϢⲀϤⲈ
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
ⲑ̅ⲪⲎ ⲈⲦⲀⲨⲈⲢⲠⲒⲢⲀⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞⲒ ⲚϦⲎⲦϤ ⲚϪⲈⲚⲈⲦⲈⲚⲒⲞϮ ϦⲈⲚⲞⲨϬⲰⲚⲦ ⲀⲨⲚⲀⲨ ⲈⲚⲀϨⲂⲎⲞⲨⲒ
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
ⲓ̅ⲚⲘ ⲚⲢⲞⲘⲠⲒ ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲀⲒⲘⲈⲤⲦⲈ ⲠⲒϪⲰⲞⲨ ⲈⲦⲈⲘⲘⲀⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲒϪⲞⲤ ϪⲈ ⲤⲈⲤⲰⲢⲈⲘ ϦⲈⲚⲠⲞⲨϨⲎⲦ ⲚⲤⲎⲞⲨ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲚⲐⲰⲞⲨ ⲆⲈ ⲘⲠⲞⲨⲤⲞⲨⲈⲚ ⲚⲀⲘⲰⲒⲦ
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
ⲓ̅ⲁ̅ⲘⲪⲢⲎϮ ⲈⲦⲀⲒⲰⲢⲔ ϦⲈⲚⲠⲀϪⲰⲚⲦ ϪⲈ ⲀⲚ ⲤⲈⲚⲀϢⲈ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲠⲀⲘⲀ ⲚⲈⲘⲦⲞⲚ.
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
ⲓ̅ⲃ̅ⲀⲚⲀⲨ ϪⲈ ⲚⲀⲤⲚⲎⲞⲨ ⲘⲎⲠⲞⲦⲈ ⲚⲦⲈⲞⲨϨⲎⲦ ⲈϤϨⲰⲞⲨ ϢⲰⲠⲒ ϦⲈⲚⲞⲨⲀⲒ ⲘⲘⲰⲦⲈⲚ ⲚⲦⲈⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲐⲚⲀϨϮ ⲈⲐⲢⲈⲦⲈⲚϨⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲀ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲈⲦⲞⲚϦ.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
ⲓ̅ⲅ̅ⲀⲖⲖⲀ ⲘⲀⲚⲞⲘϮ ⲚⲚⲈⲦⲈⲚⲈⲢⲎⲞⲨ ⲘⲘⲎⲚⲒ ϢⲀ ⲪⲎ ⲈⲦⲞⲨⲘⲞⲨϮ ⲈⲢⲞϤ ϪⲈ ⲪⲞⲞⲨ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲈϢⲦⲈⲘ ⲞⲨⲀⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲐⲎⲚⲞⲨ ⲈⲚϢⲰⲦ ϦⲈⲚⲞⲨⲀⲠⲀⲦⲎ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲂⲒ.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
ⲓ̅ⲇ̅ⲀⲚⲈⲢϢⲪⲎⲢ ⲄⲀⲢ ⲠⲈ ⲈⲠⲬⲢⲒⲤⲦⲞⲤ ⲈϢⲰⲠ ⲀⲚϢⲀⲚⲀⲘⲞⲚⲒ ⲚⲦⲀⲢⲬⲎ ⲚϮϨⲨⲠⲞⲤⲦⲀⲤⲒⲤ ϢⲀ ⲈⲂⲞⲖ ⲈⲤⲦⲀϪⲢⲎⲞⲨⲦ.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
ⲓ̅ⲉ̅ϦⲈⲚ ⲠϪⲒⲚϪⲞⲤ ϪⲈ ⲘⲪⲞⲞⲨ ⲈϢⲰⲠ ⲀⲢⲈⲦⲈⲚϢⲀⲚⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈⲦⲈϤⲤⲘⲎ ⲘⲠⲈⲢϮⲈⲚϢⲰⲦ ⲚϪⲈⲚⲈⲦⲈⲚϨⲎⲦ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚϦⲢⲎⲒ ϦⲈⲚⲠⲒϪⲰⲚⲦ.
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
ⲓ̅ⲋ̅ϨⲀⲚⲞⲨⲞⲚ ⲄⲀⲢ ⲈⲦⲀⲨⲤⲰⲦⲈⲘ ⲀⲨϮϪⲰⲚⲦ ⲀⲖⲖⲀ ⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲀⲚ ⲈⲦⲀⲨⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲬⲎⲘⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲘⲰⲨⲤⲎⲤ.
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
ⲓ̅ⲍ̅ⲚⲒⲘ ⲆⲈ ⲚⲈⲚⲎ ⲈⲦⲀϤϨⲢⲞϢ ⲈⲢⲰⲞⲨ ⲚⲘⲚⲢⲞⲘⲠⲒ ⲘⲎ ⲚⲎ ⲀⲚ ⲚⲈⲈⲦⲀⲨⲈⲢⲚⲞⲂⲒ ⲚⲎ ⲈⲦⲀ ⲚⲞⲨⲔⲈⲖⲒ ϨⲈⲒ ϨⲒ ⲠϢⲀϤⲈ.
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
ⲓ̅ⲏ̅ⲚⲒⲘ ⲆⲈ ⲚⲈⲚⲎ ⲈⲦⲀϤⲰⲢⲔ ⲚⲰⲞⲨ ⲈϢⲦⲈⲘⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲠⲈϤⲘⲀ ⲚⲈⲘⲦⲞⲚ ⲘⲎ ⲚⲎ ⲀⲚ ⲚⲈⲈⲦⲀⲨⲈⲢⲀⲦⲤⲰⲦⲈⲘ.
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
ⲓ̅ⲑ̅ⲞⲨⲞϨ ⲦⲈⲚⲚⲀⲨ ϪⲈ ⲘⲠⲞⲨϢϪⲈⲘϪⲞⲘ ⲚⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲐⲂⲈ ⲦⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲐⲚⲀϨϮ.
