< Hebræerne 3 >
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Khankhawa ka Pamhnam naw pi aning jah khü ka püi khritjane aw! Mi pyena jumeinaka Ktaiyü Ngvai Säih vaia Pamhnam naw a tüih lawa Jesuha mawng cän ngai süm ua.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Pamhnama im kyawnga Mosi sitih lü a khüi khawma kba ani cun pi ani xüki Pamhnama khut binak üng sitihki ni.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Ima kthaka im ksa naw leisawngnak yahei bawki ni. Mosia kthaka Jesuh naw leisawngnak akdäm bawk cun yahei ngkäihki ni.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Im naküt cun khyang naw sawngsa lü anaküt sawngsaki cun Pamhnam mata kyaki ni.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Mosi cun Pamhnama ima mpya akba sitih lü malama Pamhnam naw a pyen law vaie cun pyenki.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Khritaw cun sitihki Cakpa akba Pamhnama imkyawng msümceiki. Ani üng mi äpeinak cun mkhühüpnak ja lingnak mi tak üngta ania ima mi kyakie.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Acuna kyase, Ngmüimkhya Ngcim naw, “Tuhngawi Pamhnama kthai nami ngjak üng,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
nami pupae naw Pamhnam mhnütei u lü khawkhyawng khawa Pamhnam kpetmjak u lü ami ve ua kba nami nghnga käh pangsak ua.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Kum phyükip i ka pawhki ti cun hmu kyaw u lüpi acua na ksük u lü na kbawngkie ti lü Pamhnam naw pyenki.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Ahina khyange am ka mlungso lü ka pyen ta ‘amimi anglät am sitih u lü ka ngthupete pi mah u lü am jah läklam u.’
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
Ka mlungso lü khyütam a süyüa ka pawh ta: ‘Ami ngdümnak vai ka jah peta mdeka am lutvang yah u’ tia pyenki.
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
Ka püie, u pi nami mlung se lü am jumei lü a sak xüngkia Pamhnam üngkhyüh nami nglat vai cun mcei kawm uki.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Cangcim naw a pyena, “Tuhngawi” tia khyünglung hin ami sumeia küt üng ta mat ja mat amhnüp tä kpüikpak lü, u naw pi käh ning jah ngmawngmhlei lü nami nghnga pang khaia käh ning jah pawh se.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Mimi cun Khritaw am mi ngpüi vaia akcüka mkhühüpnak mi tak cun akpäihnak vei cäpa mi kcüngei kawm u.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
Cangcim naw: “Tuhngawi Pamhnama kthai nami ngjak üng, nami pupae naw Pamhnam kpetmjak u lü ami ve akba nami nghnga käh pangsak u,” a ti.
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Ania kthai ngjak lü Pamhnam kpetmjakia khyange ta ue ni? Mosi naw Egypt üngkhyüh a jah läh law püia khyange ni.
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Khawkum phyükip Pamhnama mlungsosakie ni. Mkhyekat u lü khawkhyawng khawa thikie ni.
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Pamhnam naw a khyütam a sayüa a pawh ta, “Ami ngdümnak vaia ka jah peta mdeka am lutvang yah u” — ue a hikba a jah tinak ni? Ani kpetmjakie üng ni.
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Am ami juma phäha acuna hnüna am lutvang yah u tia mi hmuki.