Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
nyono keb mibbo wucakeu, farub bichor mwor di kwama ma nyom ka ki kiritti. nyo na nii bi chor kange nii bi wabiro dur na neka bilengkebe.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
chi nii bi chiyar na kwamace, wuro cho necho nangenne, na wuro Musa yilam nii chiya ka wi lo kwama.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
kambo kiritti cin fiya kungka wo'o bidwiyero durko cum wo Musa ce nawo nii wo muluwe, la luwe ki duktangka
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
kambo luweni wi ki ni wo muweu dila ni muka digero cho kwama.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Musa bilengke canga wi lo kwama, cho ki ne bilengke dige a bwiti firen kabe.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
dila Almasiya chon bwe wo a ma liyarti lo kwama. nbo bi loche no bin tam bilengkebe ki nerbero gwam di.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
tano nyori, nawuro yuwatangbeko tokke. “duwen, no kom nuwa dircherori.
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
kommake kwici duwe mwor ner kumero nin na wuro bi bei Isranlawa ma bongtu ki kwama chuwaka mwor kiye.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
ncho kwama churo tukatinin kumembo chi ma men bongtuwe, ki nur chuwa ka mik, ki choro kwininar wuro chume chi to nangen miroti.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
tano nyori min ma firnerer ki kaldo choro, la mi tok mi ki, ka churo nyo kom lerum mani kom digero kenti mwor nere kume, kom nyombo nur yame mi.
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
no nyori miri ma weri mwor funermiri, mani chiya do'oti mwor fobka mik.”'
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
kom ma yora kebmibbo kati yilo dumbo bwirko wo manti bilenke fiye tiber kumed, nero wuro yi lankangti fo kwamanin wo ki dume.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
tano na churo nyori, kom chilcan bwitti kume ki kakuk celka fini ko gwam, no bin wi mwor ka ku ko wori kati yi lo kange tiber ki mer melum ner cero ki ker bibolor bwirangke.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
nyo bin nyilam farub nangen na Almasiyaca. no bin tam nyomka chi yaka bekori moreche kibi kwandi, nyo ki kaba yaken chuka chuwaka bwir.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
nyo kange wurori, cin toki “duwen no kom nuwa dircerori, kom kangde nerkumoro, na kwama kwici duwe kumeu.”
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
bi we chi nuwa dir kwamari chi yilamnob kwichi duwe? kebo nubo Musa bwangten ki chi Masare ba?
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
nyo kange chi we kwama ma funer kange chi choro kwi ni nare? kebo ki nubo mi bwiran kerera?, nubo buro dam chi yembo watngker kiye?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
ki chi we kwama wereri mani chiya do fobka cheko tiye? no kebo nubo buro machi nen bongtuweri?
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
nyon to ci fiyabo doka fobka chek. dige bwiyeu cho bilengkero chi mani chi keu.
