Hebræerne 2
1 Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
Masikin tuong minmanga ei om loina rangin chongtak ei riet ngei hah ei sûr mindet tit rang ani.
2 Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
Vântîrtonngeiin ei richibulngei kôma chongbe an lei mintung luo ha adika, tukhom a jômloi le a jûiloi chu dûk an manruo ngei chu an man kelen ngâi ani.
3 hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
Hima dôra sanminringna roiinpui vang hite lunghâng tho loiin om ila, kho angin mo ênthup thei ranga? Hi sanminringna hi aphut han Pumapa'n a phuonga, masuole ama riet ngeiin adik ani ti min minthâr pe ani.
4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
Ma angdên han Pathien khomin sininkhêl jât dadang le kamâmom neinun sinin le ama lungdoa Ratha Inthieng neinunpêkngei semin ma ngei hah rietpuipu a bôksa ani.
5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
Pathien'n vântîrtonngei hah rammuol thar la hong om rang ei misîr chunga roijêkpu rangin dar mak.
6 Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
Manêkin chu, khomuna mini Pathien Lekhabua lei ti anghan: “Miriem hih imo ania, O Pathien, ni mindon tit ngâi; Miriemngei khom hi imo no donsui tit ranga?
7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
Anni hah chomolte rangin vântîrton ngei nêkin ânnuoi uolin ni sina, roiinpuina le miritnân ni minkhuma,
8 alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
male neinunngei murdi chunga roijêkpu rangin ni sin zoi.” Pathien'n miriem, “Neinunngei murdi chunga roijêkpu'n a sin” a ti sikin lam tina ahuom let ti ânthâr. Hannoma, atûn chu neinun murdi chunga roijêk mi la mu mak me.
9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
Aniatachu Jisua, chomolte ranga vântîrton ngei nêka innuoi uola sin hah ei mu ani, Pathien moroina jâra mitin ta ranga thi rangin. Thina a tuongna sika han roiinpuina le miritna inkhumin atûn hin ei mu zoi ani.
10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
Pathien, neinun ngei murdi sinpu le hôipu ta rangin chu, a roiipuina changsa ranga nâingei tamtak a hong tuong theina rangin Jisua hah tuongna sika achukphara sina om le adik ani. Jisua hah sanminringna tienga mingei ruoipu ani sikin.
11 Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
Ama'n mingei an sietna renga a min thieng ngâi, male ama le a mi inthieng ngei hah an Pa munkhat ani. Masikin Jisua'n ma ngei hah suongsuok ngei tia koi inzakpui mak.
12 naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟
Pathien kôm, “Ki mingei kôm ni sintho ngei misîr ka ta; An intûpna nang minpâk ki tih,” a ti.
13 Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟
“Pathiena ka taksônna minngam ki tih,” a ti nôka. Male “Pathien'n nâipang mi pêk ngei leh hin kin om,” a ti nôk sa.
14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
Jisua'n nâipang a koi ngei hah taksa le thisen dôn mi anni sikin ama ngêt khom anni ngei anga juong omin an miriem nina a juon sempui ngei sa ani. Ma hah a juong thona abitak chu thina chunga rachamneipu Diabol hah a minmang theina rang le,
15 og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
ma angdên han athi rang chia damsûnga suoka om murdi ngei hah a sanminjôk theina ranga ani.
16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
A san ngâi hah vântîrtonngei nimak ngei ti ânthâr. Manêkin, “Abraham suonpârngei a san ngâi.”
17 Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
Masika han Pathien sin a thona han miriemngei Ochai Inlaltak, taksônom le lungkhamna sip a hong nia, an sietna ngâidam an ni theina rangin lam tina a sûngsuokngei anghan a om anâng piel ani.
18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
Male ama ngêtin huongna tongin a lei tuong zoi sikin, atûn chu huongna tong ngei a san thei zoi ani.
