Hebræerne 13
1 Broderkærligheden blive ved!
Aranglarda ⱪerindaxliⱪ meⱨir-muⱨǝbbǝt tohtimisun.
2 Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.
Natonux kixilǝrgǝ meⱨmandost boluxni untumanglar. Qünki bǝzilǝr xu yol bilǝn bilmǝstin pǝrixtilǝrni meⱨman ⱪilƣan.
3 Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogsaa selv ere i et Legeme.
Zindanƣa taxlanƣanlarni ular bilǝn billǝ [zindanda] zǝnjirlǝngǝndǝk yad etinglar. Horlanƣanlarni ɵzünglarmu tǝndǝ turuwatⱪan bǝndǝ süpitidǝ yad etip turunglar.
4 Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.
Ⱨǝmmǝ adǝm nikaⱨⱪa ⱨɵrmǝt ⱪilsun, ǝr-hotunlarning yatidiƣan yeri daƣsiz bolsun; qünki Huda buzuⱪqiliⱪ ⱪilƣuqilar wǝ zina ⱪilƣuqilardin ⱨesab alidu.
5 Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,”
Mengix-turuxunglar pulpǝrǝsliktin haliy bolsun, bariƣa ⱪanaǝt ⱪilinglar. Qünki Huda mundaⱪ degǝn: «Sǝndin ǝsla ayrilmaymǝn, Seni ǝsla taxlimaymǝn».
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?”
Xunga, yürǝklik bilǝn eytalaymizki, «Pǝrwǝrdigar mening Yardǝmqimdur, ⱨeq ⱪorⱪmaymǝn, Kixilǝr meni nemǝ ⱪilalisun?»
7 Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, saa efterligner deres Tro!
Silǝrgǝ Hudaning sɵz-kalamini yǝtküzgǝn, silǝrning yetǝkqiliringlarni esinglarda tutunglar. Ularning mengix-turuxining mewǝ-nǝtijisigǝ kɵngül ⱪoyup ⱪarap, ularning etiⱪadini ülgǝ ⱪilinglar: —
Əysa Mǝsiⱨ tünügün, bügün wǝ ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ ɵzgǝrmǝydu! (aiōn g165)
9 Lader eder ikke lede vild af mange Haande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.
Xuning üqün, ⱨǝrhil ƣǝyriy tǝlimlǝr bilǝn eziⱪturulup kǝtmǝnglar; qünki insanning ⱪǝlbi [ⱪurbanliⱪⱪa has] yemǝkliklǝr bilǝn ǝmǝs, bǝlki Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti bilǝn ⱪuwwǝtlǝndürülgini ǝwzǝl. Qünki bundaⱪ yemǝkliklǝrgǝ berilip keliwatⱪanlar ulardin ⱨeqⱪandaⱪ payda kɵrgǝn ǝmǝs.
10 Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernakelet, ikke have Ret til at spise.
Bizlǝrning xundaⱪ bir ⱪurbangaⱨimiz barki, ibadǝt qedirida hizmǝttǝ bolƣanlarning uningdin yeyix ⱨoⱪuⱪi yoⱪtur.
11 Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren.
Qünki gunaⱨ tilǝx süpitidǝ soyulƣan, ⱪeni bax kaⱨin tǝripidin ǝng muⱪǝddǝs jayƣa elip kirilgǝn ⱪurbanliⱪ ⱨaywanlarning teni bolsa ⱪarargaⱨning sirtiƣa elip qiⱪilip kɵydürülǝtti.
12 Derfor led ogsaa Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod.
Xunga Əysamu Ɵz ⱪeni bilǝn hǝlⱪni paklap Hudaƣa atax üqün, xǝⱨǝr dǝrwazisining sirtida azab qekip ɵldi.
13 Saa lader os da gaa ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse;
Xundaⱪ ikǝn, bizmu ⱪarargaⱨning sirtiƣa qiⱪip, Uning yeniƣa berip, Uningƣa ⱪaritilƣan ⱨaⱪarǝtkǝ ortaⱪ bǝrdaxliⱪ berǝyli.
14 thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.
Qünki yǝr yüzidǝ mǝnggü mǝwjut turidiƣan xǝⱨirimiz yoⱪ, bǝlki kǝlgüsidiki xǝⱨǝrgǝ intilmǝktimiz.
15 Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: En Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
Xunga, Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ Hudaƣa ⱪurbanliⱪ süpitidǝ mǝdⱨiyilirimizni tohtawsiz atayli, yǝni ɵz lǝwlirimizning mewisi süpitidǝ Uning namini etirap ⱪilayli.
16 Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.
Əmdi hǝyr-sahawǝt ⱪilixni wǝ baringlardin ortaⱪ tǝⱪsimlǝxni untumanglar. Qünki Huda bundaⱪ ⱪurbanliⱪlardin hursǝn bolidu.
17 Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab — for at de maa gøre dette med Glæde og ikke sukkende; thi dette er eder ikke gavnligt.
Yetǝkqiliringlarƣa itaǝt ⱪilip, ularƣa boysununglar. Qünki ular ɵz hizmitidin Hudaƣa ⱨesab beridiƣanlar bolup, ⱨǝmixǝ jeninglardin hǝwǝr elixⱪa oyƣaⱪ turidu. Ularning bu ixi ⱪayƣu-ǝlǝm bilǝn ǝmǝs (qünki undaⱪ bolsa silǝrgǝ ⱨeq payda yǝtküzülmǝydu) bǝlki huxal-huramliⱪ bilǝn elip berilsun.
18 Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting.
Biz üqün dua ⱪilip turunglar; qünki wijdanimizning pak ikǝnlikigǝ, ⱨǝrbir ixlarda toƣra yolda mengixni halaydiƣanliⱪimizƣa ⱪayil ⱪilinduⱪ.
19 Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen.
Yeninglarƣa patraⱪ ⱪaytip berixim üqün, dua ⱪilixinglarni alaⱨidǝ ɵtünimǝn.
20 Men Fredens Gud, som førte den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod, (aiōnios g166)
Əmdi mǝnggülük ǝⱨdining ⱪeni bilǝn ⱪoy padisining katta padiqisi bolƣan Rǝbbimiz Əysani ɵlümdin tirildürgüqi, hatirjǝmlikning Igisi bolƣan Huda (aiōnios g166)
21 han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Aasyn, ved Jesus Kristus: Ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. (aiōn g165)
Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ silǝrgǝ Ɵzini hursǝn ⱪilidiƣan ixlarni ⱪildurup, silǝrni ⱨǝrbir yahxi ǝmǝldǝ takamullaxururup iradisining ijraqiliri ⱪilƣay! Mǝsiⱨkǝ ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ xan-xǝrǝp bolƣay! Amin! (aiōn g165)
22 Jeg beder eder, Brødre! at I finde eder i dette Formaningsord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.
Silǝrdin ɵtünimǝnki, i ⱪerindaxlirim, bu nǝsiⱨǝt sɵzümgǝ eƣir kɵrmǝy ⱪulaⱪ salƣaysilǝr; silǝrgǝ muxunqilikla sɵzlǝrni yazdim, halas.
23 Vider, at vor Broder Timotheus er løsladt; sammen med ham vil jeg se eder, dersom han snart kommer.
Ⱪerindiximiz Timotiyning zindandin ⱪoyup berilgǝnlikidin hǝwǝrdar bolƣaysilǝr. Yeⱪinda yenimƣa kelip ⱪalsa, mǝn silǝrni yoⱪlap barƣinimda u mǝn bilǝn billǝ baridu.
24 Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien hilse eder.
Barliⱪ yetǝkqiliringlar wǝ barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndilǝrgǝ salam eytⱪaysilǝr. Italiyǝdin kǝlgǝnlǝr silǝrgǝ salam yollidi.
25 Naaden være med eder alle!
Meⱨir-xǝpⱪǝt ⱨǝmminglarƣa yar bolƣay! Amin!
