Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Barki ani me, sa nigura nanu gbardang na keten duru bati wa iri, ca tivete vat timum sa tidi kartum duru nan nu cara me sa udi taffinan duru. Anyimo unata umuruba ca tiwuzi magasiya sa maranduru aje.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Ca ti inki aje aru ahira a Yeso sa memani utuba uhem uru nannu myinca uni. Barki urunta me sa a inki men ma tiri iruba unu gankirka, ma kuri ma vete mu'in mu kuri ma cukuno atire tinanre tu kpanku wa Asere.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Irani me de sa ma tiri iruba in ni'eru nan anu caran abanga, bati kati I uzi nan isizike shi.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Daki ya wuza matara nan nu hungo utize wannu cara abanga sa a hanan shi unu kpanko uma yen ba. Ya kuri ya perke shi ugbarika sa awuzi shi ayo ahara.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
“Vana um kati uziki ugbarika Ugomo Asere inbi ranza ba, kati ukuri uwu nuii ba uganiyu sa wa kem utari umeme.”
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Ugomo Asere ma gbara de sa mazin unu su ume maka gbarika de sa makaba me.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Tirani iruba ini jassi anyo ugbarika. Asere a canti shi kasi ahana ame, barki sa aveni aco umeme madeke ma gbarika ba?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Ingi izo shi unu gbarika kassi ukasu anu ba ya cukuno ande sa wa zowen kaco ba inzo ahana ba.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Anime ani akuri azi sa tizin in aka co unee an de sa wa gbaran duru, ti kuri tininza ugongon. Ingusa senke ta nya aco uru ubibe unata ace bati tivengize?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Uya unaa uni anka co uru wa gbaran duru ati yee cingilin unaa me sa wa ira wa wuna, Asere ataran duru barki areje aru bati tikem ukalum anyimo ulau umeme.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Ada kenzi me utanka sa urunta uganiya ukalum me uku cukuno uyo ahana ibe iririn nan iruba ubenki uhana vat ande sa acantive anyimo me.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Turani tari tishi me sa ticeri nan aru ashi me sa a zomen nikara ba.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Tarsani tina tider bati imumme sa ya cukuno ugurgu ihuma kati ipura.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
I nyari ticukum tihuma nan kondevi, nan ticukum tilau tigebe sa in ya dira ida ira shi Asere ba.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Wuzani seke kati uye ushi me ma diri, ubenki Asere, kati nitin ni gbangban ni suri anyimo ashi me nige sa nidi yo uzati umura ahuma, kati aye gbardaang wa curnome barki weme.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Wuzani seke kati a kem unu mussa innu nee nan vana aruma sa inzo umme mani ba nan unu zati Isuwa, sa mazizi tinanu tume me ti vana utuba barki imum yare.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Irusa uguna uganiyame sa ma nyari magadi ure aje agame, barki sa daki makem masa mu barka ba, ige sa ma nyari in maje.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Barki sa daki ya aye anipo me sa adarsan tariba nipo ware ura utukuki nan, mucungo, mu bit nan tiwiri.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
Daki ya aye ahira ani hure nu zinsi nan nimyiran nibiyau ba, sa ande sa wa kunna wada nyareme ukuro ukunna ba.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
Barki sa daki wa tira muruba imum me sa aguna wa ceki ba: “Ingi utamani ma wa dara, adi tizi uni.”
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
Imum ibiyau bini kang, ige sa Musa magu “Inra anyimo abiyau kang bige sa ma wuna zabbat”.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
A'anime ya aye anipo ni sihiyona nan nipin na Asere unu vengize, u unisha lima wa Aserei nan udubu uma dubu ibe ikadura ka Asere anyimo iruba irum nan apuru arum.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Ya aye nigura nu vat hara utuba uyo, ande sa anyertike tiza tuwe Aseseri, ya kuri ya aye ahira Asere de sa me mani unu weki utize tini kubu nu vat, anime ani uhara abibe bubenki bige sa amu kpico.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Ya aye ahira a Yeso de sa memani atii utira utize, nan maye mu zamma sa ma bo tize mateki ma Habila.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Hirani kati iga shi de sa mazin shi intize. Irusa ingi daki wa suburka uganiya sa adungara we unee ba, haru cangi tida suburkan duru ba ingi daki ta kunna de sa ma dungaran duru Aseseri ba.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
A'uru ganiya, nimyiran numeme nidi zuruko unee. Aname ma inkin duru tize unu guna “A'uru ganiya indi kuri inzuruko inzo si unee ba, vat nan Aseseri”
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Bi huri me sa baguna “uru ganiya” ba bezun duru ukara utimum me sa adi zuruko, a bassa timum me sa abari, imum me sa idda zuruko me nipum ba izoni.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Barki anime kabani ti Ugomo me sa tida zurukome nipum ba, a'anime wunani apuru arum nan unonzo Asere anyimo ugongong na ninonzo.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Barki sa Asere aru ura uni upunza.
