Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Hiza, shaarada nu yuushuwan darida hayssa mela markkatti nu matan de7iya gisho nuna dhubbiya ubbaanne oykkidi haariya nagaraa diggidi, nu sinthan de7iya gaadde wothaa genccan woxxoos.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Nu ammanuwas oge dooyidayssanne nu wurssetha poluwakko nuna gathiya Yesuusa bolla nu ayfiyaa wothoos. Yesuusi wodeppe de7iya ufayssaa gisho masqaliya waaya dandda7idi, yeella hayquwa kadhidi, Xoossaafe ushachcha baggan uttis.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Hiza, hintte doccidi ufayssi qanxonna mela nagaranchchota ixuwa dandda7ida Yesuusa qoppite.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Nagarara de7iya baaxiyan buroo suuthu gussana gakkanaw eqettibeekketa.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Xoossay ba qaalan, ba naytada hinttena zoridayssa dogideta. “Ta na7aw, Xoossaa seera leqqofa; i nena seeriya wode ufayssi qanxofa.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.”
Goday ba dosiya uraa seeres; qassi ba na7ada ekkiya ubbaa garaafees” yaagees.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Xoossay hinttena ba naytada seeriya wode genccite; Aaway seeronna na7i oonee?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Xoossay ba nayta ubbaa seeres; hintte seerettonna ixxiko tuma iya nayta gidonnashin balakko nayta.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Qassi nuna yelida nu aawati nuna seerosona; nukka enttana bonchchoos. Yaatin, nuuni nu ayyaana Aawas waanidi aathi haarettoko?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Hiza, nu aawati banttaw lo77o daanida mela guutha wodes nuna seeridosona. Shin Xoossay nu go77aas, nu iya geeshshatethan shaakettana mela seeres.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Nuuni seerettiya wode yiloyeesippe attin ufayssenna. Shin guyeppe seeretethaa meezetida asaas seeray, saroy kumida xillotethaa ayfe ayfisees.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Hiza, hintte arggaacida qesiyanne hintte daaburida gulbbata minthite.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Wobbey paxana melappe attin aathi meqqonna mela hintte tohuwas suure oge giigisite.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Asa ubbaara saro daanawunne geeshshatethan daanaw minnite; geeshshatethi baynna oonikka Godaa be7anaw dandda7enna.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Hinttefe oodeskka Xoossaa aadho keehatethay pacconnaada, qassi camo ayfe ayfidi daro asaa tunisiyanne dhayssiya zerethada gidonna mela naagettite.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Hintte giddon laymatiya asi woykko issi toho miya kathas ba bayratethaa toochchidi bayzida Eesawe mela asi doonna mela naagettite.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Guyeppe Eesawey he anjjuwaa ekkanaw koyida wode digettidayssa ereeta. I he anjjuwaa afuthan minnidi koykkoka, demmanaw dandda7ibeenna; I nagaraappe simmanaw qaada demmibeenna.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Hintte kushen boshettiya Siina deriyakko, eexiya tamaakko, dhumaakko, caaganaakko, gotiyakko,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
moyziya waasuwako woykko qaalay si7ettiya bessaako yibeekketa. He qaala si7ida asay hara guzha qaala si7onna mela woossidosona.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.”
Ays giikko, “Hari attoshin, do7i he deriya bochchiko, shuchchan cadettidi hayqo” yaagida kiitaa entti tookkanaw dandda7ibookkona.
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.”
He haniyabay daro daganthiyaba gidida gisho Musey, “Taani yashshan kokkoras” yaagis.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Shin hintte Xiyoone Deriyakko, de7o Xoossay de7iya Yerusalaame katamaakko, issife shiiqidi ufayttiya daro mukulu kiitanchchotakko saluwa yideta.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Entta sunthay salon xaafettida woosa keethaa bayra naytakko, asa ubbaa pirddiya Xoossaakko, polo gidida xillo asaa ayyaanatakko yideta.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Ooratha caaquwas giddo gididi sigethiya Yesuusakko, Aabela suuthaafe aadhdhiyabaa odiya wurxettida suuthaakko yideta.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Hinttew odiya uraa qaala ixxas goonna mela naagettite. Kaseyssati sa7an gididi odida kiitaa si7onna ixxidi attiboonnabaa gidikko yaatin, salon gididi odiya qaala nuuni ixxas giikko waanidi attanee?
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.”
He wode iya qaalay sa7a qaathis. Shin ha77i taani, “Sa7a xalaala gidonnashin, issi toho zaarada saluwakka qaathana” yaagis.
27 Men dette „endnu een Gang” giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
“Issi toho zaarada” giya qaalay qaaxxonnobay minnidi daana mela qaaxxiya medhettidabati dhayanayssa bessees.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Nuuni qaaxxanaw dandda7onna kawotethaa ekkiya gisho Xoossaa galatoos; Xoossaa ufayssiya ogen bonchchoninne yashshatethan iya goynnos.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Hiza, nu Xoossay tuma xuuggiya tama.
