Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Hessa gishshi shaara mala nuni yuuy aadhida daro marikati nuusi dishin nuna deexiza toohone qasse nuni qachchi oykiza nagara wursi nuupe wora yeggidi nu sinththan diza wotha genccanine dandan7an ane wothos.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Nu ammaniza ammanozas koyrone polo gidida Yesusa ane xeellos. Izi ba sinththan diza ufayssa gishshi masiqale bolla hayqo danda7idi masiqale bolla bena gakana kawushatetha leqqidi Xoossa aligas oshachchan uttides.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Histinko inte daaburidi ufayssi qanxxontta mala hessathoka nagaranchatape kase iza bolla gakida hessa mala eqetethi danda7ida Yesusa qopite.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Suuthu gukana gakanas nagarara inte buro eqettibeykista.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Inte Xoossa nayta gidi uttidi qaalay gizayssa balidista. “Ta naazo Xoossa seera kawushan xeelofa, Nena izi seeriza wode ufayssi qanxxofa.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Gaasoyka Goday ba dosizade hanqees. Izi ba dosizade seeres. Izi ba na mala xeellizade qaxayees.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Xoossi intena ba na mala qoodiza gishshi hanqo danda7ite. Aaway hanqontta nay oonee?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Nay wuri seeran diccizatho inte diccontta aggiko inte Karen yelettida na attin so na gidekista.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Hessa wurisofe bollara hayssa biitta nuna hanqqi dichchida asho Aawati deetes. Nuka istta bonchos. Histin deyon deyanas nuus ayana Aawa gididayssatho aazas hessafe aathi azazetokonii?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Nu Aawati nuna bees lo7o milati bettida mala guutha wodes qaxayeetes. Xoossi gidiko nuni izan geeshatetha izape demmana mala nuna go7anas qaxayees.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Qixatey wurikka ha7is ufayssontta iitta milatees shin guyepe qase dosi ekkida asatas sarotethi izan kumida xiillotetha ayfen gaathes.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Hessa gishshsi daaburida inte qesene inte gulibate minisite.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Wobey paxana attin kasepe aathi wobontta mala “Inte toos lo7o oge giigisite”
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Asi wurisora saro daana mala intes danda7etizayssa wursi oothite. Geeyena mala koyite. Geeshatethi baynda Goda beyanas danda7etena.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Intefe issadeskka Xoossa kiyatethi paccontta mala qasseka camo ayfe ayfiza mithi mokkidi meto medhontta malane darota moorontta mala naagetite.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Issito maana kaathas ba bayrateth bayzida Eesa mala intefe oonikka laaymattizade woykko Xoossu bonchontade gidi beetontta mala naagetite.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Eesay guyepe kase ba anjjoza laatanas zaari koyin izas imetontta digettidayssa inte ereista. Izi bena gakiza anjjozaskka daro yekkishe koyidika zaari demmanas danda7ibeyna.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Kushen bochchiko bochchetiza tamay iza bolla exxiza Siina zumako he dhumako, he tulalezaakone he gote carikozako inte gakibeykista.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
Inte zaye giirethako woykko haythan siyetiza qaala giirethako gakkibeykista. Hessa siyida asatika hara qaala gujjontta mala woosssida.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
Hessas gaaasoyka “Haray attoshin meheyka zuma bochchiza gidiko shuchan cadeti hayqo” giza azazoza asay naaganas danda7ibeyna.
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
He wode heeni hanizayssi wurikka daro babisizayssa gidida gishshsi Museykka “Ta babbada kokoradis” gides.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Inte qasse ha Xiyone zuma bolla pude salo Yerusalame ha deyo Xoossa kataman ufayssan shiiqida qooday baynda kiitanchatako yidista.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Istta suunthi salon xaafetida bayrata maabarako wurisos daana gidida Xoossako istta bolla wothoy baynda xiillo asata shempoy dizaso matidista.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Oaratha caaqon iginththiza Yesusako hessathoka Aabeley shiishida suuthafe aadhiza caaqo qaala yootiza aracetida suuthako gakidista.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Intes yootizayssa inte akkaye goontta mala naagetite. Heytantti Xoossi biitta bolla diza asa baggara isttas yootizayssa ekontta ixxidi izape attanas danda7ontta aggiko nuni salzope yidayssi nuusi yootishin nu ekkontta ixxiko izape waanidi attanee?
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
He wode qaala giirethan biitta qaathides. Ha7i qasse biitta xalala gidontta ta saloka qasseka ta zaarada issito qaathana” giza qaala yooti wothides.
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Hayssi “Qasseka ta zaarada issito” giza qaalay nuna bessizay qaxxonttayti minni daana malane qaxxizayti heytika medhetidayti kichchanas besses.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Hessa gishshi nuni muleka qanxxonttayta kawoteth laatanayssa gishshi ane Xoossu galatosu. Qasseka iza ufayssiza ogera bonchosine yashatethan ane izas goynoos.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Nu Xoossi xuugiza tama malako
