< Hebræerne 12 >
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Nous donc aussi, puisque nous sommes environnés d'une si grande nuée de témoins, rejetant tout fardeau, et le péché qui nous entrave fort, courons avec persévérance dans la carrière qui nous est ouverte,
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
les yeux fixés sur Jésus, l'auteur et le consommateur de la foi: lui qui, en vue de la joie qui lui était offerte, a souffert la croix, méprisé l'ignominie, et «s'est assis à la droite du trône de Dieu.»
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Considérez bien celui qui a supporté une telle opposition de la part des pécheurs, afin que vous ne vous lassiez point en abandonnant vos coeurs au découragement.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Vous n'avez pas encore résisté jusqu'au sang dans votre lutte contre le péché,
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
et vous avez oublié l'exhortation de Dieu qui vous dit comme à des fils: «Mon fils, ne méprise point le châtiment du Seigneur, et ne perds point courage, lorsqu'il te reprend;
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
car le Seigneur châtie celui qu'il aime, et il frappe de ses verges tous ceux qu'il reconnaît pour ses fils.»
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Si vous endurez le châtiment, c'est que Dieu vous traite comme des fils, car quel est le fils que son père ne châtie pas?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Si vous êtes exempts du châtiment auquel tous ont eu part, vous êtes donc des enfants illégitimes, et non de vrais fils.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
D'ailleurs, si nous avons eu du respect pour nos pères selon la chair, lorsqu'ils nous châtiaient, ne devons-nous pas, à bien plus forte raison, être soumis au Père des esprits pour avoir la vie?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Quant à nos pères, ils nous châtiaient pour un peu de temps, comme il leur semblait bon; mais Dieu nous châtie pour notre bien, afin de nous rendre participants de sa sainteté.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Il est vrai que tout châtiment semble, au premier moment, un sujet de tristesse, et non pas de joie; mais, plus tard, il produit pour ceux qui ont été ainsi exercés, un fruit paisible de justice.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
En conséquence, raffermissez les mains qui sont défaillantes et les genoux qui sont chancelants;
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
faites suivre à vos pieds le chemin droit, afin que ce qui est boiteux, au lieu de se disloquer, se rétablisse.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Recherchez la paix avec tout le monde, et la sanctification sans laquelle personne ne verra le Seigneur.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Veillez à ce que personne ne se détourne de la grâce de Dieu; à ce qu'aucune racine vénéneuse venant à pousser, n'incommode et n'empoisonne la plupart d’entre vous.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Qu'il n'y ait point de libertin parmi vous, ni de profane comme Ésaü, qui vendit son droit d'aînesse pour un simple mets:
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
vous savez que, plus tard, lorsqu'il voulut obtenir la bénédiction de son père, il fut repoussé, et ne put le faire changer de sentiment, bien qu'il le suppliât avec larmes.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Vous ne vous êtes pas approchés d'une montagne qu'on puisse toucher de la main et que le feu embrase, ni de l'obscurité, ni des ténèbres, ni d'une tempête,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
ni du bruit des trompettes, ni d'une voix si retentissante que ceux qui l'entendirent demandèrent qu'on ne leur adressât pas une parole de plus,
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
car ils ne pouvaient supporter cette menace: «Toute bête même qui touchera cette montagne, sera lapidée»
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
et ce spectacle était si terrible que Moïse lui-même dit: «Je suis épouvanté et tout tremblant.»
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Mais vous vous êtes approchés de la montagne de Sion, de la cité du Dieu vivant, qui est la Jérusalem céleste, du choeur joyeux des myriades d'anges,
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
de l'assemblée des premiers-nés dont les noms sont inscrits dans le ciel, du Juge, le Dieu de tous, des esprits des justes exaltés,
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
de Jésus, le médiateur de la nouvelle alliance, et du sang de l'aspersion, qui dit de meilleures choses que celui d'Abel.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Prenez garde de refuser d'écouter Celui qui vous parle; car si les Israélites n'échappèrent point à la punition, pour avoir refusé d'écouter Celui qui dictait ses oracles sur la terre, combien moins pourrons-nous échapper, si nous le repoussons quand il parle des cieux:
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Lui, dont la voix alors ébranla la terre, mais qui a fait pour le temps où nous sommes, cette promesse: «J'ébranlerai une fois encore, non seulement la terre, mais aussi le ciel, »
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Ces mots, «une fois encore, » indiquent clairement le changement des choses qui vont être ébranlées, comme étant une création passagère, afin que celles qui ne doivent pas être ébranlées, demeurent éternellement.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Puis donc que nous allons entrer en possession d'un royaume qui ne sera point ébranlé, soyons pénétrés d'une reconnaissance qui nous fasse servir Dieu d'une manière qui lui soit agréable, avec respect et avec crainte;
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
car notre Dieu est aussi un feu dévorant.