Hebræerne 11
1 Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
Ko eni, ko e tui ko e tuʻunga ia ʻoe ngaahi meʻa ʻoku ʻamanaki lelei ki ai, ko e fakamoʻoni ʻoe ngaahi meʻa taʻehāmai.
2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
He ko ia naʻe maʻu ai ʻe he mātuʻa ʻae ongoongolelei.
3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn g165)
Ko e tui ʻoku tau ʻilo ai naʻe fakatupu ʻae ngaahi maama ʻe he folofola ʻae ʻOtua, ko ia ko e ngaahi meʻa ʻoku ʻilo [ni ]naʻe ʻikai ke fakatupu ʻaki ʻae ngaahi meʻa naʻe hā mai. (aiōn g165)
4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
Ko e tui naʻe ʻatu ai ʻe ʻEpeli ki he ʻOtua ʻae feilaulau lelei hake ʻia Keini, ko ia naʻa ne maʻu ai ʻae fakamoʻoni kuo fakatonuhia ia, ko e fakamoʻoni ʻe he ʻOtua ki heʻene ngaahi foaki: pea ʻoku ne kei leaʻaki ia ka kuo mate ia.
5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
Ko e tui naʻe hiki ai ʻa ʻInoke, ke ʻoua naʻa hoko kiate ia ʻae mate; pea naʻe ʻikai ʻilo ia, koeʻuhi kuo hiki ia ʻe he ʻOtua: he naʻe teʻeki fai hono hiki, kuo ne maʻu ʻae fakamoʻoni ki heʻene fakafiemālieʻi ʻae ʻOtua.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Ka ʻi he taʻemaʻu ʻae tui ʻoku ʻikai mafai hono fakafiemālieʻi: he ko ia ʻoku haʻu ki he ʻOtua, ʻoku totonu ke ne tui ʻoku ai ia, pea ʻoku ne totongi kiate kinautolu ʻoku kumi lahi kiate ia.
7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
Ko e tui ʻa Noa, kuo hili hono valokiʻi ʻe he ʻOtua ki he ngaahi meʻa teʻeki hā mai, naʻe manavahē ai ia, pea ne faʻu ʻae vaka ke fakamoʻui ai hono fale; ko ia naʻa ne fakahā ai hono kovi ʻoe maama ko ia, pea ne lavaʻi ai ʻae fakatonuhia ʻaia ʻoku ʻi he tui.
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Ko e tui naʻe talangofua ai ʻa ʻEpalahame, ʻi hono ui ia ke ʻalu atu ki ha potu te ne maʻu ʻamui ko e nofoʻanga; pea naʻa ne fononga atu, ʻo ʻikai te ne ʻilo pe ko ʻene ʻalu ki fē.
9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Ko e tui naʻa ne ʻāunofo ai ʻi he fonua ʻoe talaʻofa, ʻo hangē ha fonua taʻekau ia ki ai, ʻonau nonofo ʻi he ngaahi fale fehikitaki fakataha mo ʻAisake mo Sēkope, ʻonau kau fakataha ʻi he talaʻofa pe ko ia:
10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
He naʻe ʻamanaki ʻe ia ki ha kolo kuo ai hono ngaahi tuʻunga, ʻaia naʻe langa mo ngaohi ʻe he ʻOtua.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
Ko e tui naʻe maʻu ai ʻe Sela ʻae mālohi ke tuituʻia ai ia, pea fanauʻi ʻe ia ʻae tama ka kuo lahi ʻene motuʻa, he naʻa ne pehē, ʻoku moʻoni ia ʻaia kuo fakaʻilo.
12 Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
Ko ia naʻe tupu ai mei he tokotaha, pea hangē ia ko ha mate, ʻae tokolahi ke tatau mo e ngaahi fetuʻu ʻoe langi, pea hangē ko e ʻoneʻone ʻi he matātahi ʻoku taʻefaʻalaua.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
Naʻe mate ʻakinautolu ni kotoa pē ʻi he tui, ʻo ʻikai ke nau lavaʻi ʻae ngaahi talaʻofa, ka naʻa nau mamata mamaʻo atu, mo ʻilo pau ki ai, ʻo fāʻufua ia, ʻonau fakahā ko e kau muli mo e kau ʻāunofo ʻakinautolu ʻi he māmani.
14 De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
He ko kinautolu ʻoku lea pehē, ʻoku nau fakahā totonu, ʻoku nau kumi ha fonua.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
Pea ko e moʻoni, ka ne nau tokanga ki he [fonua ]ko ia naʻa nau haʻu mei ai, pehē, ne faingofua pe ʻenau toe foki atu.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
Ka ko eni ʻoku nau holi ki he [fonua ]lelei lahi, ʻaia ʻoku ʻi he langi: ko ia kuo ʻikai mā ʻae ʻOtua ʻi hono ui ia ko honau ʻOtua: he kuo ne teuteu ʻae kolo moʻonautolu.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
Ko e tui naʻe feilaulau ʻaki ai ʻe ʻEpalahame ʻa ʻAisake, ʻi hono ʻahiʻahiʻi: ʻio, ko ia ne ne maʻu ʻae ngaahi talaʻofa, naʻa ne feilaulau ʻaki hono [foha ]pe taha naʻe fakatupu,
18 til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig; ‟
ʻAia naʻe pehē ki ai, “Ko ʻAisake ʻe mei ai ho hako:”
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
ʻO ne ʻilo, ʻoku faʻa fai ʻe he ʻOtua hono fokotuʻu mei he mate; pea naʻa ne maʻu ia mei ai foki ʻi he fakatātā.
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
Ko e tui ne tāpuaki ai ʻe ʻAisake ʻa Sēkope mo ʻIsoa ʻi he ngaahi meʻa ʻe hoko mai.
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
Ko e tui ʻa Sēkope, ʻi heʻene teu ke mate, naʻa ne hū mo tāpuaki ai ʻae ongo foha ʻo Siosefa, ʻi heʻene faʻaki ki hono tokotoko.
22 Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
Ko e tui ʻa Siosefa, ʻi heʻene teu ke mate, naʻa ne lea ai ki he ʻalu ʻae fānau ʻa ʻIsileli; ʻo ne tuku ʻae fekau koeʻuhi ko hono ngaahi hui ʻoʻona.
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Ko e tui naʻe fufū ai ʻa Mōsese ʻe heʻene mātuʻa, ʻi he māhina ʻe tolu, koeʻuhi naʻa nau ʻilo ko e tamasiʻi fakaʻofoʻofa ia; pea naʻe ʻikai te na manavahē ki he fekau ʻae tuʻi.
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
Ko e tui ʻa Mōsese naʻa ne liʻaki ai, ʻi heʻene lahi, hono ui ia ko e tama ʻae ʻofefine ʻo Felo;
25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
ʻO ne fili muʻa ke ne kātaki ʻae mamahi fakataha mo e kakai ʻae ʻOtua, ʻi heʻene maʻu ʻae fiefia ʻoe angahala ʻo fuoloa siʻi;
26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
ʻO ne lau ʻae manuki koeʻuhi ko Kalaisi ko e koloa lahi hake ia ʻi he koloa ʻo ʻIsipite: he naʻe sio fakamamaʻu ia ki he totongi.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
Ko e tui naʻa ne liʻaki ai ʻa ʻIsipite, ʻo ʻikai manavahē ki he houhau ʻae tuʻi: he naʻa ne fakakukafi, ʻo hangē ʻoku ne mamata kiate ia ʻoku taʻehāmai.
28 Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
Ko e tui naʻa ne fai ai ʻa e [feilaulau ʻoe ]Lakaatu, mo e luluku ʻoe toto, telia naʻa ala kiate kinautolu ʻaia naʻa ne fakaʻauha ʻae ʻuluaki fānau.
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
Ko e tui naʻa nau ʻalu ai ʻi he Tahi kulokula ʻo hangē ʻi he mōmoa: ʻaia naʻe ʻahiʻahi ke fai ʻe he kakai ʻIsipite, pea lōmaki ai ʻakinautolu.
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
Ko e tui naʻe holo ai ʻae ngaahi ʻa ʻo Seliko, ʻi he hili hono takatakai ʻi he ʻaho ʻe fitu.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
Ko e tui naʻe ʻikai ʻauha ai ʻa Lehapi, ko e fefine feʻauaki, fakataha mo kinautolu naʻe ʻikai tui, ko ʻene tali lelei pe ʻae kau mataki.
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
Pea ko e hā mo ʻeku lea ʻe fai? Koeʻuhi ʻe tuai ʻaupito ʻo kau ka lau kia Kitione, mo Pelaki, mo Samisoni, mo Sefita; mo Tevita foki, mo Samuela, mo e kau palōfita:
33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
ʻAkinautolu naʻe fakavaivai ʻae ngaahi puleʻanga ʻi he tui, mo fai māʻoniʻoni, mo lavaʻi ʻae ngaahi talaʻofa, mo tāpuni ʻae ngutu ʻoe fanga laione,
34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
ʻO fuʻifuʻi ʻae kakaha ʻoe afi, pea hao ʻi he mata ʻoe heletā, pea fakamālohiʻi ʻi [heʻenau ]vaivai, naʻa nau lototoʻa ʻi he tau, pea nau tulia ʻae ngaahi matatau ʻoe kakai muli.
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
Naʻe maʻu ʻe he kau fefine ʻenau mate kuo fokotuʻu moʻui: pea naʻe fakamamahi ʻae niʻihi, ʻo ʻikai te nau tali ʻae fakahaofia; kaekehe kenau lavaʻi ʻae toetuʻu lelei hake:
36 Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
Pea naʻe tō ki he niʻihi ʻae ʻahiʻahi ʻoe ngaahi manuki mo e kauʻimaea, ʻio, ʻoe ngaahi haʻi mo e nofo fale fakapōpula:
37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
Naʻe tolongaki ʻaki ʻae maka ʻakinautolu, naʻe kilisi ʻo fahiua ʻakinautolu, naʻe ʻahiʻahiʻi, naʻe tāmateʻi ʻaki ʻae heletā: naʻa nau ʻalu fano ʻi he kiliʻi sipi mo e kiliʻi kosi; kuo masiva, kuo mamahi, kuo ngaohikoviʻi;
38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
(ʻAkinautolu naʻe ʻikai taau mo māmani ke maʻu: ) naʻa nau ʻalu fano ʻi he ngaahi toafa, mo e ngaahi moʻunga, pea ʻi he ngaahi ʻana mo e luo ʻoe kelekele.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
Pea ko e tui naʻe maʻu ai ʻekinautolu ni kotoa pē ʻae ongoongolelei, ka naʻe ʻikai lavaʻi ʻae talaʻofa:
40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Ko e meʻa ʻi he teuteu ʻe he ʻOtua ʻae meʻa lelei hake moʻotautolu, ke ʻoua naʻa fakahaohaoa ʻakinautolu taʻekau ai ʻakitautolu.
A Dove is Sent Forth from the Ark
