Hebræerne 11
1 Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
Taksônna dôn ti chu neinunngei ei sabei ngei hah adik ngêt ti le neinun ei mu theiloi ngei a om ngêt ti minthâr hih ani.
2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
An taksônna jârin kêng zora muruoa mingei han Pathien pomna an lei chang ngâi.
3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn g165)
Taksônna jârin kêng vânnuoi hih Pathien chonga sin ani ti ei riet, masikin neinun ei mu thei ngei hih neinun mu theiloi renga sin an ni. (aiōn g165)
4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
Taksônnân kêng Abel han Cain nêka inbôlna sa uol Pathien kôm a pêka. A taksônna sikin a neinunpêk hah pomin aoma, midik tiin Pathien pomna a chang ani. A taksônna jârin Abel hah a thi suonûk khomin thurchi a la misîr bang ani.
5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
Taksônnân Enoch hah thiloiin dar ani. Manêkin, ama chu Pathien kôm chungtieng tuongin a oma, Pathien'n ama hah chungtieng a tuong zoi sikin tutên mu khâi mak ngei. Pathien Lekhabu'n Enoch hah chungtieng tuonga aom mân han Pathien râi a lei minsân ngâi, ati ani.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Taksônna boiin chu tutên Pathien râiminsân thei ngâi mak ngei, Tukhom Pathien kôma hong kai chu Pathien aom ngêt ti takansôna male ama rokpu ngei kôm han râisânman a pêk ngâi.
7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
Taksônnân kêng Noah han sûn motona a la mu ngâiloi neinunngei Pathien'n inningna a ril lâihan, Pathien chong jômin rukuong a sina, ama leh a insûngmingei sanminringin an oma. Ma sika han rammuol hah theiloi a minchanga, taksônna sika dikna Pathien kôma om hah a man ani.
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Taksônnân Abraham han, Pathien'n pêk ranga ram a khâm pe muna se rangin a koi lâihan Pathien chong jômin a sena rang luo riet loiin a ram mâkin a se ani.
9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Taksônna jârin Pathien'n ram pêk ranga ânkhâm pena han ramdangmi angin a oma, Pathien renga chonginkhâm mansai Isaac le Jacob anghan puon-inngei han a om ani.
10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
Abraham'n khopuilien lungphûm adet, Pathien minvo le sin, khopui hah a ngâk bang ani.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
Taksônnân Abraham hah atar ok suonûkin le Sarah khom aching nâi dôn thei khâiloi rang nikhomsenla, Pathien chu a chonginkhâma taksôn aom sikin pa a la chang ani.
12 Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
Abraham hah athi angdôra om nikhomsenla, ma mi inkhat renga han richisuonpâr tamtak, invâna ârsi ngei dôr, tuipui kôla sietsai telsuoloidôr an inzir ani.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
Taksônna dônin ha mingei murdi hah an thi ani. Pathien'n a khâm pe neinunngei man phâk khom no rese ngeia, ala tak renga mûn an lei phâma, pilchunga hin ramdangmi ngei le mi invâingei an ni tiin ânlangiemin an lên riet zoi.
14 De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
Ma anga neinun ti ngei ha chu an ram an thîr ani ti ânthâr ani.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
An ram hong mâk ha chu mindon tit khâi mak ngeia; mindon senla ngei chu kîrnôkna Zorânchum dôn an tih.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
Manêkin, ram sa uol invâna ram om hah kêng an rangâi ani. Masikin Pathien'n an Pathien ânti hah inzak maka, anta rangin khopuilien tena a lei mintuo pe ngei zoi.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
Taksônnân Abraham hah Pathien'n a minsin lâihan a nâipasal Isaac hah inbôlnân a pêk ani. Abraham hah Pathien'n a kôm chonginkhâm a sinpuipu nikhomsenla, a nâipasal inkhat mamang khom nirse inbôlna rangin a la pêk nuom ani.
18 til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig;”
Pathien'n a kôm, “Isaac renga hin ni richisuonpârngei kên khâmngei hah nei ni tih,” a tipe.
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
Abraham han, Pathien'n Isaac hah thina renga khom a kaithoi thei ti a rieta, masikin Isaac hah Abraham'n thina renga a man nôk ti rangin a om ani.
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
Taksônnân Isaac han sûnmotona rangin Jacob le Esau hah chongkhâmin sat a vur ngei ani.
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
Taksônnân Jakob han a thi rang totôn Joseph nâingei hah sat a vur ngei ruruoia. A sunrol mong chunga inngamin Pathien chubai a muk ani.
22 Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
Taksônnân Joseph a thi rang lâihan Israelnâi ngei Egypt ram renga an inphêt rang roi a misîra, male a ruok an dar rang chang rilna chong a mâk pe ngei ani.
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Taksônnân Moses hah a suok lâihan, nâipang mêlsa takin an mu sikin a nulepan rêng chongpêk donloi hah chi loiin thânthum an thup ani.
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
Taksônnân Moses han a honglien tena chu, rêng (Pharoah) nâinupang a nâipasal inti rang hah nuom khâi maka.
25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
Chomolte sûnga sietna le hoinân, mang nêkin Pathien mingei leh dûktongna tuong rang a thang uol zoi ani.
26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
Messiah sika mumâkna tuong hah Egypt rama rochon murdi ngei nêka rochon lût uolin a bea, sûn motona râisânman a man rang hah a mitin a thîr tit sikin.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
Taksônnân Moses hah rêng taksi hah chi loiin Egypt ram a mâka. Mutheiloi Pathien hah a mu sikin nûkkîr tho rang nuom khâi mak.
28 Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
Taksônnân Kalkân Kût a minsûka, male thisen hah inkhâr luchunga rethe rangin chong a pêka, masikin Thina Vântîrton han Israelngei nâipasal lutir ngei a that loina rangin.
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
Taksônnân Israelngei han tâng châra lôn angin Tuipui Sen hah an rakân theia; Egypt mingei chu rakân rang an tho lâihan tuiin a melem ngei let ani.
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
Taksônnân kêng Jericho kulpui hah Israelngeiin sûn sari anhîl suolechu achim zoi.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
Taksônnân kêng Rahab notizuornu hah Pathien chong jômloi ngei leh thata an om rang renga an jôka, Israel enrichikpungei hah malngei angin a lei phâm ngei sikin.
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
Ka la misîr sa rang mo? Gideon, Barak, Samson, Jephthah, David, Samuel le dêipungei thurchi misîr rang lakinte keima rangin zora mi hun pe mak.
33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
An taksônna jârin ram pumpui an doia, an menea. Imo adik, hah an sina male Pathien'n imo chong ânkhâm hah an mana. Ekeibaknei bâikoungei an hîppe ngeia,
34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
mei inthangngei an thata, khandaia thata an om rang hah an rotpai ani. Râtloi an lei nia, aniatachu an hong râta; râlbuola râttak an nia ramdang râlmingei an motorsar ngâi.
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
Taksônna jârin nupangngeiin an sûngsuok lei thi ngei inthoia ring nôk an man ani. Adangngei khom hoiriema om nuomloiin, inthoinôkna sa uol an man theina rangin dûktuonga thi rangin an om ani.
36 Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
Senkhat chu munuoiinja sinnân an manga male an vîk ngeia, Adangngei chu Jîngzirûia thungin intângna ina an khuma.
37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
Lunga dêngin an oma, bongnika âtin an oma, khandaia thatin an oma. Belri vunngei aninônchu kêl vunngei insilin an invâia inriengin, dûkmintongin le nunuomlôn an oma.
38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
An ta rangin chu rammuol hih ommun hoiloi tak ani! Mi invâingei angin ramchâr ngeia le tângngeia an invâka, lungkuo ngei le khurngeia an om ngâia.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
An taksônnân mangei murdi hah riettitna an mana! Hannoma Pathien chonginkhâm chu man phâk mak ngei.
40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Pathien'n ei ta rangin manêka neinun mintuo sa uol mindonna a nei sikin. Eini ngei leh vai kêng achukphara sinin an om rang ti hi Pathien neinunkhîn ani.
