< Hebræerne 10 >
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
ਵ੍ਯਵਸ੍ਥਾ ਭਵਿਸ਼਼੍ਯਨ੍ਮਙ੍ਗਲਾਨਾਂ ਛਾਯਾਸ੍ਵਰੂਪਾ ਨ ਚ ਵਸ੍ਤੂਨਾਂ ਮੂਰ੍ੱਤਿਸ੍ਵਰੂਪਾ ਤਤੋ ਹੇਤੋ ਰ੍ਨਿਤ੍ਯੰ ਦੀਯਮਾਨੈਰੇਕਵਿਧੈ ਰ੍ਵਾਰ੍ਸ਼਼ਿਕਬਲਿਭਿਃ ਸ਼ਰਣਾਗਤਲੋਕਾਨ੍ ਸਿੱਧਾਨ੍ ਕਰ੍ੱਤੁੰ ਕਦਾਪਿ ਨ ਸ਼ਕ੍ਨੋਤਿ|
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
ਯਦ੍ਯਸ਼ਕ੍ਸ਼਼੍ਯਤ੍ ਤਰ੍ਹਿ ਤੇਸ਼਼ਾਂ ਬਲੀਨਾਂ ਦਾਨੰ ਕਿੰ ਨ ਨ੍ਯਵਰ੍ੱਤਿਸ਼਼੍ਯਤ? ਯਤਃ ਸੇਵਾਕਾਰਿਸ਼਼੍ਵੇਕਕ੍ਰੁʼਤ੍ਵਃ ਪਵਿਤ੍ਰੀਭੂਤੇਸ਼਼ੁ ਤੇਸ਼਼ਾਂ ਕੋ(ਅ)ਪਿ ਪਾਪਬੋਧਃ ਪੁਨ ਰ੍ਨਾਭਵਿਸ਼਼੍ਯਤ੍|
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
ਕਿਨ੍ਤੁ ਤੈ ਰ੍ਬਲਿਦਾਨੈਃ ਪ੍ਰਤਿਵਤ੍ਸਰੰ ਪਾਪਾਨਾਂ ਸ੍ਮਾਰਣੰ ਜਾਯਤੇ|
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
ਯਤੋ ਵ੍ਰੁʼਸ਼਼ਾਣਾਂ ਛਾਗਾਨਾਂ ਵਾ ਰੁਧਿਰੇਣ ਪਾਪਮੋਚਨੰ ਨ ਸਮ੍ਭਵਤਿ|
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
ਏਤਤ੍ਕਾਰਣਾਤ੍ ਖ੍ਰੀਸ਼਼੍ਟੇਨ ਜਗਤ੍ ਪ੍ਰਵਿਸ਼੍ਯੇਦਮ੍ ਉਚ੍ਯਤੇ, ਯਥਾ, "ਨੇਸ਼਼੍ਟ੍ਵਾ ਬਲਿੰ ਨ ਨੈਵੇਦ੍ਯੰ ਦੇਹੋ ਮੇ ਨਿਰ੍ੰਮਿਤਸ੍ਤ੍ਵਯਾ|
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
ਨ ਚ ਤ੍ਵੰ ਬਲਿਭਿ ਰ੍ਹਵ੍ਯੈਃ ਪਾਪਘ੍ਨੈ ਰ੍ਵਾ ਪ੍ਰਤੁਸ਼਼੍ਯਸਿ|
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
ਅਵਾਦਿਸ਼਼ੰ ਤਦੈਵਾਹੰ ਪਸ਼੍ਯ ਕੁਰ੍ੱਵੇ ਸਮਾਗਮੰ| ਧਰ੍ੰਮਗ੍ਰਨ੍ਥਸ੍ਯ ਸਰ੍ਗੇ ਮੇ ਵਿਦ੍ਯਤੇ ਲਿਖਿਤਾ ਕਥਾ| ਈਸ਼ ਮਨੋ(ਅ)ਭਿਲਾਸ਼਼ਸ੍ਤੇ ਮਯਾ ਸਮ੍ਪੂਰਯਿਸ਼਼੍ਯਤੇ| "
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
ਇਤ੍ਯਸ੍ਮਿਨ੍ ਪ੍ਰਥਮਤੋ ਯੇਸ਼਼ਾਂ ਦਾਨੰ ਵ੍ਯਵਸ੍ਥਾਨੁਸਾਰਾਦ੍ ਭਵਤਿ ਤਾਨ੍ਯਧਿ ਤੇਨੇਦਮੁਕ੍ਤੰ ਯਥਾ, ਬਲਿਨੈਵੇਦ੍ਯਹਵ੍ਯਾਨਿ ਪਾਪਘ੍ਨਞ੍ਚੋਪਚਾਰਕੰ, ਨੇਮਾਨਿ ਵਾਞ੍ਛਸਿ ਤ੍ਵੰ ਹਿ ਨ ਚੈਤੇਸ਼਼ੁ ਪ੍ਰਤੁਸ਼਼੍ਯਸੀਤਿ|
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
ਤਤਃ ਪਰੰ ਤੇਨੋਕ੍ਤੰ ਯਥਾ, "ਪਸ਼੍ਯ ਮਨੋ(ਅ)ਭਿਲਾਸ਼਼ੰ ਤੇ ਕਰ੍ੱਤੁੰ ਕੁਰ੍ੱਵੇ ਸਮਾਗਮੰ;" ਦ੍ਵਿਤੀਯਮ੍ ਏਤਦ੍ ਵਾਕ੍ਯੰ ਸ੍ਥਿਰੀਕਰ੍ੱਤੁੰ ਸ ਪ੍ਰਥਮੰ ਲੁਮ੍ਪਤਿ|
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
ਤੇਨ ਮਨੋ(ਅ)ਭਿਲਾਸ਼਼ੇਣ ਚ ਵਯੰ ਯੀਸ਼ੁਖ੍ਰੀਸ਼਼੍ਟਸ੍ਯੈਕਕ੍ਰੁʼਤ੍ਵਃ ਸ੍ਵਸ਼ਰੀਰੋਤ੍ਸਰ੍ਗਾਤ੍ ਪਵਿਤ੍ਰੀਕ੍ਰੁʼਤਾ ਅਭਵਾਮ|
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
ਅਪਰਮ੍ ਏਕੈਕੋ ਯਾਜਕਃ ਪ੍ਰਤਿਦਿਨਮ੍ ਉਪਾਸਨਾਂ ਕੁਰ੍ੱਵਨ੍ ਯੈਸ਼੍ਚ ਪਾਪਾਨਿ ਨਾਸ਼ਯਿਤੁੰ ਕਦਾਪਿ ਨ ਸ਼ਕ੍ਯਨ੍ਤੇ ਤਾਦ੍ਰੁʼਸ਼ਾਨ੍ ਏਕਰੂਪਾਨ੍ ਬਲੀਨ੍ ਪੁਨਃ ਪੁਨਰੁਤ੍ਸ੍ਰੁʼਜਨ੍ ਤਿਸ਼਼੍ਠਤਿ|
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
ਕਿਨ੍ਤ੍ਵਸੌ ਪਾਪਨਾਸ਼ਕਮ੍ ਏਕੰ ਬਲਿੰ ਦਤ੍ਵਾਨਨ੍ਤਕਾਲਾਰ੍ਥਮ੍ ਈਸ਼੍ਵਰਸ੍ਯ ਦਕ੍ਸ਼਼ਿਣ ਉਪਵਿਸ਼੍ਯ
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
ਯਾਵਤ੍ ਤਸ੍ਯ ਸ਼ਤ੍ਰਵਸ੍ਤਸ੍ਯ ਪਾਦਪੀਠੰ ਨ ਭਵਨ੍ਤਿ ਤਾਵਤ੍ ਪ੍ਰਤੀਕ੍ਸ਼਼ਮਾਣਸ੍ਤਿਸ਼਼੍ਠਤਿ|
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
ਯਤ ਏਕੇਨ ਬਲਿਦਾਨੇਨ ਸੋ(ਅ)ਨਨ੍ਤਕਾਲਾਰ੍ਥੰ ਪੂਯਮਾਨਾਨ੍ ਲੋਕਾਨ੍ ਸਾਧਿਤਵਾਨ੍|
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
ਏਤਸ੍ਮਿਨ੍ ਪਵਿਤ੍ਰ ਆਤ੍ਮਾਪ੍ਯਸ੍ਮਾਕੰ ਪਕ੍ਸ਼਼ੇ ਪ੍ਰਮਾਣਯਤਿ
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
"ਯਤੋ ਹੇਤੋਸ੍ਤੱਦਿਨਾਤ੍ ਪਰਮ੍ ਅਹੰ ਤੈਃ ਸਾਰ੍ੱਧਮ੍ ਇਮੰ ਨਿਯਮੰ ਸ੍ਥਿਰੀਕਰਿਸ਼਼੍ਯਾਮੀਤਿ ਪ੍ਰਥਮਤ ਉਕ੍ਤ੍ਵਾ ਪਰਮੇਸ਼੍ਵਰੇਣੇਦੰ ਕਥਿਤੰ, ਤੇਸ਼਼ਾਂ ਚਿੱਤੇ ਮਮ ਵਿਧੀਨ੍ ਸ੍ਥਾਪਯਿਸ਼਼੍ਯਾਮਿ ਤੇਸ਼਼ਾਂ ਮਨਃਸੁ ਚ ਤਾਨ੍ ਲੇਖਿਸ਼਼੍ਯਾਮਿ ਚ,
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
ਅਪਰਞ੍ਚ ਤੇਸ਼਼ਾਂ ਪਾਪਾਨ੍ਯਪਰਾਧਾਂਸ਼੍ਚ ਪੁਨਃ ਕਦਾਪਿ ਨ ਸ੍ਮਾਰਿਸ਼਼੍ਯਾਮਿ| "
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
ਕਿਨ੍ਤੁ ਯਤ੍ਰ ਪਾਪਮੋਚਨੰ ਭਵਤਿ ਤਤ੍ਰ ਪਾਪਾਰ੍ਥਕਬਲਿਦਾਨੰ ਪੁਨ ਰ੍ਨ ਭਵਤਿ|
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
ਅਤੋ ਹੇ ਭ੍ਰਾਤਰਃ, ਯੀਸ਼ੋ ਰੁਧਿਰੇਣ ਪਵਿਤ੍ਰਸ੍ਥਾਨਪ੍ਰਵੇਸ਼ਾਯਾਸ੍ਮਾਕਮ੍ ਉਤ੍ਸਾਹੋ ਭਵਤਿ,
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
ਯਤਃ ਸੋ(ਅ)ਸ੍ਮਦਰ੍ਥੰ ਤਿਰਸ੍ਕਰਿਣ੍ਯਾਰ੍ਥਤਃ ਸ੍ਵਸ਼ਰੀਰੇਣ ਨਵੀਨੰ ਜੀਵਨਯੁਕ੍ਤਞ੍ਚੈਕੰ ਪਨ੍ਥਾਨੰ ਨਿਰ੍ੰਮਿਤਵਾਨ੍,
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
ਅਪਰਞ੍ਚੇਸ਼੍ਵਰੀਯਪਰਿਵਾਰਸ੍ਯਾਧ੍ਯਕ੍ਸ਼਼ ਏਕੋ ਮਹਾਯਾਜਕੋ(ਅ)ਸ੍ਮਾਕਮਸ੍ਤਿ|
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
ਅਤੋ ਹੇਤੋਰਸ੍ਮਾਭਿਃ ਸਰਲਾਨ੍ਤਃਕਰਣੈ ਰ੍ਦ੍ਰੁʼਢਵਿਸ਼੍ਵਾਸੈਃ ਪਾਪਬੋਧਾਤ੍ ਪ੍ਰਕ੍ਸ਼਼ਾਲਿਤਮਨੋਭਿ ਰ੍ਨਿਰ੍ੰਮਲਜਲੇ ਸ੍ਨਾਤਸ਼ਰੀਰੈਸ਼੍ਚੇਸ਼੍ਵਰਮ੍ ਉਪਾਗਤ੍ਯ ਪ੍ਰਤ੍ਯਾਸ਼ਾਯਾਃ ਪ੍ਰਤਿਜ੍ਞਾ ਨਿਸ਼੍ਚਲਾ ਧਾਰਯਿਤਵ੍ਯਾ|
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
ਯਤੋ ਯਸ੍ਤਾਮ੍ ਅਙ੍ਗੀਕ੍ਰੁʼਤਵਾਨ੍ ਸ ਵਿਸ਼੍ਵਸਨੀਯਃ|
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
ਅਪਰੰ ਪ੍ਰੇਮ੍ਨਿ ਸਤ੍ਕ੍ਰਿਯਾਸੁ ਚੈਕੈਕਸ੍ਯੋਤ੍ਸਾਹਵ੍ਰੁʼੱਧ੍ਯਰ੍ਥਮ੍ ਅਸ੍ਮਾਭਿਃ ਪਰਸ੍ਪਰੰ ਮਨ੍ਤ੍ਰਯਿਤਵ੍ਯੰ|
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
ਅਪਰੰ ਕਤਿਪਯਲੋਕਾ ਯਥਾ ਕੁਰ੍ੱਵਨ੍ਤਿ ਤਥਾਸ੍ਮਾਭਿਃ ਸਭਾਕਰਣੰ ਨ ਪਰਿਤ੍ਯਕ੍ਤਵ੍ਯੰ ਪਰਸ੍ਪਰਮ੍ ਉਪਦੇਸ਼਼੍ਟਵ੍ਯਞ੍ਚ ਯਤਸ੍ਤਤ੍ ਮਹਾਦਿਨਮ੍ ਉੱਤਰੋੱਤਰੰ ਨਿਕਟਵਰ੍ੱਤਿ ਭਵਤੀਤਿ ਯੁਸ਼਼੍ਮਾਭਿ ਰ੍ਦ੍ਰੁʼਸ਼੍ਯਤੇ|
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
ਸਤ੍ਯਮਤਸ੍ਯ ਜ੍ਞਾਨਪ੍ਰਾਪ੍ਤੇਃ ਪਰੰ ਯਦਿ ਵਯੰ ਸ੍ਵੰੱਛਯਾ ਪਾਪਾਚਾਰੰ ਕੁਰ੍ੰਮਸ੍ਤਰ੍ਹਿ ਪਾਪਾਨਾਂ ਕ੍ਰੁʼਤੇ (ਅ)ਨ੍ਯਤ੍ ਕਿਮਪਿ ਬਲਿਦਾਨੰ ਨਾਵਸ਼ਿਸ਼਼੍ਯਤੇ
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
ਕਿਨ੍ਤੁ ਵਿਚਾਰਸ੍ਯ ਭਯਾਨਕਾ ਪ੍ਰਤੀਕ੍ਸ਼਼ਾ ਰਿਪੁਨਾਸ਼ਕਾਨਲਸ੍ਯ ਤਾਪਸ਼੍ਚਾਵਸ਼ਿਸ਼਼੍ਯਤੇ|
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
ਯਃ ਕਸ਼੍ਚਿਤ੍ ਮੂਸਸੋ ਵ੍ਯਵਸ੍ਥਾਮ੍ ਅਵਮਨ੍ਯਤੇ ਸ ਦਯਾਂ ਵਿਨਾ ਦ੍ਵਯੋਸ੍ਤਿਸ੍ਰੁʼਣਾਂ ਵਾ ਸਾਕ੍ਸ਼਼ਿਣਾਂ ਪ੍ਰਮਾਣੇਨ ਹਨ੍ਯਤੇ,
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
ਤਸ੍ਮਾਤ੍ ਕਿੰ ਬੁਧ੍ਯਧ੍ਵੇ ਯੋ ਜਨ ਈਸ਼੍ਵਰਸ੍ਯ ਪੁਤ੍ਰਮ੍ ਅਵਜਾਨਾਤਿ ਯੇਨ ਚ ਪਵਿਤ੍ਰੀਕ੍ਰੁʼਤੋ (ਅ)ਭਵਤ੍ ਤਤ੍ ਨਿਯਮਸ੍ਯ ਰੁਧਿਰਮ੍ ਅਪਵਿਤ੍ਰੰ ਜਾਨਾਤਿ, ਅਨੁਗ੍ਰਹਕਰਮ੍ ਆਤ੍ਮਾਨਮ੍ ਅਪਮਨ੍ਯਤੇ ਚ, ਸ ਕਿਯਨ੍ਮਹਾਘੋਰਤਰਦਣ੍ਡਸ੍ਯ ਯੋਗ੍ਯੋ ਭਵਿਸ਼਼੍ਯਤਿ?
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
ਯਤਃ ਪਰਮੇਸ਼੍ਵਰਃ ਕਥਯਤਿ, "ਦਾਨੰ ਫਲਸ੍ਯ ਮਤ੍ਕਰ੍ੰਮ ਸੂਚਿਤੰ ਪ੍ਰਦਦਾਮ੍ਯਹੰ| " ਪੁਨਰਪਿ, "ਤਦਾ ਵਿਚਾਰਯਿਸ਼਼੍ਯਨ੍ਤੇ ਪਰੇਸ਼ੇਨ ਨਿਜਾਃ ਪ੍ਰਜਾਃ| " ਇਦੰ ਯਃ ਕਥਿਤਵਾਨ੍ ਤੰ ਵਯੰ ਜਾਨੀਮਃ|
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
ਅਮਰੇਸ਼੍ਵਰਸ੍ਯ ਕਰਯੋਃ ਪਤਨੰ ਮਹਾਭਯਾਨਕੰ|
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
ਹੇ ਭ੍ਰਾਤਰਃ, ਪੂਰ੍ੱਵਦਿਨਾਨਿ ਸ੍ਮਰਤ ਯਤਸ੍ਤਦਾਨੀਂ ਯੂਯੰ ਦੀਪ੍ਤਿੰ ਪ੍ਰਾਪ੍ਯ ਬਹੁਦੁਰ੍ਗਤਿਰੂਪੰ ਸੰਗ੍ਰਾਮੰ ਸਹਮਾਨਾ ਏਕਤੋ ਨਿਨ੍ਦਾਕ੍ਲੇਸ਼ੈਃ ਕੌਤੁਕੀਕ੍ਰੁʼਤਾ ਅਭਵਤ,
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
ਅਨ੍ਯਤਸ਼੍ਚ ਤਦ੍ਭੋਗਿਨਾਂ ਸਮਾਂਸ਼ਿਨੋ (ਅ)ਭਵਤ|
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
ਯੂਯੰ ਮਮ ਬਨ੍ਧਨਸ੍ਯ ਦੁਃਖੇਨ ਦੁਃਖਿਨੋ (ਅ)ਭਵਤ, ਯੁਸ਼਼੍ਮਾਕਮ੍ ਉੱਤਮਾ ਨਿਤ੍ਯਾ ਚ ਸਮ੍ਪੱਤਿਃ ਸ੍ਵਰ੍ਗੇ ਵਿਦ੍ਯਤ ਇਤਿ ਜ੍ਞਾਤ੍ਵਾ ਸਾਨਨ੍ਦੰ ਸਰ੍ੱਵਸ੍ਵਸ੍ਯਾਪਹਰਣਮ੍ ਅਸਹਧ੍ਵਞ੍ਚ|
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
ਅਤਏਵ ਮਹਾਪੁਰਸ੍ਕਾਰਯੁਕ੍ਤੰ ਯੁਸ਼਼੍ਮਾਕਮ੍ ਉਤ੍ਸਾਹੰ ਨ ਪਰਿਤ੍ਯਜਤ|
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
ਯਤੋ ਯੂਯੰ ਯੇਨੇਸ਼੍ਵਰਸ੍ਯੇੱਛਾਂ ਪਾਲਯਿਤ੍ਵਾ ਪ੍ਰਤਿਜ੍ਞਾਯਾਃ ਫਲੰ ਲਭਧ੍ਵੰ ਤਦਰ੍ਥੰ ਯੁਸ਼਼੍ਮਾਭਿ ਰ੍ਧੈਰ੍ੱਯਾਵਲਮ੍ਬਨੰ ਕਰ੍ੱਤਵ੍ਯੰ|
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
ਯੇਨਾਗਨ੍ਤਵ੍ਯੰ ਸ ਸ੍ਵਲ੍ਪਕਾਲਾਤ੍ ਪਰਮ੍ ਆਗਮਿਸ਼਼੍ਯਤਿ ਨ ਚ ਵਿਲਮ੍ਬਿਸ਼਼੍ਯਤੇ|
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
"ਪੁਣ੍ਯਵਾਨ੍ ਜਨੋ ਵਿਸ਼੍ਵਾਸੇਨ ਜੀਵਿਸ਼਼੍ਯਤਿ ਕਿਨ੍ਤੁ ਯਦਿ ਨਿਵਰ੍ੱਤਤੇ ਤਰ੍ਹਿ ਮਮ ਮਨਸ੍ਤਸ੍ਮਿਨ੍ ਨ ਤੋਸ਼਼ੰ ਯਾਸ੍ਯਤਿ| "
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
ਕਿਨ੍ਤੁ ਵਯੰ ਵਿਨਾਸ਼ਜਨਿਕਾਂ ਧਰ੍ੰਮਾਤ੍ ਨਿਵ੍ਰੁʼੱਤਿੰ ਨ ਕੁਰ੍ੱਵਾਣਾ ਆਤ੍ਮਨਃ ਪਰਿਤ੍ਰਾਣਾਯ ਵਿਸ਼੍ਵਾਸੰ ਕੁਰ੍ੱਵਾਮਹੇ|