Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Juda Balam hah neinunngei atak phuozek dûr akip le taksônom nimaka; neinun sa juon lang rang rimil minenna vai kêng ani. Kumtin inbôlna ngâi deden hah kumtuongin an pêk ngâi ani. Kho angin mo Balam han ma anga inbôlna ngei sika han Pathien kôma hong mingei hah achukpharin asin thei ranga?
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
Pathien chubaimûk ngei hah an sietnangei renga a minthieng ngei tatak nisenla chu, sietnân theiloi an intum bangin inriet khâi noni ngeia, male inbôlna ngei hah inngam atih zoi.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Ma anghan, nikhomrese ma inbôlna han kumtin mingei an sietna a min rietsuok nôk ngei ngâi ani.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
Sechalngei le kêlngei thisenin sietnangei hah alâk pai thei tet loi sikin.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Ma siktak han, Khrista'n rammuola a juong rang lâihan Pathien kôm: “Nangman inbôlna ngei le neinunpêkngei nuom mak chea, Keima rangin takpum mi ni minsûk pe zoi.
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
Mâichâm chunga sa pumpui hâlminvâmngei le sietnangei lâk pai ranga inbôlna ngei hah na râiminsân tet mak che.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
Male Keiman, ‘O Pathien, Balam lekhabua ku thurchi mizieka lei om anghan nu lungdo sin rangin hin ko om,’” ki tia.
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
Motontaka ama'n, “mâichâm chunga inbôlna ngei le neinunpêkngei aninônchu sa pum hâlminvâmngei le sietnangei lâk paina ranga inbôlna ngei hah nuom khom nuom mak che, na râi khom minsân mak che a tia.” Hima inbôlna ngei murdi hih Balam dungjûiin pêk nikhomsenla ma anghin a ti ani.
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
Hanchu, “O Pathien, nu lungdo sin rangin keima hin ko om,” a tia. Masikin Pathien'n inbôlna muruo ngei hah a min hekleta, mangei ruthûla han Khrista inbôlna hi a dar zoi ani.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
Jisua Khrista'n Pathien lungdo a sina, ama takpum ngêt hah voikhatin anrênga rangin ânpêk phar sikin ei rêngin sietna renga ênthieng zoi ani.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Juda ochai tinin nîngtin an sintum sinin inbôlna ngâi dedên hah voi tamtak an pêk ngâia; aniatachu ma inbôlna ngei han sietnangei lâk pai thei tet mak.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
Nikhomrese, Khrista chu sietnangei inbôlna rangin voikhat ânpêka, maha kumtuonga omtit rang ani zoia, masuole chu Pathien kut changtieng a hon sung zoi.
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
Atûn chu Pathien'n a râlngei a kepha nuoia a dar pe mâka chu mahan a ngâk tit ani.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Hanchu, voikhat inbôlna leh an sietna minthienga omngei ha chu kumtuonga rangin achukpharin a sin ngei zoi.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Hanchu Ratha Inthieng khomin ama rietpuipu mi pêk sa. Amotona,
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
“Nikhuo hong tung ranga anni ngei leh chonginkhit ki sin rang chu mahi ani, Pumapa'n a ti: An mulung sûnga ka balamngei dar ka ta, male an mulungrîla miziek ki tih.”
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
Masuole chu, “An sietnangei le an tho minchâina ngei riettit khâi no ning,” a tia.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Masikin ma anga ngâidamna omna taka han chu sietnangei min boina rangin neinunpêk nâng khâi no nih.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Hanchu, ka lâibungngei le ka sarnungei, Jisua thina sikin Mun Inthiengtaka han phukdâiriemin ei lût thei zoi ani.
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
Ama'n puondûng (a takpum) renga lam thar le lam ring ei ta rangin mi mo-ong pe zoi.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Pathien insûng donsûipu ochai roiinpuitak ei dôn ani.
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
Masikin mulungrîl indîn le taksônna adiktak dônin, sie le sa rietna dikloi renga ei mulungrîlngei minthiengin le ei takpumngei tui inthieng leh minsaîin Pathien nâi ei ti u.
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Ei sabeina phuong hih sûr mindet tit ei ti u, Pathien chu a chonginkhâma taksôn aom sikin.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Inkhat le inkhat inlungkhamna minlang inlômin, inkhat le inkhat insan inlômin, sin sa inthope inlôm rangin mindon pak ei ti u.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Mi senkhatngei an thônzong anghan ei intûp inkhom mâk no u. Manêkin Pumapa Nikhuo hah ahong nâi uolin nin mûn chu inkhat le inkhat inmohôk inlôm u-uol ei ti u.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Chongtak ei riet suonûkin nunsie ei la tho bangin chu nunsie ngei lâk pai nôkna rangin inbôlna om khâi no nih.
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Manêkin, aom rang chu chi puma Roijêkna le mei inthang Pathien doi ngei kâng inmangna rang ngâkna vai kêng ani zoi!
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
Tukhom Moses Balam jômloi chu, ama theiloi nina rangin rietpuipu inik mini, inthum mini an omin chu moroina boiriekin that ani ngâia.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
Pathien Nâipasal mumâka, Pathien chonginkhitna thisen ama minthiengna neinun itea be loia, moroina Ratha êro mi hah khodôra dûkmintongna sietuol mo tuong rangin nin minhoi?
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
“Phuba chu keiman lâk ka ta, Keiman thuon ki tih” a tipu le “Pumapa'n a mingei roijêk a tih,” ti hah ei riet sa.
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Pathien ring kuta chul chu neinun chi omtak ani!
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Zora vunsaia kho angin mo neinun nin chunga hong om ngei hah riettit roi. Pathien vârin nangni a êl suonûkin ma sûnngei han dûk tamtak nin tuonga, hannoma injêlna han nangni mene mak.
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
Zora khat chu mipui makunga nangni erôn an nuom nangni an loa, zora danga chu ma anga an lei mintuongei leh munkhatin nin tuonga.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Mi intângngei tuongna hah nin tuongpuia, male nin neinun dôn murdi nangni an sûr pe lâi khom han, kumtuonga sôi rang neinun sa uol nin la dôn ti nin rietin ma nin machânna khom hah râisântakin nin tuong ani.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Râisânman roiinpuitak a mintung rang sikin nin hâina hah minmang no roi.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
Pathien lungdo nin sina, a chonginkhâmngei hah nin man theina rangin dierna nin nâng ani.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Pathien Lekhabu'n, “Chomolte suole chu, a juong rangpu hah juong a tih zoi; ama hah innu no nih.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
Hannirese, ki midik chu iem a ta male ring a tih; aniatachu an lâia tu mini nûktieng an tolin chu, a chunga ka râisân no nih,” a ti anghan.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
Eini chu nûktieng ântola ânmang rang mi nimak me. Manêkin, taksônna dôna sanminring ni rang mi kêng ei ni.
