Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Jehudi Hootthe ah tah khomka eno amiisak angla rah erah laaphaang; erah ese ah dong suh heh laaphaang ah ban noisok ha. Phoosiitsiit romhoon ah saarookwe hoonha, paang siit ang leh hoon. Erah Hootthe jun ih Rangte reeni wangte mina loong ah arah romhoon jun ih mamah ma jen punsiit ah?
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
Mina loong Rangte khorongngot rangsoom nawa ih neng rangdah ah mok jen saahaat rumta bah, neng rangdah asuh ethih ngeh takah li rum thengta, khojoop hoon ah thinhaat erum thengta.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Emamah ih hepaang rookwe khojoop rumta rah ih neng rangdah loong rah woot dokthun thuk rumha.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
Mamah liidih maan nyia ki sih loong rah ih timtok doh uh rangdah ah tajen dok haatta.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Erah raangtaan ih, Kristo ah mongrep ni eraak nanah dih heh ih Rangte suh baatta: “Khojoop siik hoon ah an ih takah jam ko ang uh, enoothong nga raangtaan ih sak esiit ban khookhamtu.
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
Romthong ni huiawak sook ha suh nyia rangdah dok haat raangtaan ih khojoop ha suh an taroon ko.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
Eno ngah ih baattang, O Rangte, an thung jun ih re suh, ‘Ngah aani’ Hootthe leedap ni nga raang ih raangha likhiikkhiik ah.’”
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
Jaakhoh phangbaatta ah, “Khojoop siik hoon suh nyia rangdah dok haat suh luiamaan sook ano kot ah tah jamko edoleh tah roonko.” Heh ih emah laang jengta bah uh Hootthe jun ih khojoop siik hoon ah hoon ruh erumta.
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
Eno heh ih liita, “O Rangte, an thung jundoh re suh ngah aani.” Eno ehak khojoop ah Rangte ih dok haat ano Kristo khojoop ah weelek thinta.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
Mamah liidih Jisu Kristo ah Rangte thung jun ih reeta, erah jaasiit saarookwe raangtaan ih heh sak tek haat raangtaan ih seng loong ah seng rangdah nawa esa eti.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Jehudi romwah ih saarookwe heh moot ah mota eno erarah khojoop ah jaarook we kahoonta; enoothong erah khojoop siik hoon rah ih tim saadoh uh rangdah ah tah sa haatka.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
Enoothong, Kristo ibah rangdah loong raangtaan ih khojoop jaasiit hoonta, erah saarookwe raangtaan ih angla, eno heh ah Rangte dakchah ko adi tongla.
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
Eradi Rangte ih heh raawah loong ah heh lanak theng maang thinthin eh banha.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Jaasiit khojoop ih ngo rangdah sa haatta erah loong ah saarookwe raangtaan ih epunthoon ih hoon thuk rumta.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Esa Chiiala ih uh seng suh haaki koh tahe. Jaakhoh adi heh ih liita,
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
“Saakaan thok ha doh arah nuumiijeng ah neng damdoh hoon ang Ngah ih nga hootthe rah neng ten nah nopsak ang eno neng khotih nah nep raang ang.” Teesu ih liita.
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
Eno heh ih amah we liita, “Ngah ih neng rangdah loong nyia neng thet re loong ah takah dokthun kang.”
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Erah thoi biin anaan hoonta dowa ih, rangdah dok haat suh khojoop takah jamka.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Phoh ano loong, erah raangtaan ih Jisu tek jun ih lacho laphaan Esa Thoon Rum adoh jen wang ih.
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
Nyukho ah jun ih seng loong suh lam ena nyia ething lamlaang koh hali—erah langla, Heh teewah sak jun ih.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Seng loong raang ih Rangte nok sokboite elongthoon romwah esiit je ah.
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
Erah raang ih Rangte reenah esa tenthun nyia amiimi tuungmaang ah kap ino wang ih, erah damdi seng tenthun ethih dowa saahaat nyia seng sak ah erah joong ih chot choi wang ih.
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Marah ten ih jamhi erah laalom ah rongrong eh thin ih, timnge liidih Rangte suh laalom idoh ba heh kakham ah seng jinnah jen thin ih.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Seng laktung nah esok boi mui etheng, huinong ah nong hui mui suh nyia ese reeraang moot suh ah, eno minchan ah noisok mui ih.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Wahoh ih thinhaat ha likhiik seng laktung nah rangsoom rangtu theng nah chomui tah toihaat ke. Erah nang ibah seng laktung nah ehanhan thong huk baattaan mui ih, sen ih uh ejat ehan Teesu raak Saakaan ah rapne haniik angla.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Seng suh amiisak tiit ah jatthuk hali lidoh, jatchoi doh rangdah motkaat karuh mok eh ibah erah rangdah sa haat suh khojoop siik hoon theng takah jeeka.
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Erah naang ibah, Rangte tiit daante thet haat suh dande rangwuung nyia weeluung thok hala ra echo damdoh ban soktheng ba je ah!
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
Ngo ih Moses Hootthe lah chaatka, erah loong ah edande saadoh neng thet re ah dong baat rum ano, wanyi nang ih ehan haakiite mok dong abah, lah minchan thang ih tek haat kah ih rum ah.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
Emah ang abah, ngo ih Rangte Sah ah thetsok haate ah mamah angte ah? eno marah mina ih Rangte nuumiijeng sih ih saasiit rumha asuh thaangniin ngeh thun rumha loong asuh uh mamah angte ang ah? eno Chiiala minchan ah thaangjuute loong asuh uh mamah angte ah? Taatthun thaak an eho chamthuk theng bansok rumha rah timthan echo theng ah!
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
Timnge liidih erah ngo jengta erah seng ih jat ehi, “Jaadaak ah ngah ih hoon ang, ngah ih ngaak kot ih ang”; eno amah uh eli eta, “Rangte ih heh mina loong ah dande eh ah.”
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Ething Rangte lak khonah dat abah timthan echo etheng ah!
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Dokthun uh an damdi jaakhoh ni mamah angta, Rangte weephaak ah an sak ni ra taha lini ah, an jirep lam ni chamtu, ang abah uh echam enaang rah ih tajen taho.
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
Tim saasa di an midung ni thaangju rum taho eno rakri rum thuk taho, tim saasa di an thaangju rum taho loong damdi joon tong suh ban tongtu.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Phaatak ni tongte loong damdi roong chamtu, an hupkhaak thaaja rumta di uh an ih tenroon lam ih enaan etu, mamah liidih an ih ejat etu marah thet haat rumta thaknang ibah an ese ngaak chote angtu rah ah, erah hupkhaak ah roitang raangtaan ih ang ah.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
An thung nak joong uh mamah liidih erah dowa an ih hethaang ah elong choh uh.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
Rangte thung jun ih re suh nyia Rangte kakham ah chosuh li ubah an ih ejen naan etheng ang ah.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Mamah liidih rangteele ni baat ha, “Chomroi lidoh, marah eraak ete angla erah wah rah eraak eha; heh tah beenba ka.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
Mamah ang abah uh nga kateng mina loong ih hanpi rum ano ething eh tong rum ah; Enoothong marah mina heh liko ngaak ah, erah mina asuh ngah tah roonkang.”
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
Seng loong heh liko ngaakte nyia emat ete mina likhiik tah angke. Erah nang ibah seng jiinni laalom eje eno seng loong ah epuipang choi.
