< Hebræerne 10 >

1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
For the law having but a faint shadow of good things to come, and not the full image of the things, can never, even by the great annual sacrifices which they offer statedly, make the comers thereunto perfect.
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
For then they would have ceased to be offered, because the sacrificers, being once purified, would no longer retain any consciousness of sins.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Whereas in these very sacrifices there is a recalling of sins to mind every year.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
For it is impossible that the blood of bulls and of goats should take away sins.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Wherefore upon his coming into the world He saith, "Sacrifice and offering thou didst not desire, but a body hast thou prepared me:
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
in whole burnt-offerings and sacrifices for sin thou hadst no pleasure:
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.”
then said I, Lo I come, as in the volume of the book it is written of me, to do thy will, O God."
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i” (og disse frembæres dog efter Loven),
Having said before, "Thou didst not desire, nor hadst pleasure in, sacrifice and offering, and whole burnt-offerings, and sacrifices for sin," (which are offered by the law) then He adds,
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.” Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
"Lo I come to do thy will, O God." (He taketh away the first, that He may establish the second.)
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
By which will we are sanctified through the offering of the body of Jesus Christ once for all.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
And indeed every priest under the law standeth daily ministring, and frequently offering the same sacrifices, which can never take away sins:
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
but He having offered one sacrifice for sins, is for ever sat down at the right hand of God;
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
waiting for the future, till his enemies be put under his feet.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
For by one offering He hath perfected for ever those that are sanctified.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
And of this the holy Ghost also beareth witness with us:
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,” siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
for after He had said, "This is the covenant that I will make with them after those days, saith the Lord, I will put my laws into their hearts, and on their minds will I inscribe them;
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.”
He adds, and their sins and their iniquities I will remember no more."
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Now where there is such a remission of these, there needs no more offering for sin.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Having therefore, brethren, free admission into the holy places by the blood of Jesus,
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
the new and living way which He hath consecrated for us, through the veil, that is to say,
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
his flesh, and having a great high-priest over the house of God,
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
let us draw near with sincerity, in the full assurance of faith, having our hearts cleansed from an evil conscience, and our bodies washed with pure water.
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Let us inflexibly retain the profession of our hope,
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
(for He is faithful who hath promised) and let us observe each other to the incitement of love and good works:
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
not forsaking our assemblies, as the custom of some is, but exhorting one another; and so much the more as ye see the day approaching.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
For if we sin wilfully after having received the knowledge of the truth, there remaineth no more sacrifice for sins;
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
but a dreadful expectation of judgement, and a fiery indignation, which shall devour the adversaries.
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
If any one that violateth the law of Moses, dieth without mercy under two or three witnesses,
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
of how much greater punishment, think ye, shall he be counted worthy, who hath trampled under foot the Son of God, and accounted the blood of the covenant, by which he was sanctified, an unholy thing, and abused the Spirit of grace?
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;” og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.”
For we know who hath said, "To me belongeth vengeance, I will recompense, saith the Lord:" and again, "The Lord will judge his people."
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
It is a dreadful thing to fall into the hands of the living God.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
But call to remembrance the former days, in which after being enlightened, ye sustained a great conflict of sufferings;
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
partly, being made a public spectacle by reproaches and afflictions; and partly, as ye became associates of those who were so treated:
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
for ye sympathized with me in my bonds, and ye took joyfully the plundering of your goods, knowing in yourselves that ye have in heaven a better and an enduring substance.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Cast not away therefore your couragious profession, which hath a great recompence of reward.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
For ye have need of patience, that having done the will of God ye may receive the promise.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
For yet a little while, and He, that is coming, will come, and will not delay:
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.”
and the just shall live by faith, but if any draw back, my soul shall have no pleasure in him.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
But we are not of those who withdraw to perdition; but of them that believe to the saving of the soul.

< Hebræerne 10 >