< Hebræerne 10 >
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Judahea Thum hin akcang lupjawnga phäh sitih lü kümbekia am kya; akdaw, am ngsingkie pha law khaia lupjawnga ni a kya. Ahina ngkengnake cun akum tä angläta petmsawt yah ni. Ahina ngkengnak üngkhyüh ihawkba Thum naw Pamhnama vei lawkia khyange cun jah kümceisak khai ni?
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
Pamhnam hjawkhahkia khyangea ami mkhyekatnak üngkhyüh a jah mcimmcaih üng mkhyekatnak am ksing u lü ngkengnak ami pawh pi hawih khaie ni.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Lüpi ahina ngkengnak akum tä pawh hin naw khyangea ami mkhye jah sümsaki ni.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
Mee ja seea thi naw mkhyenak am lola thei.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Ahina phäh Khritaw khawmdeka a law hnüh vai üng, ani naw Pamhnama veia: “Ngkengnak ja petmsawtnak am jah hlüei lü keia phäh pumsa na na pyan pet.
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
Khyüksei mei am kphyawnkunga khana avan mkhih ja mkhyenake lola khaia ngkengnak am na mlung am je.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
Acuna kyase, kei naw, ‘na hlüei pawh khaia, hia ka veki, aw Pamhnam, Thum caup üng keia mawng ang’yuka mäia ni’” a ti.
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
Akcüka, “Nang cun khisae ngkengnak, mkhihnak ja mkhye cehpüikia ngkhaw üng am jeki lü am hlüeiki,” a ti. Ahine cun thuma tia kba ngkengnak cun pawh ni a ti.
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
Acunüng ani naw, “Na hlüei ka pawh khaia, hia ka veki.” Acuna kyase, Pamhnam naw ngkengnak akphyüm jah hawih lü Khritawa ngkengnak acunea hnün üng a pawh ni.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
Isetiakyaküng, Pamhnama pawh hlüsak cun Jesuh Khritaw naw pawh lü amät kunga mtisa cun ahun däk pe lü anglät vaia petmsawt naw mi mkhyekatnak üngkhyüh jah mcimcaihki.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Judah ktaiyü naküt naw amhnüp tä khüi u lü ami ngkengnak kung cun khawvei pawhkie lüpi ahina ngkengnake naw mkhye am lola thei u.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
Khritaw naw mkhyea phäh ahun ngkengnak a pawh cun naw angläta cäng lü Pamhnama khet da ngawki ni.
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
Ania khaw kea a yee am a jah tak veia acua ani naw k'äihki.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Ngkengnak ahun pawh lü mkhyenak üngkhyüh a jah ngcimsakea phäh angläta kümbekia a pawh ni.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Ngmüimkhya Ngcim naw pi mimi üng a saksi jah peki ni. Akcüka ani naw a pyen ta,
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
“Ahin hin law khaia mhnüpe üng ka pawh vaia ngthumkhän ni tia Bawipa naw, ami mlung k'uma ka thume ka jah ta lü ami mlunga khana ka jah yuk khai,” a ti.
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
Acun käna ani naw, “Ami mkhyee ja akse ami pawhe cun kei naw käh ka jah süm ti khai,” a ti.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Ahine phäh mkhye mhlätnak pawh käna mkhyea phäh ngkengnak pawh vai am hlü ti ve.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Ka püie aw Jesuh a thiha phäh Angcimnak Säiha Hnün cu akcün tä cit lü ng’yahki.
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
Ani naw lam kthai, xüngkia lam cun kalakaa kyaki amäta pumsa üngkhyüh a nghmawn ni.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Pamhnama ima khut biki ktaiyü ngvai mi taki.
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
Acuna kyase tui am mthiha pumsa ja mkhye cungaihnak üngkhyüh ngcimsaka mlung he am jumnak cang ja mlung a ve akba Pamhnama veia mi cäh law vai u.
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Mi pyena äpeinak cun mi kcüng kyet vai u, isetiakyaküng, a khyütam ngkhängsakia Pamhnam mi ümnakie ni.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Akdaw pawh lü mhlänak mdan vaia mat ja mat mi kuei lü mat ja mat mi bükteng vai u.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Avang he naw ami pawha kba atänga ngkhämeinak cun käh mi hjak vai u. Bawipaa Mhnüp sa lü cäh lawkia kyase mat ja mat ktha mi pe vai u.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Ngthungtak mi veia a ngdan law käna mkhye khaia mi ngtüneia kyak üng mkhye lo khaia ngkengnak vai am ve ti.
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Acuna hnün üng, ve hütki naküt naw Pamhnam kpetmjakie jah mkhyüh khai mei kdäi ja pha law khaia ngthumkhyahnak cun cäicingnak üng k'äih khaie.
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
Saksi nghngih ja acuna kthaka nungki naw a mkhye veki tia ami pyen üng Mosia Thum am läki au pi käh mpyenei lü ami hnim yah ni.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
Pamhnama Cakpa mdihsuikie ta i hlawk awng vai ni. Mkhyenak üngkhyüh jah mcimkia ngthumkhäna kyaki Pamhnama thisen akjäa ngaiki cun i hlawk vai ni. Ngmüimkhyaa bäkhäknak hmumsitki pi i hlawk vai ni. Ami yah ngkäih vai khuikhanak sehlen khai ti cun ngai süm ua.
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
A pyen mi ksing ta, “Kei naw ka thung be lü ka khih be khai”; a pyen be tü ta, “Bawipa naw a khyange ngthu jah mkhyah khai,” a ti ni.
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Xüngseiki Pamhnama kut k'uma kyukngtä vai cun kyühse ve!
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Nami khe lawa kcün üng ihawkba nami veki ti cun süm ua. Ahlana nami khana Pamhnama kvai avai law käna khuikhanak khawhah nami sawngki lüpi khuikhanak naw am ning jah näng.
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
Nangmi cun khyang ksunga ning jah hmumsit u lü akdawa am ning jah vepüi u. Ahikba kunga vecawh püiea tuilam cun üng nami ngpüi hngakie ni.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Thawng kyumea khuikhanak nami jah yümeipüiki. Nami khawh naküt mkhäm u lü nami mkhyüh üngpi nami jekie. Isetiakyaküng, acuna kthaka daw bawki angläta ngkhängki nami taki ti cun nami ksing ua phäh ni.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Ktha käh ngcek ua, isetiakyaküng, acun naw akdäm ngkhyengnak law püi khai ni.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
A khyütame yah lü Pamhnama hlükawei nami pawh vaia phäha nami mlung asaü vai hlüki ni.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Cangcim naw, “Asängca hjo lü, law khai kung cun law khai; i am cü khai ni,
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
lüpi ngsungpyunkia ka khyange naw jum u lü xüng khaie; lüpi mat mat hnu da ami nghlat be üngta, Kei am ka je khai ni.”
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
Mimi cun hnu da nghlat be lü khyükia khyanga am mi kya. Acuna hnün üng, mimi cun jumeinak mi ta lü küikyannak mi yahkie ni.