Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Mwaha Ongolobhe ayanjile na maama bhetu ashilile akuwaa mara hamanji na humadala minji.
Ensiku ezi zyatilinazyo, Ongolobhe ayanjile nate ashilile hwa mwana wabheshele abhe wa gale we vintu vyonti, ashilile omwene abhombele insi. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Omwana wakwe lukhozyo lwe ntumu wakwe, tabia nyene ya mwahale wahwendelezya evintu vyonti hwi izulye nguvu zyakwe. Baada ya kamilisye uwozyo we mbibhi, akheye pansi ye khono gwe ndelo enzi ohwo amwanya.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Agalushe mwinza ashile abhamalaika, nashi shila itawa shaligalile shalilishinza ashizanye ashile itawa lyabho.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?” og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?”
Yo malaika walihu wawaile ayanje, “Awe oli mwana wane, sanyono endiise waho?” Nantele, “Nante naile baba hwa mwene, wope aibha mwana huline?”
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.”
Nantele owakati waNgolobhe naletile wapapwe owahwande munsi, “Amalika bhonti bha Ngolobhe lazima bhapute.”
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue”;
Nantele alengane no mwana aiga, “Omwene wa bhomba aje amalaika wakwe bhabhanje si roho, na womba mbombo bhakwe bhabhe mele zye mwoto.”
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Ila ahusu Omwana aiga, “Itengo lyaho lye enzi, O Ngolobhe, wewo miwomi. Osanzo mwene waho sanzo lwe lyoli. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.”
Oisungwelwe elyoli na vitwe abhombe embibhi, eshi Ongolobhe, Ongolobhe waho, apiye amafuta ngulusho ashile amwenyu.”
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Hula ahwande Ongolobhe abheshele osingi gwe nsii.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Emwanya mbombo ye makhono gaho. Zyai sogola lakiwe wayendelelela zyonti zaipauha nanshi amenda.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.”
Waizi pinta pinta nanshi ikoti, zyope zyaigaluhananashi amenda. Ila yayola ola, na maha gaho segaimaliha.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?”
Eshi yomalaika walihu Ongolobhe ayanje nabho muda gwonti, “Khala okhono gwane gwendelo mpaka nanaibhabhomba bhabhahuvifwa abhe litengo lye magaga gaho”?
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Aje amalaika wonti siyo Mpepo zya zitumwilwe abhalele na wasonje wala whabhaigala owoziwa?
