Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Ik'o yoots dúr ay weerindon, nebiyiwots weeron nonih nih wotssh ayoto keewtni b́ teshi,
Andomó dúr s'uwanatse jam keewo b́ naatetwok'o b́ woshtson b́ naay weeron noosh keewre, dats jamonowere bíne bí'azi. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Ik'i mango golr b́be'et bíyatsne, bí b́ doyon b́ s'eenon Ik'onton ike. B́ kúp' aap'on azeets jamo tep'dek't kurirwee, ash ashuwots morro b́ s'ayintsiyakon darotse Ik' kup'o k'ani aaromants beewtsere.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Eshe bísh imets shúútso melakiwotssh imets shúútsoniyere bogtso b́ wottsok'oon Ik'o naay, melakiwotsiyere ayidek't boge.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
B́ jamon melakiwotsitse, «Neehe t naay neene, hambets taa neen shuure, » Wee «Taa bísh nih wotitwe, bíwere t naayi wotituwe» bí ettso konshe?
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
Ik'o b́ naay k'aabo datsanats b́woshor «Melaki jamwots bísh sagadone» etre.
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
B́ melakiwots jangoshmó «B́ melakiwotsi shayirwotsi B́ gutswotsno taw laluwo woshitwee» bí eti.
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
B́ naayi jangoshmó, «Ik'ono! n naashi jooro dúre dúroshe b́ beeti, N mengsti gumbonu kááwon bín nk'eezit gumbee, (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
Kááwu finono n shuni, morri gondo n shit'i, Manatse tuutson Ik'o neen, n tohwotsiyere bog gene'úwo neesh imet fuuto níats b́ fuuti» etfe.
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Andowere aani, «Doonzono! nee shin shino datsu nk'oons'i, Darwotswere nkishi finnee,
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Bo jametswere t'afitkne, Neemó beetune, Bo jametswere tahok'o s'uwitkne
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
Shemok'o boon k'odetune, Bowere tahok'o wonetúnee, Nemó jam aawo woneratsnee, N dúronwere s'uwo deshatse» bíeti
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
Ik'o b́ melakiwotsitse, «N balangarwotsi n tufi shirots t gedfetso t k'ano maantsan beewe» bí et konshe?
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Bere, melaki jamwots kashit ash ashuwotssh finosh wosheets Ik'i guuts wotts shayirwotsi woteratsnowa?
