Habakkuk 3

1 En Bøn af Profeten Habakkuk. Al-sjigjonot.

Ama'i kasnampa ne' Habakuku'ma zagamepi erinteno hu'nea nunamune.

2 HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Aarenes Løb, aabenbar dig i Aarenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!

Ra Anumzamoka kagri kagi kagenkea nentahi'na, vahemo'ma tro osuga zama tro hu'nana kavukva zankura tusiza hu'na koro hue. Amama mani'nona kafumofo agu'afina ete ana kavukva zana eri kasefa huge'za, tagri knafima mani'naza vahe'mo'za keho. Krimpa ahe'zamo'ma esania knafina kaganera kanioraminka kasunku huranto.

3 Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. (Sela) Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.

Anumzana ruotage'ma hu'nea Anumzamo'a Temani kazigati ne-eno, Parani agonaregati ne-ege'na ke'noe. Ana nehigeno monafina hihamu masa'amo refi'netegeno, ama mopafina maka kokankoka vahe'mo'za Anumzamofo agi ahentesga hu'naze.

4 Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgaar Straaler; der er hans Vælde i Skjul.

Agri hihamu masa'amo'a zagemofo masamo'ma hiaza huno rumsa hu'ne. Ana nehigeno azampintira kopsi'namo ruganini huno vuno eno hu'ne. E'i hankave'ama fra'ma ki'nefinti anara hu'ne.

5 Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.

Vahe'ma azeri havizahu krimo Agri avuga nevigeno, ruzahu ruzahu krima maka zantamima eri havizama nehia kri'mo Agri amagera nevie.

6 Hans Fjed faar Jorden til at skælve, hans Blik faar Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier gaar han.

Agrama kama nevifinti'ma oti fatgoma higeno'a, mopamo'a imi e'nerie. Hagi Agrama amne avuma zamagea zankura kokankokama me'nea kuma tamimpima nemaniza vahe'mo'za antri nehaze. Korapa'ma me'za neaza agona ramimo'za ankarise'za mopafi nemasage'za, vagaore mevava ne'onse agonaramimo'za mopafi evurami'za rugahesa hu'naze. Agrama vano nehia kamo'a korapa me'nea kankino, menina me'neno, henka'anena mevava hugahie.

7 Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.

Kusani vahe'mokizmi seli nontamimo'za ra hazenkefi me'nage'na nege'na, Midieni vahe'mo'za tusi koro nehu'za zamahirahiku nehazage'na zamage'noe.

8 Er HERREN da vred paa Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem paa dine Heste og dine Vogne drøner.

Ra Anumzamoka ranra tintamina karimpa ahezamantenka nezamasaginka, hagerinena eri kranto krantora nehampi? Ama anazama fore'ma nehiana, Kagrama zamagu'ma nevazina hosi afu ka'amofo agumpine, ha'ma hugatenerana karisi agumpima maninka nevana zamo anara nehifi?

9 Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. (Sela) Du kløver Jorden i Strømme,

Kagra atika'a erisga nehunka, kevemofo kupinti keveramina hefinka eri'nane. Ana nehunka tiranteti mopa rugitaginte'nane.

10 Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.

Agona ramimo'za Kagri'ma negage'za, momi'momi nehazageno, timo'ma amutu'mutu huno hageno eneramigeno, hagerimo'a kranto kranto huno tusi ageru neruno, hihi huno amunamu zampi marenerie.

11 Solen glemmer at staa op, Maanen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.

Kagra kevema ahe atranke'noma vuno eno'ma nehiazamo'a kopasi'namo'ma nehiaza huno rumarave huno teve tagi avazu huno vuno eno nehie. Ana'ma nehigeno'a anami monafina zagemo'ene ikamokea kaza osuke anante oti fatgo hu'na'e.

12 I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.

Kagrira tusi karimpa nehegenka, kokankokama nemaniza vahera karimpa ahezamantenka zamare ha'panetine.

13 Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. (Sela)

Ana nehunka Kagrama masave fre zamantenka huhampari zamante'nana vahe'ma zamagu vazinaku'ma nevunka, havi avu'ava zama nehaza vahe'mokizmi kva vahera zamare hapa'netinka, zamasenireti'ma vuno zamagare'ma vu'nea zaferinazamia maka avazuhu atre'nane.

14 Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, hans Høvdinger splittes.

Kagigagi zahomo'ma hiaza hu'za tahe panani hunaku'ma erintaguma hu'za aza harfa sondia vahe'mokizmi kva nera, agri kevereti asenifina rerapone'nane. Zamagra muse nehu'za zamunte omane nagara mago vahe'mo'a zamaza osanigeta zamahe hana hugahune nehaza vahera zamagri kevereti nezmahane.

15 Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.

Kagra hosi afutaminka'afi mani'nenka hagerina rentarako hunka nevankeno, hagerimo'a tusiza huno avune nente.

16 Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier paa Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.

Ama ana zantamimofo nanekema nentahugeno'a tusi nahirahi neregeno, nagararemokea tore tore hu'na'e. Ana nehigeno nagiamo'a nahirahi te'ne. Nagra ana knagura akohe'na avega ante'na mani'nena negesugeno, tagri'ma eme tazeri havizama hu'naza vahe'ma knazamo'ma zamazeri havizama hania zana kegahue.

17 Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Faarene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.

Hagi fiki zafamo'a amosrema'a aheontesigeno, wainimo'a nofi'arera raga'a reontegahie. Ana nehanigeno olivi zafamo'a raga renontesigeno, hozafi ne'zamo'enena nena raga reontegahie. Sipisipi afutamimo'za nemaniza keginafina nomanisageno, bulimakao afutamimo'za nozmifina omanitfa hugahaze.

18 Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.

Ana hugahianagi nagra Ra Anumzamofona husga hunente'na Anumzamo'ma nahokeno nagu'ma vazi'nea zankura nagra musenkase hugahue.

19 Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gaa paa mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil.

Hankavenentake Ra Anumzamo'a nagri hankaveni'a mani'ne. Dia afu'mofo agiamo'ma hankavema ti'neaza huno nagri nagia eri hankavenetie. Ana hu'neanki'na agona ramimpina amne vano vano hugahue. Ama nunamu zagamera, zamamema huzante'ma ugotenoma nehia vahe'mo'ma kitagna zavenarami neheno hu' zagamere.