Habakkuk 3
1 En Bøn af Profeten Habakkuk. Al-sjigjonot.
Hiche taona hi themgao Habakkuk in lakaija ahin sahdoh ahi.
2 HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Aarenes Løb, aabenbar dig i Aarenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!
Pakai, nangma chung chang thuhi abonna kana jahsa ahi. Na thilbolho hi kadatmo lheh jengin ahi. Achesa kum ho’a nana bolsa ahi bangin, ka ngaichat dehset petlaitahu hin nei panpi kituvin. Chuleh na lunghan laitah a jong mikhoto them nahina chu geldoh in.
3 Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. (Sela) Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
Keiman Pathen chun Edom gal lama patna gamthip ahinjot galkai kamu’n, Paran molchunga kona Mitheng Pachu ahung kamui. Avah emsengsung chun vanthamjol alodimin, chuleh leiset chung hi avahchoinan alodim jengin ahi.
4 Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgaar Straaler; der er hans Vælde i Skjul.
Ahungna chu nisa hung sohdoh bangin akilang jenge. Akhutna konin vah ahung kikhodohin, athaneina kiselna muna kona hungdoh a ahi.
5 Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.
Amasanga amangthah ding ho akijotnun, chule anunglama pulin ahinjuipaijin ahi.
6 Hans Fjed faar Jorden til at skælve, hans Blik faar Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier gaar han.
Ama adinleh leiset akithingin, avetna ahileh namtin vaipi akihot jenguve. Tonsotna ana um mol ho chu athechehin, chuleh a i-tiha thinglhang anaum ho chu asuchamin ahi. Ama Tonsotna Umpa chu ahi.
7 Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.
Keiman Kushan miho chu lunglhatah a a’umu kamun, chule Median namte jong chu kicha a tijatah a a’umu kamui.
8 Er HERREN da vred paa Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem paa dine Heste og dine Vogne drøner.
Pakai, nangman lung hanga twi chu najepma, twipi chu kikhena hija ham? Amaho chunga lunghimoa nahim? Ahipoi, nangin huhhingna sakol kangtalai chu nahin sol ahijo me!
9 Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. (Sela) Du kløver Jorden i Strømme,
Nang in nathal le na thalchang koina na livathei chu napeije. Nangman leiset hi vadung twi ho lonna dingin na hongdohin ahi.
10 Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.
Mol ho akivetle akithingin, twi kinong chun amasanglama ahin nuhin ahi. Twi thuh tah chun ahin samdohin, akhut chun Pakai lam ahin sang’e.
11 Solen glemmer at staa op, Maanen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
Nisa le lha chu nathalchang ho jangkeija alenna chule natengcha vallihleh chu akipeipet in vanlaijolla ading dentai.
12 I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
Nangman gamsung chu lunghangin napaltanin, chule chitin namtin chu lunghangin nachotpha tai.
13 Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. (Sela)
Na lhenchomte huhdoh dingin, nathaonute huhdohna dingin nakipat dohtai. Nangin migilou luchang chu na noigepin chule alua pat akengtou geijin najep pehtai.
14 Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, hans Høvdinger splittes.
Huipi hungnung banga hung kitola, beilamtaha Israel bahgam dinga go chu, nangin ama galvon maman nasumang’e.
15 Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
Nangman twipi chu nasakolla na paljengin, chule twi thahattah chu sangtahin kiting denin na umsah jeng’e.
16 Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier paa Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.
Hiche thu kajah in kasungil akithing jengin, ka muh jong kichatnan aphusepsupmin, kakengteni jong akihot hotnin, chule kichat tijatnan kakithing jenge. Keiman ka chunguva gal hungbol mipi ho chu vangsetna nasatahin ahinphah dingu nikho chu thipkhencha kanga ahitai.
17 Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Faarene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
Theichang phungho jong chu pahdoh hih uhenlang, lengpi guija lengpiga ho umhih hen; Olive phunga thao putdoh tahih jong leh, chuleh loujao hoa ima pou hih henlang chuleh ga sodoh tahih jong uleh; chuleh loujao hoa gancha ho thi’u henlang, ganhing ho jeng jong chu agoh in umu henlang hita jong leh;
18 Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
Keima Pakai a kipah nalai ding kahi! Ei huhhingpa Pathenna chu kipahna lai ding kahi!
19 Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gaa paa mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil.
Leng vaipo thaneipen Pakai chu ka thahatna ahi! Sa san bangin keng thaneina pen tin, munsang lai laiya jong eichopsah ding ahi. (Zai pipu chun: Hiche taona hi semjang khao tampi tothoa atumginga alamkai ding ahi.)
