Habakkuk 2
1 Op paa min Varde vil jeg stige, staa hen paa mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har paa min Klage.
«Emdi men öz közitimde turiwérimen, Özümni munar üstide des tikleymen, Uning manga néme deydighanliqini, Shuningdek özüm bu dad-peryadim toghruluq qandaq tégishlik jawab tépishim kéreklikini bilishni kütüp turimen».
2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: »Skriv Synet op og rist det ind i Tavler, at det kan læses let;
Hem Perwerdigar jawaben manga mundaq dédi: — «Oqughanlar yügürsun üchün, Bu körün’gen alametni yéziwal; Uni taxtaylar üstige éniq oyup chiq;
3 thi Synet staar ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod Maalet; tøver det, bi saa paa det, thi det kommer; det udebliver ikke.«
Chünki bu körün’gen alamet kelgüsidiki békitilgen bir waqit üchün, U ademlerge axiretni telpündüridu, U yalghan gep qilmaydu; Uzun’ghiche kelmey qalsimu, uni kütkin; Chünki u jezmen yétip kélidu, héch kéchikmeydu.
4 Se, opblæst, uredelig er Sjælen i ham, men den retfærdige skal leve ved sin Tro.
Qara, tekebburliship ketküchini! Uning qelbi öz ichide tüz emes; Biraq heqqaniy adem öz étiqad-sadiqliqi bilen hayat yashaydu.
5 Han er derhos den frækkeste Røver, en hoven, frastødende Mand, der som Dødsriget opspiler Gabet, som Døden uden at mættes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig. (Sheol h7585)
Berheq, sharab uninggha satqunluq qilidu, — — U tekebbur adem, öyde tinim tapmaydu, Hewisini tehtisaradek yoghan qilidu; U ölümdek héchqachan qanmaydu; Özige barliq ellerni yighidu, Hemme xelqni özige qaritiwalidu. (Sheol h7585)
6 Visselig skal de alle istemme en Haansang, en Smædevise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op — hvor længe? — og læsser Pantegods paa sig!
Bularning hemmisi kéyin u toghruluq temsilni sözlep, Kinayilik bir tépishmaqni tilgha alidu: — «Özining emesni méning dep qoshuwalghuchigha way! ([Bundaq ishlar] qachan’ghiche bolidu?!) Görüge qoyghan nersiler bilen özini chingdighuchigha way!»
7 Thi brat staar dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vaagner; da bliver du dem til Bytte.
Sendin jazane-qerz alghuchilar biraqla qozghalmamdu? Séni titretküchiler biraqla oyghanmamdu? Andin sen ulargha olja bolmamsen?
8 Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
Sen nurghun ellerni bulang-talang qilghanliqing tüpeylidin, Hem kishilerning qanliri, zémin, sheher hem uningda turuwatqan hemmeylen’ge qilghan zulum-zorawanliqing tüpeylidin, Saqlinip qalghan eller séni bulang-talang qilidu;
9 Ve ham, som søger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede højt og redde sig fra Ulykkens Haand.
Halaket changgilidin qutulush üchün, Uwamni yuqirigha salay dep, Nepsi yoghinap öz jemetige haram menpeet yighquchigha way!
10 Dit Hus faar Skam af dit Raad. Du nedtraadte mange Folkeslag, men satte din Sjæl i Vove.
Nurghun xelqlerni weyran qilip, Öz jemetingge ahanet keltürdüng, Öz jéninggha qarshi gunah sadir qilding.
11 Thi Stenen raaber fra Væggen, fra Træværket svarer Bjælken.
Chünki tamdin tash nida qilidu, Yaghachlardin lim jawab béridu: —
12 Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,
Yurtni qan bilen, Sheherni qebihlik bilen qurghuchigha way!»
13 (er dette ikke fra Hærskarers HERRE?) saa Folkeslag slider for Ilden, og Folkefærds Møje er spildt.
Mana, xelqlerning jan tikip tapqan méhnitining peqet otqa yéqilghu qilin’ghanliqi, El-yurtlarning özlirini bihude halsiratqanliqi, Samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigardin emesmu?
14 Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENS Herlighed, som Vandene dækker Havets Bund.
Chünki xuddi sular déngizni qaplighandek, Pütün yer yüzi Perwerdigarni bilip-tonush bilen qaplinidu.
15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skaale for at faa deres Blusel at se.
Öz yéqininggha haraqni ichküzgüchige — — Uning uyat yérige qarishing üchün, Tulumungdin quyup, uni mest qilghuchi sanga way!
16 Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer Bægeret fra HERRENS højre til dig og Skændsel til din Ære.
Shan-sherepning ornida shermendichilikke tolisen; Özüngmu ich, Xetniliking ayan bolsun! Perwerdigarning ong qolidiki qedeh sen terepke burulidu, Shan-sheripingning üstini reswayipeslik basidu.
17 Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
Liwan’gha qilghan zulum-zorawanliq, Shundaqla haywanlarni qorqitip ulargha yetküzgen weyranchiliqmu, Kishilerning qanliri, zémin, sheher hem uningda turuwatqan hemmeylen’ge qilghan zulum-zorawanliq tüpeylidin, Bular séning mijiqingni chiqiridu.
18 Hvad gavner det skaarne Billed, at en Billedskærer skærer det ud, det støbte Billed, hvis Spaadom er falsk, at en Billedskærer stoler derpaa, saa han laver stumme Guder?
Oyma mebudning néme paydisi, Uni uning yasighuchisi oyup chiqqan tursa? Quyma mebudningmu we uninggha tewe saxta telim bergüchining néme paydisi — — Chünki uni yasighuchi öz yasighinigha tayinidu, Démek, zuwansiz «yoq bolghan nersiler»ni yasaydu?
19 Ve den, som siger til Træ: »Vaagn op!« til Sten uden Mæle: »Staa op!« Den skulde kunne spaa! Se, den er klædt i Guld og Sølv, men af Aand har den intet i sig.
Yaghachqa «Oyghan!» dégen ademge, Zuwansiz tashqa «Ture!» dégen’ge way! U wez éytamdu? Mana, u altun-kümüsh bilen hellendi, Uning ichide héch nepes yoqtur.
20 Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
Biraq Perwerdigar Öz muqeddes ibadetxanisididur! Pütkül yer yüzi Uning aldida süküt qilsun!
