< Habakkuk 2 >

1 Op paa min Varde vil jeg stige, staa hen paa mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har paa min Klage.
Za'za nonte'ma mani'neza kumama kegava nehazankna noni'afi mareri'na nagra manine'na, Ra Anumzamo'ma keagama nasamisnigu avega ante'na mani'nena, inankna huno nagri narimpa knazantera kenona hunantegahifi kegahue.
2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: »Skriv Synet op og rist det ind i Tavler, at det kan læses let;
Hagi anante Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Nagrama ke nonama hugantesanua nanekea erinte ama hunka tafete krentetegeno, iza'o ana nanekema erino ome huama hunaku'ma hania vahe'mo'a, hampri so'e huno vahera zamasamino.
3 thi Synet staar ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod Maalet; tøver det, bi saa paa det, thi det kommer; det udebliver ikke.«
Ama ava'nagna zampima kaveri'ma hanua zama kesanana, henka fore haniaza kegahane. Henkama knamo'ma ome vagaresirega fore'ma hania avame'za kegahanankino, ana zamo'a eme nena raga regahie. Anazamo'ma ame huno eama'ma nosanigenka, antahintahi hakarea osunka akohenka manio. Na'ankure ana zamo'ma esiana mago'zamo'a kana ase vaziontesigeno ame huno efore hugahie.
4 Se, opblæst, uredelig er Sjælen i ham, men den retfærdige skal leve ved sin Tro.
Hagi avufga rama nehia vahera keho! Agra'a hankavegu antahi amuhara nehuno, fatgo avu'ava zana nosie. Hianagi fatgo avu'ava zama nehia vahe'mo'a amentintire otigahie. (Rom 1:17, Galesia 3:11, Hibru 10:38)
5 Han er derhos den frækkeste Røver, en hoven, frastødende Mand, der som Dødsriget opspiler Gabet, som Døden uden at mættes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig. (Sheol h7585)
Hanki avufga rama nehia vahera waini timo'a azeri haviza nehigeno, noma'afina mani so'ea nosie. Ana hu'neankino fri vahe kerimo vahe eri nenakrianagi amu nosiankna huno maka kokankokama mani'naza vahera, agra vahekna huno zamavare tru nehie. (Sheol h7585)
6 Visselig skal de alle istemme en Haansang, en Smædevise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op — hvor længe? — og læsser Pantegods paa sig!
Hianagi kokankokati'ma zamavare'zama kinama ome huzmante'naza vahe'mo'za amanage hu'za kiza zokago kea ana vahekura huzmantegahaze, tamagra musufaza erita antevineteta feno vahe nemanizanki, kva hiho. Hianagi ama ana avu'ava zana nama'a knafi huvava huta vugahaze?
7 Thi brat staar dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vaagner; da bliver du dem til Bytte.
Tamagrama vahe zama nofi'ma hutma eri'naza vahe'mo'za antri hanazaza hu'za, tamagra oti'neta tamahirahiku nehuta tamavumoke nehanage'za, maka zama musufama erita eme ante'naza zantamina eme eri hana hu'za vugahaze.
8 Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
Na'ankure kokankokama nemaniza vahe'ma tamagrama rohu'ma zamareta fenozamima eri'naza zantera, nona hu'za osi'a naga'ma ofri mani'naza vahe'mo'za tamagri fenozana eme rohu tamare'za erigahaze. Na'ankure tamagra vahera zamaheta korana eri neragita, mopazmine kumazminena eri haviza nehuta, ana mopafima maniza vahe'enena zamazeri haviza hu'nazagu anara hugahaze.
9 Ve ham, som søger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede højt og redde sig fra Ulykkens Haand.
Vahe'mokizmi fenozama havigema huta erita nontamifima ante hihi nehutma, magozana fore osanigeta knare huta manigahunema nehaza vahera kva hiho.
10 Dit Hus faar Skam af dit Raad. Du nedtraadte mange Folkeslag, men satte din Sjæl i Vove.
Rama'a mopafi vahe zamaheta zamazeri haviza hu'nagu, tamagri kefo tamavu tamavamo tamazeri haviza nehie.
11 Thi Stenen raaber fra Væggen, fra Træværket svarer Bjælken.
Nomofo asoparegama anteta mareri'naza haveramimo'za kezatiza keaga huneramante'nage'za, noma vazisgama hu'naza zafa ramimo'zanena ana nanekere zamavaharo hu'za keaga huramantegahaze.
12 Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,
Tamagra vahe'ma zamaheta korama eri taginetreta, hazenke avu'ava'ma nehuta, eri'naza zanteti'ma ran kuma'ma eri otita ki'naza vahe'mota haviza hugahazanki, kva hiho.
13 (er dette ikke fra Hærskarers HERRE?) saa Folkeslag slider for Ilden, og Folkefærds Møje er spildt.
Na'ankure Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamo'a huvempa huno, ama mopafima mani'naza vahe'mo'zama maraguzamati'za eri atru'ma nehaza feno zamo'a, tevemofo ne'za nesenigeno, ana maka vahe'mokizmi eri'zamo'a amne zankna hugahie.
14 Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENS Herlighed, som Vandene dækker Havets Bund.
Ra Anumzamofo hihamu hanavegu'ma keno antahinoma hu antahizamo'a, ama mopafina hagerimo'ma kankamuma'ama otreno ruvite'neaza huno ruvitegahie.
15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skaale for at faa deres Blusel at se.
Tamagri tvaonte'ma nemaniza vahe'ma waini tima zamizage'za nene'za neginagima nehazageta, oku zamavufagama kesagu'ma tutu huta waini tima zamizage'za nenaza vahe'mota, kva hiho.
16 Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer Bægeret fra HERRENS højre til dig og Skændsel til din Ære.
Hagi menina ran tamagima e'neriza zana atreta tamagazegu nehuta, waini tina neneta neginagi nehuta, kukena tamia hate atresage'za, oku tamavufga tamagegahaze. Ra Anumzamo'a arimpa ahe'zana zuompafi azantmaga kaziga eri'neankino, tamagrite rukaha hutregahie. Ana hanigeno ran tamagima e'neriza zamo'a eri rukrahe hanigeta tamagazegu hugahaze.
17 Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
Tamagrama Lebanoni vahe zafafinti'ma zafama antagi hana'ma huta e'naza zante, nona huno Anumzamo'a tamagri'enena tamazeri atregahie. Ana zafafima mani'naza afi zaga kafama zamazeri havizama hu'naza avamente, antri hanazaza huno knazamo'a tamagritera egahie. Tamagra rama'a vahe mopafina zamahe netreta, ran kuma zamifinena hazenkea eri hakare hu'naze.
18 Hvad gavner det skaarne Billed, at en Billedskærer skærer det ud, det støbte Billed, hvis Spaadom er falsk, at en Billedskærer stoler derpaa, saa han laver stumme Guder?
Hagi vahemo'ma avako huno azanteti'ma tro hu'nea havi anumzamo'a, na'a mago knare zana eri forera hunezamigeno, tevefima kre maramrama hu'za tro'ma hu'naza havi anumzamofo amema'amo'a na'a mago knare zana rempi hunezamie? Na'ante ana kegaga osu havi anumzantamima tro'ma hu'nea vahe'mo'a ana zantamintera amuhara nehie?
19 Ve den, som siger til Træ: »Vaagn op!« til Sten uden Mæle: »Staa op!« Den skulde kunne spaa! Se, den er klædt i Guld og Sølv, men af Aand har den intet i sig.
Zafare'ma antre'za tro'ma hu'naza havi anumzanku'ma huta, mase'nampintira otinka tagu'vazio nehuta, havere'ma hanagati'za tro'ma hu'nazageno keagama nosia havi anumzanku'ma huta, otinka rempi huramio hutama nehaza vahe'mota, haviza hugahazanki, kva hiho. Ana anumzantamina golireti'ene silvareti'ene eri ano vazintageno, agu'afina asimura omane'neankino kazara osugahie.
20 Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
Hianagi Ra Anumzamo'a ruotage'ma hu'nea mono noma'afi mani'neanki, maka ama mopafima kokankokama nemaniza vahe'mota Agri avuga kea osu akoheta maniho.

< Habakkuk 2 >