Habakkuk 2
1 Op paa min Varde vil jeg stige, staa hen paa mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har paa min Klage.
Toephaih imsang ah kang doet moe, imsang nuiah ka oh han; anih mah tih lok maw na thui tih, tito ka zing moe, kai kasae ang thuih naah timaw ka pathim han, tiah ka khet han.
2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: »Skriv Synet op og rist det ind i Tavler, at det kan læses let;
To naah Angraeng mah lok ang pathim, kai khaeah, Na hnuk ih hmuen to tarik ah, kami mah cawnh hoi kroek thaih hanah thlung kangphaek nuiah kamtueng ah tarik ah, tiah ang naa.
3 thi Synet staar ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod Maalet; tøver det, bi saa paa det, thi det kommer; det udebliver ikke.«
Hnuksak ih hmuen loe atue boenghaih kawng, atue khaehhaih kawng ah oh: amsawnlok na ai ni: angzo phrat ai cadoeh, zing ah; angzo tangtang tih, akra mak ai boeh.
4 Se, opblæst, uredelig er Sjælen i ham, men den retfærdige skal leve ved sin Tro.
Khenah, amoek kami loe poekhaih toeng ai, toe katoeng kami loe a tanghaih hoiah hing tih:
5 Han er derhos den frækkeste Røver, en hoven, frastødende Mand, der som Dødsriget opspiler Gabet, som Døden uden at mættes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig. (Sheol h7585)
ue, misurtui nae kami loe zaehaih to sak, anih loe im ah a tawnh ih hmuen hoiah zok amhah thai ai: anih koehhaih loe hell baktiah kawk moe, duekhaih baktiah palung khuek tih thai ai, angmah khaeah acaeng kaminawk to pakhueng boih moe, kaminawk to angmah hanah a suek boih. (Sheol h7585)
6 Visselig skal de alle istemme en Haansang, en Smædevise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op — hvor længe? — og læsser Pantegods paa sig!
Hae kaminawk loe anih koeh ai ih patahhaih hoi pahnui thuihaih lok to patoh o tih; nihcae mah, Amsoem ai kaminawk ih hmuenmae lomhaih hoi angraeng kami loe khosak bing! Anih loe nasetto maw hae tiah laiba hoi caeh thai tih? tiah thui o mak ai maw?
7 Thi brat staar dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vaagner; da bliver du dem til Bytte.
Nihcae loe poek ai pui hoiah nangcae kaek hanah angthawk o mak ai maw? Angthawk o ueloe, palung na phui o sak mak ai maw? Nangcae loe nihcae mah lomh ih hmuen ah na om o tih.
8 Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
Nangcae mah kaminawk athii na long o sak moe, prae hoi vangpui thung ih hmuennawk to na paro pae o; pop parai prae kaminawk to na lomh pongah, kahing kanghmat to ih kaminawk mah nang to na lomh o toeng tih.
9 Ve ham, som søger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede højt og redde sig fra Ulykkens Haand.
Karai hmuen tonghaih hoiah loih thai hanah, amsoem ai loklam hoi hnuk ih hmuen hoiah hmuensang ah angmah ih im sah kami loe khosak bing!
10 Dit Hus faar Skam af dit Raad. Du nedtraadte mange Folkeslag, men satte din Sjæl i Vove.
Paroeai kaminawk hoi kam hoe ah na oh, na imthung takoh na zatsak moe, na hinghaih zaehaih sahsak kami ah na oh.
11 Thi Stenen raaber fra Væggen, fra Træværket svarer Bjælken.
Sipae ah na patoh ih thlungnawk to hang o ueloe, thing thung ih thingphaek mah lok to pathim tih.
12 Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,
Athii palonghaih hoiah vangpui to sak moe, zaehaih hoiah vangpui angdoesak kami loe khosak bing!
13 (er dette ikke fra Hærskarers HERRE?) saa Folkeslag slider for Ilden, og Folkefærds Møje er spildt.
Khenah, kaminawk mah tha pathok moe, sak o ih hmuen to azom pui ah oh hanah, misatuh kaminawk ih Angraeng mah hmai hoiah lokcaek boeh na ai maw?
14 Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENS Herlighed, som Vandene dækker Havets Bund.
Tuipui loe tuinawk hoiah koi baktih toengah, long loe lensawk Angraeng panoekhaih hoiah koi tih.
15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skaale for at faa deres Blusel at se.
Angmah ih imtaeng kami naeksak hanah mu paek kami, anih to mu paquisak moe, nihcae bangkrai ah ohhaih khet hanah, anih han mu pailang paek kami loe khosak bing!
16 Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer Bægeret fra HERRENS højre til dig og Skændsel til din Ære.
Nang loe pakoehhaih pongah azathaih hoiah ni na koi tih: nang doeh mu paquisak ueloe, tangzat to amtuengsak tih! Angraeng bantang bang ih boengloeng loe nang khaeah angqoi ueloe, azathaih loe na lensawkhaih ah om tih.
17 Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.
Nang mah kami ih athii to na palong, minawk prae hoi vangpui thung ih hmuennawk to na lomh pae; Lebanon mae nuiah na sak ih athii palonghaih hoiah moinawk to na dueksak baktih toengah, na nuiah pha tih boeh.
18 Hvad gavner det skaarne Billed, at en Billedskærer skærer det ud, det støbte Billed, hvis Spaadom er falsk, at en Billedskærer stoler derpaa, saa han laver stumme Guder?
Krang sah kami mah sakcop ih krang bokhaih loe timaw atho oh! Sakcop ih krang loe amsawnlok patukkung ah ni oh, tipongah krang sah kami mah lok apae thai ai krang to sak moe, a ban hoi sak ih krang to a tang loe?
19 Ve den, som siger til Træ: »Vaagn op!« til Sten uden Mæle: »Staa op!« Den skulde kunne spaa! Se, den er klædt i Guld og Sølv, men af Aand har den intet i sig.
Thing khaeah, anglawt ah! Lok apae thai ai thlung khaeah, angthawk ah! tiah thui kami loe khosak bing! Khenah, a nuiah sui hoi sum kanglung tui to pazut o, toe a thungah anghahhaih takhi roe om ai. To baktih hmuen mah, kami patuk thai tih maw?
20 Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
Toe Angraeng loe angmah ih kaciim tempul thungah oh; anih hmaa ah longnawk boih anghngai o duem nasoe.
