Habakkuk 1

1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.

Ⱨabakkuk pǝyƣǝmbǝr kɵrgǝn, uningƣa yüklǝngǝn wǝⱨiy: —

2 Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?

Aⱨ Pǝrwǝrdigar, ⱪaqanƣiqǝ mǝn Sanga nida ⱪilimǝn, Sǝn anglimaysǝn? Mǝn Sanga: «Zulum-zorawanliⱪ!» dǝp nalǝ-pǝryad kɵtürimǝn, Biraⱪ Sǝn ⱪutⱪuzmaysǝn.

3 Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.

Sǝn nemixⱪa manga ⱪǝbiⱨlikni kɵrgüzisǝn, Nemixⱪa japa-zulumƣa ⱪarap turisǝn? Qünki bulangqiliⱪ, zulum-zorawanliⱪ kɵz aldimdidur; Jǝnggi-jedǝllǝr bar, Dǝwalar kɵpǝymǝktǝ.

4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi naar gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.

Xunga ⱪanun palǝq bolup ⱪaldi, Adalǝt mǝydanƣa ⱨeq qiⱪmaydu; Qünki rǝzillǝr ⱨǝⱪⱪaniy adǝmni ⱪistimaⱪta; Xunga ⱨɵkümlǝr burmilinip qiⱪirilidu.

5 Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.

Əllǝr arisida bolidiƣan bir ixni kɵrüp beⱪinglar, obdan ⱪaranglar, ⱨǝyranuⱨǝs ⱪelinglar! Qünki silǝrning dǝwringlarda bir ix ⱪilimǝnki, Birsi silǝrgǝ bayan ⱪilƣan tǝƣdirdimu silǝr ixǝnmǝyttinglar.

6 Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.

Qünki mana, Mǝn ⱨeliⱪi mijǝzi osal ⱨǝm aldiraⱪsan ǝl kaldiylǝrni ornidin turƣuzimǝn; Əsli ɵzigǝ tǝwǝ ǝmǝs makanlarni igilǝx üqün, Ular yǝr yüzining kǝngri jaylirini besip mangidu;

7 Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgaar derfra.

Ular ɵzlirining deginini ⱨesab ⱪilidu ⱨǝm ɵzini haliƣanqǝ yuⱪiri tutidu;

8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde

Ularning atliri yilpizlardin ittik, Kǝqtǝ owƣa qiⱪidiƣan bɵrilǝrdin ǝxǝddiydur; Atliⱪ lǝxkǝrlǝr atlirini mǝƣruranǝ qapqitidu; Atliⱪ lǝxkǝrlǝr yiraⱪtin kelidu, Ular owƣa xungƣuƣan bürküttǝk uqup yüridu.

9 er de alle paa Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.

Ularning ⱨǝmmisi zulum-zorawanliⱪⱪa kelidu; Ularning top-top adǝmliri yüzlirini aldiƣa bekitip, alƣa basidu, Əsirlǝrni ⱪumdǝk kɵp yiƣidu.

10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.

Bǝrⱨǝⱪ, u padixaⱨlarni mazaⱪ ⱪilidu, Əmirlǝrnimu nǝzirigǝ almaydu; U ⱨǝmmǝ istiⱨkamlarni mǝshirǝ ⱪilidu, Qünki u topa-tupraⱪlarni dɵwǝ-dɵwǝ ⱪilip, ularni ixƣal ⱪilidu.

11 Saa suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.

Xundaⱪ ⱪilip u xamaldǝk ƣuyuldap ɵtidu, Ⱨǝddidin exip gunaⱨkar bolidu; Uning bu küq-ⱪudriti ɵzigǝ ilaⱨ bolup sanilidu.

12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? — Vi skal ej dø — HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?

Sǝn Əzǝldin Bar Bolƣuqi ǝmǝsmu, i Pǝrwǝrdigar Hudayim, mening Muⱪǝddǝs Bolƣuqim? Biz ɵlmǝymiz, i Pǝrwǝrdigar; Sǝn uni jazayingni bǝja kǝltürüx üqün bekitkǝnsǝn; Sǝn, i Ⱪoram Tax Bolƣuqi, uni [bizgǝ] ibrǝt ⱪilip tüzitixkǝ bǝlgiligǝnsǝn.

13 Dit rene Blik afskyr ondt, du taaler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs paa Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?

Sening kɵzüng xunqǝ ƣubarsiz idiki, Rǝzillikkǝ ⱪarap turmaytting; Əmdi nemixⱪa Sǝn munapiⱪliⱪ ⱪilƣanlarƣa ⱪarap turisǝn, Rǝzillǝr ɵzidin adil bolƣan kixini yutuwalƣinida, nemixⱪa süküt ⱪilisǝn?

14 Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:

Sǝn adǝmlǝrni huddi dengizdiki beliⱪlardǝk, Huddi ɵzliri üstidǝ ⱨeq yetǝkligüqisi yoⱪ ɵmiligüqi ⱨaywanlarƣa ohxax ⱪilisǝn;

15 Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;

Xu [kaldiy kixi] ularning ⱨǝmmisini qanggikiƣa ilinduridu, Ularni ɵz tori bilǝn tutuwalidu, Ularni yiƣma toriƣa yiƣidu; Xuning bilǝn huxal bolup xadlinidu;

16 han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev hans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.

Wǝ toriƣa ⱪurbanliⱪ sunidu, Yiƣma toriƣa isriⱪ salidu, Qünki xular arⱪiliⱪ uning nesiwisi mol, Nemǝtliri lǝzzǝtlik boldi.

17 Skal han altid tømme sit Vod og slaa Folk ihjel uden Skaansel?

Əmdi u xu tǝriⱪidǝ torini tohtawsiz boxitiwǝrsǝ, Xu tǝriⱪidǝ ǝllǝrni ⱨeq rǝⱨim ⱪilmay ⱪiriwǝrsǝ bolamdu?