Habakkuk 1
1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.
He olrhuh he tonghma Habakkuk loh a dang.
2 Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?
BOEIPA aw me hil nim bomnah kam bih lahve? Na hnatun pawt dongah kuthlahnah te namah taengla ka pang dae nan khang pawh.
3 Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.
Balae tih kai he boethae he nan hmuh sak tih ka hmai ah thakthaenah, rhoelrhanah neh kuthlahnah he nan paelki sak. Te dongah tuituknah om tih olpungkacan khaw puek coeng.
4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi naar gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.
Te dongah olkhueng he dap tih tiktamnah he a yoeyah la cet pawh. Halang loh a dueng te a dum dongah laitloeknah he a haeh la cet.
5 Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes.
Namtom rhoek te hmu lamtah paelki laeh. Ngaihmang sak laeh, ngaihmang sak laeh. Namah tue kah aka thoeng khoboe he a daek vaengah na tangnah uh mahpawh.
6 Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo.
Namtom ah aka khahing Khalden te ka thoh ngawn coeng ne. Te dongah amah kah pawt khaw dungtlungim pang ham tah khohmuen hoengpoeknah ah cet paitok lah ko.
7 Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgaar derfra.
Anih tah a rhimom tih a rhih khaw om. Amah lamloh a laitloeknah neh a boeimangnah khaw a khuen.
8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som Ørnen i Fart efter Føde
A marhang te kaihlaeng lakah loe tih hlaemhmah uithang lakah a lai haat. A marhang caem rhoek a pet uh vaengah a marhang caem loh a hla lamkah khaw a pha uh tih caak hamla aka paco atha bangla ding uh.
9 er de alle paa Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og samlede Fanger som Sand.
Kuthlahnah ham a pum la lambong neh cet uh. A maelhmai te khothoeng la a khueh uh tih laivin bangla tamna a kuk uh.
10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.
Anih loh manghai rhoek te a soehsal tih boeica rhoek khaw anih taengah nueihbu la poeh. Anih tah hmuencak takuem ah a luem dongah laipi a hmoek tih hmuencak te a loh.
11 Saa suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.
Mueihla loh a hil tih a pah vaengah amah thadueng te a pathen la aka ngai te tah boe coeng.
12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? — Vi skal ej dø — HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?
Ka Pathen BOEIPA, ka hlangcim namah he hlamat lamkah moenih a? BOEIPA te ka duek sak uh thai mahpawh. Laitloeknah ham amah na khueh tih aka toel ham khaw amah te lungpang la na khueng.
13 Dit rene Blik afskyr ondt, du taaler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs paa Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?
Mik he cil lamloh boethae te a hmuh tih na noeng mueh thakthaenah te a paelki. Balae tih hnukpoh rhoek te na paelki, halang loh amah lakah aka dueng a dolh vaengah na ngam?
14 Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er uden Hersker:
Te dongah hlang he tuitunli kah nga bangla na saii tih rhulcai bangla anih soah aka taem khaw tal.
15 Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;
A pum la vaih neh a doek tih a soh neh a hoi, a lawk neh a kol. Te dongah a kohoe tih omngaih van.
16 han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved dem blev hans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.
Te dongah a soh taengah te a nawn tih a lawk taengah te a phum. Te long te a khoyo a ul pah tih a buh a tham a kom pah.
17 Skal han altid tømme sit Vod og slaa Folk ihjel uden Skaansel?
He dongah nim a lawk te a soh a duen vetih sainoek bangla namtom ngawn ham te lungma a ti pawt eh?
