< 1 Mosebog 9 >
1 Derpaa velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
Basa naa ma, Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ neu Noh no ana nara. Ana olaꞌ nae, “Ama bꞌonggi nae-nae, fo misofe raefafoꞌ a.
2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Haand er de givet!
Dei fo basa banda fui ra, mbuiꞌ ra, ma uꞌu ra ramatau hei. Hei musi tao mataꞌ neu se.
3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
Hei bisa mia basa banda ra sisi na, onaꞌ hei mia huu-huuꞌ ra buna-bꞌoa na. Au fee basa ia ra neu nggi.
4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, maa I ikke spise!
Akaꞌ na, hei afiꞌ mia sisi feꞌe ma raaꞌ, huu banda hahae na sia raa na.
5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
Au uꞌudadadꞌiꞌ atahori onaꞌ mata Ngga boe. Huu naa, de afi tao misa atahori. Mete ma hambu atahori, do banda, tao risa atahori, naa, musi tao misa se boe. Hohoro-lalaneꞌ ia, mia Au nema.
6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!«
Hei musi bꞌonggi mimihefu, fo misofe baliꞌ raefafoꞌ ia.”
8 Derpaa sagde Gud til Noa og hans Sønner:
Basa ma, Lamatualain olaꞌ seluꞌ nae,
9 »Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
“Ia naa, Au ae tao hehelu-fufuli o hei, no hei tititi-nonosi mara boe.
10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
Hehelu-fufuliꞌ ia dai basa mana masodꞌaꞌ ra, mana dea rema ro hei mia ofai rala. Naeni, basa banda neꞌeboiꞌ, banda fui, ma mbuiꞌ ra.
11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!«
Au hehelu ngga, taꞌo ia: Au nda afiꞌ fee oe mandali monaeꞌ sa ena, fo tao nisa basa mana masodꞌaꞌ ra, ma nalutu basa raefafoꞌ ia.
12 Fremdeles sagde Gud: »Dette er Tegnet paa den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
Au tao elus Ngga sia lalai, dadꞌi bukti fee nesenenedꞌaꞌ neu hehelu-fufuli Ngga nda mana neneneꞌetuꞌ sa. Au helu-fuli ia, neu hei, ma basa mana masodꞌa ra, ma raefafoꞌ ia.
13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
14 Naar jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,
Mete ma hambu leleeꞌ sia lalai, ma elus a sou, naa, fee nesenenedꞌaꞌ neu Au hehelu-fufuli ngga ia, nae: oe mandali monaeꞌ nda afiꞌ nalutu basa mana masodꞌaꞌ ra sa ena. Au hehelu-fufuli ngga ia, nda neneneꞌetuꞌ sa. Au helu-fuli ia, neu nggi, mo basa mana masodꞌaꞌ ra.”
15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestaar mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
16 Naar Buen da staar i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød paa Jorden.«
17 Og Gud sagde til Noa: »Det er Tegnet paa den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød paa Jorden!«
18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
Noh ana nara mana dea rema mia ofai a, nara nara Sem, Yafet, ma Ham. (Ham naa, Kanaꞌan ama na).
19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
Basa atahori sia raefafoꞌ tititi-nonosi nara laoꞌ mia Noh ana ka telu nara naa ra.
20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingaard.
Noh ia, atahori mana ue rae. Ana mana tao naꞌahuluꞌ osi anggor.
21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
Lao esa, ana ninu anggor losa mafu naeꞌ. De olu hendi bua-baꞌu na, ma sungguꞌ lengga-loli no maꞌahola na mia lalaa na rala.
22 Da saa Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
Ham nita ama na maꞌaholaꞌ ma, ana nela dea neu, nafadꞌe aꞌa na Sem no Yafet.
23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den paa deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, saa de ikke saa deres Faders Blusel.
De ruꞌa se haꞌi rala lafe esa, ma ndae dodoko neu aru nara. Dei de, ara lao rasadꞌedꞌeaꞌ lalaaꞌ rala reu, de luꞌumbanu rala ama na. No taꞌo naa, ara nda rita ama na maꞌahola na sa. Basa de, ara dea reu.
24 Da Noa vaagnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
Noh mamafu na nae mopo ma, ana bubꞌuluꞌ ana muri na tatao na.
25 sagde han: »Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!«
Boe ma ana olaꞌ nae, “He! Kanaꞌan ama na! Au sumba-ndoon nggo! Dei fo ho dadꞌi ate sia aꞌa mara!
26 Fremdeles sagde han: »Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
Au koa-kio LAMATUALAIN, huu Sem! Te Kanaꞌan, dadꞌi Sem ate na.
27 Gud skaffe Jafet Plads, at han maa bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!«
Au hule-oꞌe fo Lamatualain naloa Yafet rae na; Ma tititi-nonosi nara rasodꞌa dame ro Sem tititi-nonosi nara. Te hela fo Kanaꞌan dadꞌi Yafet ate na.”
28 Noa levede 350 Aar efter Vandfloden;
Oe mandali monaeꞌ a basa ma, Noh feꞌe nasodꞌa too natun telu lima nulu fai.
29 saaledes blev Noas fulde Levetid 950 Aar, og derpaa døde han.
Ana too natun sio lima nulu ma, ana mate.